Film Interview Musik Rejser

KAMPEN OM GRØNLAND – CPH:DOX 2020 ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Kampen om Grønland

CPH:DOX 2020

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

 

Skal Grønland være selvstændig? Skal man øge bloktilskuddet til Grønland? Ønsker grønlænderne overhovedet bloktilskuddet? Kan man løse de sociale udfordringer i Grønland? Kort sagt hvad er Grønlands fremtid?

Filmen viser et portræt af fire mennesker: Rapperen Josef og hans kæreste Paninnguaq, den unge politiker, der ønsker at blive valgt ind i Landstinget Kaaleeraq og politikeren Tillie. Alle er de optaget af Grønland og dets fremtid.

 

Valgkamp fra helikopter

 

Den unge politiker Kaaleeraq vil gerne ind i Landstinget. Han ønsker også Grønlands selvstændighed. Han mener, at Grønland kan frigøre sig fra det danske bloktilskud, som udgør halvdelen af Grønlands økonomi ved at udvikle og udvide fiskeriet og turismen. Han har selv en gigtsygdom, der påvirker hans øjne meget. Da han er i Danmark for at blive opereret i øjnene bliver han rådet til at flytte til Danmark, da han der vil have mulighed for at få mange flere hjælpeforanstaltninger. Kaaleeraq er ikke interesseret i at flytte til Danmark. Han vil gerne bo i Grønland, så han der kan arbejde for dets selvstændighed. Den sympatiske politiker fører en brav valgkamp fra helikopter.

 

Inuit tatoveringer, faderskab og rap

 

Josef er blevet landskendt for en sang, der hedder Tupilak, der bl.a. omhandler forskelsbehandling af grønlændere og danskere. Hvis det f.eks. er en dansker, der bliver ringet efter ambulance til, sker der omgående noget, hvis det er en grønlænder, der bliver ringet efter en ambulance til, sker det hele mere nølende ifølge Josef. Josef og hans kæreste Paninnguaq venter barn sammen og barnet kommer til verden, mens man følger dem. Faderskab er en af de ting, Josef rapper om. Mange fædre i Grønland er fraværende for deres børn og tager ikke del i børnenes opvækst. Det er et stort socialt problem i Grønland ifølge Josef og Paninnguaq. Det er noget af det, Josef gerne vil ændre for sine egne børn. I det hele taget står Josef og Paninnguaq for en ny retning på Grønland. De ønsker ikke at være alkoholiserede forældre, som de selv er vokset op med, men vil gerne starte en ny god cirkel med deres eget liv. Både Josef og Paninnguaq ønsker Grønlands selvstændighed. Denne pro-grønlandske indstilling kommer bl.a. til udtryk ved, at Paninnguaq er udvalgt til at synge en sang til en forestilling på hendes uddannelsesinstitution, men Paninnguaq fravælger at synge denne sang, da den skal synges på engelsk og Paninnguaq ønsker kun at synge på grønlandsk. Dette gør Paninnguaq opmærksom på flere gange, men bliver ikke hørt og Paninnguaq vælger så at afstå fra at synge sangen, når den ikke kan blive på grønlandsk.

 

Da de lige er blevet forældre lægger de en spot ud på nettet om forældreskab. Den er på grønlandsk og bevidst uden danske undertekster. Den er blevet set af 16.000, hvilket har gjort et stort indtryk på dem, da der bor ca. 56.000 i Grønland og en del af dem har dansk som modersmål. Så det er en stor procentdel, der har set spotten. Parret har endda fået udstyret sig med inuit tatoveringer for at vende tilbage til deres oprindelige identitet som grønlændere.

 

Må man være ‘halvt dansk – halvt grønlandsk’?

 

Tillie er med til at stifte et nyt parti, der går ind for at forblive under dansk styre. Hun er klar over, at det kan være et upopulært budskab i kredse i Grønland. Ikke desto mindre mener hun, at Grønland ikke er klar til selvstændighed. Det er vigtigt at arbejde sammen med Danmark. Hun bliver da også stemt ind i landstinget. Tillie er opvokset på et børnehjem i Danmark og taler derfor ikke grønlandsk på et avanceret niveau, hvilket hun bliver chikaneret for. Hun er halvt dansk og er lidt træt af at skulle forsvare, at det har hun jo egentlig lov til at være. Det betyder ikke, at hun ikke også føler sig grønlandsk. Tillie har netop selv valgt at bosætte sig i Grønland og vil gerne kæmpe for dets bedste.

 

Er Grønland til salg?

 

‘Kampen om Grønland’ handler om, hvor vidt Grønland skal være selvstændig eller være under dansk styre, men den handler også om, at USA’s præsident Trump pludselig siger, at han gerne vil købe Grønland. Trump mener ikke, at udenlands transporten er godt nok dækker ind, hvilket får danskerne til at investere 750 millioner for at udbygge lufthavnstrafikken i Grønland.

 

Disse penge ville de 4 hovedpersoner i dokumentaren hellere have brugt på de sociale problemer i Grønland, som egentlig er det ‘Kampen om Grønland’ virkelig giver et indblik i. Man ser her, at alkohol, selvmord, vanrøgt og misbrug af børn fylder rigtig meget på Grønland, det er meget fremherskende. Det ved vi nok godt i forvejen, men med filmen her, får man det rigtig ind under huden og forstår mere om, udbredelsen og dybden af problemerne efter at have set ‘Kampen om Grønland’. Mens filmen bliver optaget, sker der ikke mindre end to selvmord, hvoraf den ene er en ung pige i 3. g, der har hele livet foran sig.

 

‘Kampen om Grønland’ er virkelig værd at se og giver et meget fint indblik i Grønlands udfordringer i dag og kampen om selvstændighed af Grønland handler meget om, at hvis de havde selvstændighed, mener i hvert fald tre af hovedpersonerne, at de bedre ville kunne tage hånd om deres sociale udfordringer, dykke ned i dem og få gjort noget ved dem.

 

Dokumentaristisk set er vi ude i godt gammeldags håndværk, vi alle kender på linje med DR tv, måske er der ikke levnet plads til de helt store badutspring, men kunstgrebne er der og vi kommer tæt på personerne.

 

Instruktør: Kenneth Sorento

Foto: CPH:DOX

 

Indlægget er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION