Film Interview Rejser

DOPE IS DEATH – CPH:DOX 2020♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Dope is Death

En film om Black Panther-partiets eget afvænningsprogram

CPH:DOX 2020

 

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

Dokumentaristen Mia Donovan (Canada) tager os med på en tidsrejse i slut 60’ernes og 70’ernes New York. Så det er ikke hr. og fru Danmark, vi besøger ved kakkelbordene, ryatæpperne og Jens Otto Krag, men en helt anden mere turbulent kantstensretorik, vi har i spil.

Ædle mål og motiver

Vi kommer med det samme ind i veludvalgte og digitalt restaurerede filmklip, der viser manden og misbrugeren på gaden og gulvet. Narkotikummet styrer ikke blot en lille del af storbyen, men en anselig del. En vis korruption hersker i politiets egne kredse. Der råbes vagt i gevær og anmodes om behandlingscentre for narkomaner.

 

Forskellige borgere, der tæller, ikke blot sorte, som navnet antyder, men også hvide Vietnam veteraner, intellektuelle hvide fusionerer sig sammen i grupperinger, som kommer under en hat og får navnet Black Panther Party. Nuvel hovedmålet er en bedre integration af den sorte befolkning og afskaffelsen af racisme, men også at komme det generelle stofmisbrug til livs. Ligeret for alle, borgerrettigheder og gratis lægebehandling er ikke overraskende også på dagsordnen.

 

Målene er ædle, men som bekendt går der ofte hierarki og militarisme i selv de ædleste formål. Panthernes parti kommer under mental beskydning og modstand. Organisationen råber på behandlingscentre og får intet svar. Og lidt mere raffinerede kunstgreb i oprøret tages i brug.

Besættere med nåle i ørerne

Man besætter ganske enkelt et hospital i Harlem. Kravet er klart: Man forlanger, at der oprettes en klinik for afvænning ved hospitalet – og den korte version er, at man får sin vilje. Et omfattende misbrugscenter kommer i vej, og med tiden bliver metadonbehandlingen det som regeringen forlanger fokus på og igen kommer Black Panther-partiet på kollisionskurs med myndighederne. Partiet mener, at metadon blot er symptombehandling og ikke er en egentlig afvænning.

 

De sorte pantere orienterer sig mere og mere imod helbredelse via ‘det nye’ akupunktur – når jeg skriver ‘det nye’, er det underforstået en velkendt praksis fra Kina praktiseret i årtusinder. Og filmen påviser fremragende resultater. Man hævder, at blot efter en uge kan man blive stoffri. Mens vi ser optagelser fra 70’erne, møder vi personerne nutidigt og vi kan se, at denne type behandling rent faktisk hjalp dem, da de jo stadig lever og formåede at komme ud af misbruget.

 

 

Fængsling og benådning

Endelig kommer vi omkring forskellige kriminelle handlinger, som forbliver uopklarede, men som Black Panthers i større eller mindre grad beskyldes for, og lavinen ruller med arrestationer og deslige. En kvindelig hvid aktivist idømmes 56 års fængsel, og det uretmæssige i den frihedsberøvelse bliver bekræftet senere, da Bill Clinton benåder kvinden efter mere en 16 års fængsling.

 

Boksehandskerne er skruet godt fast på dokumentaristen Mia Donovan. Om hun måske er lige lovlig pro de sorte pantere kan man selv dømme i. En historie bliver fortalt og trækkes op til nutiden med overlevende stofmisbrugere og de gamle drenge og pigers tilbageblik på deres aktivist ungdom.

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION