Viborg Kunsthal: Mikkel Ørsted – FARMING FIRE

Stemninger fra naturen går her i harmoni med Ørsteds system af ornamentik. Foto: Anders Sune Berg

✮✮✮✮

‘ …. Mikkel Ørsted udfordrer forbilledligt maleriet og skulpturen på udstilling i Viborg Kunsthal …..’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Man kan roligt antyde, at billedkunstneren – uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 – Mikkel Ørsted holder fast i en traditionel metode i maleriet. Ikke desto mindre er det penselskriften, der definerer en maler, og således også Ørsted.

I maleriet vil rummet ofte komme til udtryk i relation til lineære forløb på billedplanet i harmoni med farvernes indbyrdes udstrækninger; men Mikkel Ørsted lader sig ikke nøje med dét.

Hans arbejdsform synes at udspringe af eksperimentet som hensigten, der driver værket. Her bliver farven som råstof aldrig glemt, og tak for det!

Systemdannelse og ornamentik

Ørsteds motivkreds kan nemt opleves som abstrakt og båret oppe af et overvejende system af ornamentik, der dog samtidig giver næring til at studere værkerne tæt på samt på distancen. Her vil man sandsynligvis, hvis man kigger godt efter, finde de underliggende lag af farver, som skaber stemninger fra naturen.

Hvis det i Deres ører, kære læser, lyder en anelse banalt, bør jeg fastslå, at et behov hos en maler for at afsøge traditionen, ikke på nogen måde behøver at føre et forslidt billedsprog med sig. Tværtimod fordrer det faktisk en vis viden om tradition og potentialer, når man kaster sig over den form for maleri.

Billedet her afslører en del af detaljerigdommen, som man kan opleve, hvis man går tæt på de keramiske skulpturer. Foto: Lars Svanholm

Det titelløse maleri rummer underliggende lag af farver, som giver stemninger fra naturen. Foto: Anders Sune Berg

Jeg føler mig fristet til at lade kunstneren komme til orde, og han præsenterer sig blandt andet således: »Jeg arbejder med maleri og keramik – og jeg arbejder med systemdannelse«. De første to begreber ligger lige for, men det sidste bliver jeg nødt til at få defineret nærmere, og det kan kun gøres ved at tage en solid iagttagelse på udstillingen ”Farming Fire”, der netop er åbnet i Viborg Kunsthal.

Netop systemerne, der supplerer Mikkel Ørsteds praksis inden for maleriet, har ophav i den keramiske skulptur, som i Ørsteds univers er langt mere end en statisk foreteelse. Dette bør forstås som et opgør med tiden, vi lever i og det forhold, vi som individer har til de genstande, der omgiver os.

Her kan det synes oplagt, at beskæftige sig med den del af Ørsteds værker, der baserer sig på materialet eller stoflighed, hvilket udgør permanente temaer inden for billedkunsten og dette forhold spiller særdeles aktivt ind i udviklingen af kunstværker hos Mikkel Ørsted.

Billedsproget inden for en fast ramme

Materialitet kan rumme nogle egenskaber, der så at sige ”snyder” beskuerens øje. Jeg nævner de keramiske skulpturer, der associerer til gammeldags brændeovne bygget op i etager, og sådanne er ofte udført i metal eller støbegods. Jeg medgiver at min sammenligning baserer sig på en fri tolkning, som det dog viser sig efter en kort samtale med kunstneren ikke at være helt skudt forbi.

Skulpturerne er dog hverken fremstillet af stål eller støbejern, men – som nævnt – gennemgående i stentøj. Der synes at foregå en visuel transformationsproces i samme moment, man tager værkerne i øjesyn, og dette forhold baserer sig ikke mindst på overfladernes teksturer.

Man kan på udstillingen opleve en serie malerier med en opadstræbende trekant som primær form. Foto: Anders Sune Berg

Især i et lokale på kunsthallens 1. sal opleves enhederne overbevisende i udstillingsrummet. Fire skulpturer er opstillet i et præcist forløb – eller på rad og række – og dette akkumulerer en vital oplevelse af værkerne, som man ikke desto mindre får lyst til at gå på opdagelse i. Min tidligere nævnte påstand om distance og nærhed kommer her i særdeleshed til udtryk.

På samme etage kan man opleve en serie malerier med en opadstræbende trekant som primær form. Billedsproget adskiller sig dog ikke synderligt fra de øvrige malerier på udstillingen. Mikkel Ørsted har ganske tydeligt udviklet en penselskrift og et billedsprog, der fungerer inden for en fast ramme, og hvad det fremtidigt kan føre med sig, vil jeg hellere end gerne opleve på et senere tidspunkt.

Aktuelt er det blot tilfredsstillende med egne øjne at se maleriet og skulpturen forbilledligt optræde i tæt familieskab som vedholdende kapitler på samtidskunstscenen.