Anmeldelse: Stemningsmaleri – Franske inspirationer i nordisk kunst
et værk af Marianne Saabye
✮✮✮✮✮
' ……. en velillustreret billedbog i stort format, der bl.a. gør os klogere på, hvordan en lille gruppe malere på Skagen blev til de ikoniske “Skagensmalere” …… '
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Nyt lys over det nordiske stemningsmaleri
Vi kender alle P.S. Krøyers ikoniske mesterværk ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand” fra 1893 (Skagens Kunstmuseer). Maleriet viser kunstnerens hustru Marie Krøyer og Anna Ancher på aftentur langs stranden i den magiske "blå time”, hvor hav og himmel smelter sammen i skumringen.
Jo, P.S. Krøyer har om nogen sikret det nordiske stemningsmaleri ikonisk status i kunsthistorien. Men var han også ophavsmanden til genren?
Nej, begyndelsen til dette stemningsmaleri fandtes allerede i 1880’ernes internationale kunstmiljø i Frankrig. Det fastslår kunsthistoriker og tidligere leder af Den Hirschsprungske Samling Marianne Saabye i bogen “Stemningsmaleri. Franske inspirationer i nordisk kunst”.
Hensigten med hendes forskningsprojekt har været at undersøge forbindelserne mellem periodens naturalistiske strømninger og de nye tendenser i maleriet. Desuden har Saabye kortlagt de nordiske kunstneres relationer i det franske kunstliv.
Saabye kaster dermed nyt lys over det nordiske stemningsmaleris tidlige periode, der tegner sig som en selvstændig, fransk påvirket udvikling.
P.S. Krøyer: Fiskere på Skagen Strand. Sildig sommeraften, 1883. Billedet blev et vendepunkt i Krøyers kunstneriske udvikling. Det er hans første rigtige aftenstemning, hvor han også for første gang forsigtigt tager den blå farve i brug og benytter den til at samle billedet i en fransk helhedstone. SMK.
Paris
I 1880'erne rejste mange nordiske kunstnere til Paris, hvor de havde rig lejlighed til stifte bekendskab med de berømte klassiske samlinger på Louvre og de mere moderne værker på Luxembourg-museet. Hertil kom de seneste tendenser i kunstverdenen, som man kunne se på talrige kunstnersammenslutningers udstillingssteder. Endelig kunne man som noget nyt erhverve grafiske reproduktioner og illustrerede udstillingskataloger.
Viggo Pedersen (1854-1926) blev den første danske maler, der gav sig i kast med systematisk at udforske det moderne stemningsmaleris muligheder. Han interesserede sig særligt for Jean-Francois Millet (1814-1875) og Jules Breton (1827-1906) samt for de to yngre malere Jules Bastien-Lepage (1848-1884) og Jean Charles Cazin (1841-1901).
Jules Bastien-Lepages billeder blev især beundret af alle de yngre kunstnere. Han skildrede gerne hverdagslivet i et mildt gråtonet dagslys. Stor interesse var der også for Jean Charles Cazin, der blev en af de stærkeste eksponenter for det nyere stemningsmaleri. Han havde en forkærlighed for at hente motiver i døgnets ydertimer, hvilket især begejstrede P.S. Krøyer.
Kunstnerkolonien i Pont-Aven
Pont-Aven i det sydlige Bretagne havde i en årrække tiltrukket en række amerikanske og engelske kunstnere. Fra 1882 rummede den lille flække nu også også danske og svenske kunstnere – heriblandt Viggo Pedersen. Hans mål var at dyrke stemningsmaleriet i det fri. Det blev til to produktive måneder.
Det var imidlertid ikke bare skumring og månelys, der optog Pedersen. Han arbejdede også med det klare sollys og især modlys. Lige som tusmørket var modlyset med til at sløre detaljer, som han kæmpede så hårdt for at slippe af med. Der var tale om et opgør med guldaldermaleriet med de mange detaljer.
Pedersen mødte både forargelse og kritik på hjemmefronten for sine Bretagne-billeder. Alligevel var han selv tilfreds med resultaterne. En ny malemåde og et nyt kunstsyn, der skulle udforskes i form af stemningsbilleder fra den forestående rejse til Italien.
Viggo Pedersen: Solskinseftermiddag i august. Imod solen. Pont Aven, Bretagne, 1882. Modlyset hjalp med til at sløre detaljerne og skabe stemning. Privateje. Foto: © Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Drømmemotiver
I kunstnerkolonien Grez-sur-Loin (70 km syd fra Paris) udnyttede internationale kunstnere genrebilleder som grobund for udviklingen af stemningsmaleriet.
Et godt eksempel på dette er fx Frank O’Mearass maleri “Drømmeri”, 1882, hvor en ung kvinde i sine egne tanker stirrer ud over en oversvømmet eng, hvor en bleg måne hænger lavt over horisonten og reflekteres i vandet mellen sivene. Landskabets blide, poetiske stemning afspejler den mørkhårede piges sjælelige tilstand.
Kolonien i Grez rummede i 1881 31 kunstnere, heraf 13 svenskere og 5 nordmænd – heriblandt Kristian Krohg og Carl Larsson. Især sidstnævnte bidrog med at udvikle Grez-stilen.
Gennembruddet
Stemningsmaleriet fik sit internationale gennembrud i 1883 ved et nordisk kunstnermøde i København.
Til dette arrangement havde P.S. Krøyer (1851-1909) planlagt at færdiggøre et stort billede af fiskere, der trækker vod. Det blev dog ikke gennemført grundet vejret. Til gengæld udnyttede han det dystre vejr til et maleri med titlen “Skagen Sønderstrand”, 1883, en forløber for det ikoniske maleri ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand”.
Billedet viser en uvejrstung himmel, der står sortladen over den store, lysende strandflade, som ganske dominerer billedet. En række slingrende fodtrin i sandet leder blikket ud til en lille person, som er på vej mod Grenens yderste pynt.
Kompositionen er tilsyneladende inspireret af japansk kunst og James Abbott McNeill Whistlers (1834-1903) nocturner, som Krøyer havde oplevet i Paris kort tid forinden. Billedet har eksperimenterende karakter og har ikke være tænkt som officielt udstillingsbillede.
Krøyer fik nu færdiggjort sit store billede med de vodtrækkende fiskere – en rytmisk komposition med individuelt portrætterede personer, der står knivskarpt. Som kontrast hertil malede han “Fiskere på Skagen Strand. Sildig sommeraften”, 1883. Det blev et vendepunkt i Krøyers kunstneriske udvikling. En anderledes stillestående, stemningsbåret skildring af hvilende fiskere. Bemærk, hvordan den blå farve samler billedet i en fransk helhedstone.
Nils Kreuger: Vårpløjning. 1884. 138 x 176,5 cm. Det usædvanlige høje perspektiv med den høje horisont viser kunstnerens stærke trang til at eksperimentere. Maleriet blev i 1844 udstillet under titlen Tusmørke. Göteborgs konstmuseum. Foto: Göteborgs konstmuseum. Foto: © Hossein Sehatlou
Fransk “grålys” i det danske maleri
1888 blev den helt store udstillingssommer i København med ikke mindre end tre markante udstillinger.
Den franske udstilling gav et godt indtryk af tidens estimerede franske kunst og indeholdt mange af de hovedværker, man op gennem 1880’erne havde kunnet se på Salonen i Paris.
Især de tre billeder med Jean-Charles Cazin fik en overvældende god modtagelse blandt de danske kritikere, der betegnede dem som stemningsrige og følelsesfulde. Højdepunktet var “Afrejsen. Regnbuen og den fattiges kærre”, 1888. Billedet viser en fattig kone, der forlader sit hjem på en beskeden kærre, mens et dramatisk uvejr er under optræk.
Året bød endvidere på Den Nordiske Kunstudstilling og en udstilling af Heinrich Hirschsprungs samling, der på bedste vis demonstrerede fransk “grålys” i det danske maleri. Trods de nationale besværgelser måtte man konstatere, at den franske stil, landskabssynet og malemåden havde fundet vej til Danmark på dette tidspunkt.
Den karakteristiske franske grå helhedstone kunne man bl.a. finde i Otto Baches store billede “Kørerne drives ud af stalden, morgen sent oktober”, 1885.
Eilif Peterssen: Sommeraften, Sandø. 1884. 42 x 58 cm. Nasjonalmuseet, Oslo. Foto: © Nasjonalmuseet / Anne Hansteen
Erindringens kunst
Selvfølgelig måtte der komme et opgør med friluftsmaleriet, der ideelt set blev udført på stedet for at komme så tæt på virkeligheden som muligt. I realiteten blev billederne dog som oftest færdiggjort i studiet efter erindringen. Vejrliget kunne som bekendt drille.
Men kunne fotografiet ikke klare opgaven bedre? Jo, men maleren skulle ikke blot kopiere det, han så. Han skulle give en subjektiv gengivelse af det oplevede.
En af de kunstnere, der mestrede denne opgave til fulde, var Viggo Pedersen, som i 1889 malede det næsten to meter brede “Aftenlandskab”, også kaldet “Ved nattens frembrud”. Et panoramisk syn af en storladen naturbeskrivelse, som afspejler det tiltagende nattemørke. Det kunne umuligt være skabt på stedet.
Vurdering
Det er sjældent, at jeg som anmelder modtager en kunstbog med så mange – af mig ubekendte – billeder og tilmed af så høj kvalitet. Det skaber naturligvis høje forventninger til bogen.
Og den skuffer ikke. Emnet har ikke tidligere været belyst så indgående som i denne fremstilling, hvor hver en sten er vendt. Hertil kommer, at perioden og temaet er uhyre levende beskrevet, takket være mange citater fra kunstnernes breve til hinanden.
En ting er at se billederne i stort format (publikationen måler hele 33 x 25 cm) – mange af billederne er endda gengivet over to sider. Noget andet er naturligvis, at opleve de fysiske billeder. Derfor vil jeg opfordre til, at bogen bliver fulgt op med en udstilling. Den fortjener det!
P.S. Krøyer: Sommeraften på Skagen Sønderstrand fra 1893. I denne skitse til det ikoniske mesterværk er de to kvinder, Anna Ancher og Marie Krøyer, placeret fjernt ude på stranden, hvor de nærmest som i et drømmesyn går i ét med naturen og det blå univers. Med den poetiske skildring er dette motiv blevet indbegrebet af 1890’ernes nordiske stemningsmaleri. DHS. Foto: © Den Hirschsprungske Samling
PS: Nogle læsere vil formentlig undre sig over, at næsten alle nævnte kunstnere i bogen er mandlige. Fraværet af kvindelige kunstnere skyldes, at deres eneste mulighed for at arbejde efter model dengang var i Paris. Derfor var det de færreste, der dyrkede landskabs- eller stemningsmaleriet i perioden.
Kort sagt
En velillustreret billedbog i stort format, der bl.a. gør os klogere på, hvordan en lille gruppe malere på Skagen blev til de ikoniske “Skagensmalere”.
Christian Skredsvig: Fransk landskab med køer. 1884. 33 x 56 cm. Skredsvig har fastholdt oplevelsen af den stemningsfulde disede, blålige atmosfære i det typiske franske flodlandskab. Privateje. Foto: © Blomqvist Auction House
Stemningsmaleri – Franske inspirationer i nordisk kunst et værk af Marianne Saabye. Aarhus Universitetsforlag. 279 sider. 33×25 cm. Hardback.
Bonus – Rejsen til Paris i 1880'erne:
I dag tager vi som en selvfølge flyet til Paris og er fremme få timer senere. I 1880erne var det mere kompliceret. Dengang tog man fra København med toget kl. 19.20 til Korsør, hvor hjuldamperen Skirner afgik til Kiel kl. 22. Næste morgen fortsatte rejsen med togskift i Hamburg videre til Köln. Herfra kunne man vælge på 1. klasse at tage et nattog, der ankom til Paris næste morgen. Eller man kunne overnatte og den følgende morgen tage den nye Nordexpress med ankomst til Gare du Nord i Paris kl. 19.40 samme aften. Rejsen tog altså på 1. klasse halvandet døgn og ellers to fulde døgn.
Anmeldelse: Stemningsmaleri – Franske inspirationer i nordisk kunst – se mere her
Anmeldelse: Stemningsmaleri – Franske inspirationer i nordisk kunst. Coverfoto: Kitty Kielland: Sommernat. 1886. 100 x 135,5 cm. Kielland fastholder et naturalistisk perspektiv i skildringen af landskabet. Nasjonalmuseet, Oslo. Foto: © Nasjonalmuseet / Børre Høstland
Anmeldelse: Stemningsmaleri – Franske inspirationer i nordisk kunst er begået af journalist Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm