Gregory Porter i Tivolis Koncertsal

Fotograf Erik Umphery, Gregory Porter

✮✮✮✮✮

‘ ….. en fryd for øjet og en sand glæde for øret …..’

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Den amerikanske jazzsanger, musiker og sangskriver Gregory Porter, født i 1971 i Californien er på verdensturné 2024/2025 og d. 12. september 2024 lagde han vejen forbi Tivolis Koncertsal til en hurtigt udsolgt koncert. Porter er en efterspurgt sanger i Danmark og har optrådt flere gange rundt omkring i landet.

Som sanger blomstrede Porter i en lidt sen alder og blev først rigtig kendt i 2010’erne med succes overnight nærmest. I New York City tog hans karriere fart med udgivelserne af de første albums – Water fra 2010 og Be Good fra 2012 – og han har efterfølgende udgivet flere albums, været Grammy-nomineret syv gange og vundet to Grammys.

Gregory Porter i Tivolis Koncertsal

Fotograf Jeppe Gondolf, Gregory Porter i Tivolis Koncertsal d. 12. september 2024.

Tivolis Koncertsal jazz-transformeret til NYC vibe

Lyset dæmpes og ind træder Gregory Porter med sine fem musikere, på flygel, bas, saxofon, trommer og hammondorgel. Et fremragende hold, da tonerne bliver slået an og stemningen i koncertsalen øjeblikkeligt ændrer sig til den fedeste New York City aftenskumrings-vibe på vej til en uforglemmelig oplevelse.

Porter har den lækreste sjælfulde barytonstemme, der varmer og omfavner os på samme bløde, cremede måde som Marvin Gaye eller Nat King Cole. Og det er da heller ikke tilfældigt at Porter bliver sammenlignet med eksempelvis legenden Nat King Cole og på et tidspunkt er blevet udråbt som ”Amerikas næste store jazzsanger”, i sin helt egen ret. Som barn lyttede Porter via moderens pladesamling til Nat King Cole og udgav albummet “Nat King Cole & Me” i 2017, der også er en hyldest til Porters store idol.

Vi blev ført gennem et smukt musiklandskab af jazz, blues, soul, reggae, funk og gospel med Porters numre som Take Me To The Alley. Vi mødte Ellington, Marvin Gaye og Porters far på en slags tur ned ad Memory Lane med A-toget under Manhattan i nummeret On My Way To Harlem. Og Porters formidable nummer Musical Genocide var ren optur i en blanding af reggae og jazz. Porter sang også andres numre som Moon River og My Girl eksempelvis.

Man kan nærmest kalde den udsolgte sal for Porters stampublikum, der svarede tilbage som i baptistkirken, når amen har rod i rytmen med Porter som bjergprædikant.

Men han prædikede aldrig på den ulidelige måde eller sagde ’Ì love You, Copenhagen’ på den påtagede måde, og har mange smukke rørende budskaber og fortællinger både i sine tekster og i sine snakke mellem numrene.

Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke er den store jazzelsker, har ovenikøbet et par gange for en del år siden været gæst i Radio Jazz som jazzhader.

Radio Jazz’ vært fik mig på andre tanker, da jeg blev ’udsat’ for fem jazznumre og særligt jazzmusikeren Bill Frisell gjorde så meget indtryk, at jeg endte i Big Sur i Californien, bare for at mærke jazzviben fra nummeret Glen Deven Ranch, en ranch der ligger i Big Sur ved Pacific Coast Highway, hvor Frisells jazz-album Big Sur blev skrevet.

Gregory Porter i Tivolis Koncertsal

Fotograf Jeppe Gondolf, Gregory Porter i Tivolis Koncertsal d. 12. september 2024.

Så jo jeg kan godt blive hårdt jazz-ramt og på samme måde overvældede Porter mig fuldstændigt, da han sang Water Under Bridges og jeg spurgte min ledsager: Hvor er Kleenex, når man har brug for det’. Nummeret dedikerede Porter til sin bror, som døde under Covid-19.

Kangol Summer Spitfire

Klippefast, harmonisk og med en udstråling af noget virkelig rart og imødekommende, stod Porter i hvidt jakkesæt, sorte blankpolerede sko og den kendetegnende kasket, han altid optræder med. Ikke fordi han på nogen måde har kasket på for at være en speciel ’solbrilleklædt’ stjerne i lyset på scenen, men for at dække de ar, han har efter en hudoperation – som han fik foretaget for mere end ti år siden.

Porter kalder den flade kasket for sit ’sikkerhedstæppe’ og at det er hans ’jazzhat’. Kasketten er af mærket Kangol Summer Spitfire og både feltmarskal Sir Montgomery bar Kangol baret under 2. Verdenskrig og firmaet hyrede også The Beatles som reklame for mærket i 1964, Porters Kangol har en modificeret rem.

At dele sit rampelys

Porter delte sit rampelys ligeligt med sine velspillende musikere, der til dels også har Grammys på hylden og nomineringer i bagagen, og som strålede hver især i flotte lange soloer. Pianisten Chip Crawford sad under hele koncerten med ryggen til publikum og spillede fremragende. Og lyste nærmest op i ryg-kropssproget i sine soloer med drømmespil henover tangenterne. Det var en fryd for øjet og en sand glæde for øret.

Da vi nåede til aftenens ekstranummer stak Porter sin mikron ud til publikum med nummeret You Can Join My Band og håndplukkede nogle til at joine ham.

Gregory Porter i Tivolis Koncertsal

Fotograf Jeppe Gondolf, Gregory Porter i Tivolis Koncertsal d. 12. september 2024.

Minsandten om man ikke hørte en dansk ligeså sjælfuld cremet lækker sangstemme give den gas fra rækkerne. Det var ingen ringere end sangerinden Monique Spartalis, der et kort øjeblik fik lov at shine vokalt over for Porter, musikere og publikum.
Monique Spartalis er i øvrigt topfan af Porter.

En ting min ledsager jazzsangerinden Michelle Djarling bemærkede under koncerten var, at ingen havde noder med på scenen og det imponerede hende.

Det viser også, at det er samspillede musikere, der kender hinanden gennem mange år. Man kan mærke helt ind til jazzbenet, at de nyder hinandens evner på scenen og har en fest, hvor publikum i den grad er inkluderet.

En helt igennem flot stemningsfuld musikoplevelse i godt halvanden time uden pause, og publikum kvitterede med bragende stående klapsalver.