Litteratur

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME

 

 

 

 

et værk af Corina Bomann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. SOPHIAS DRØMME er svær at lægge fra sig ….. '

– G. Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

SOPHIAS DRØMME er en fortsættelse af SOPHIAS HÅB af samme forfatter og er en del af serien Skønhedens farver

 

Som i SOPHIAS HÅB følger vi her en kvinde, der kæmper bravt og når meget langt. Hun er fokuseret, engageret og hårdtarbejdende. Men det har en pris og er hun villig til at betale den pris i længden?

 

Bogen er fængslende og man vil meget gerne følge med Sophia i hendes liv. Hun står over for flere alvorlige udfordringer, som hun skal prøve at tackle. Hvordan går det med hendes bedste veninde og hvordan går det med kærligheden? Hun må kæmpe for det hele.

Paris 1929

Bogen begynder i 1929 i Paris, men fører os derefter til New York Manhattan, så man får også et indtryk af børskrakket i New York og dets betydning. I New York opnår hun ansættelse hos et af de førende kosmetikfirmaer Elisabeth Arden. Vi bliver også ført til staten Maine nord for New York, hvor Sophia får en stor opgave.

 

Sophia vender tilbage til Paris fra New York, fordi hun har en mission, hun skal efterfølge. Det er hende meget magtpåliggende. Før hun får den udført, kan hun ikke falde til ro i sit sind. Hvordan skal det gå med hendes veninde? Og hvordan med hendes barn?

 

Sophia får en stor opgave, hun skal bestride. Klarer hun den? Og er det indsatsen værd? Kræver det for meget, hvis det også er på bekostning af andre vigtige faktorer i tilværelsen?

Medrivende

Som i SOPHIAS HÅB er der her udførlige beskrivelser: 'To store Tiffany lamper fik farverige lysglimt til at spille på møblerne, som så ret intermistiske ud. Baren bestod af et bræt og to høje stole. Bag den var der en reol, hvor man sandsynligvis normalt opbevarede kål og kartofler. Nu var der farverige flasker overalt, nogle med etiket, andre uden. Bartenderen havde et forklæde om hofterne, og hans hvide skjorte stod let åben i kraven. Hans hud havde en gylden glød, og hans hår var kulsort (s. 138).'

 

SOPHIAS DRØMME er svær at lægge fra sig. Man skal lige se, hvordan det går hende. Sophia er en stærk selvstændig kvinde, der tør stå ved sine valg og de konsekvenser, de har for hende.

Forskellige tematikker

Værket dækker flere temaer som venskab, håb, livsværdier, hvor meget skal man slås for kærligheden?, Loyalitet, forholdet til forældre, tilgivelse, villighed til at kæmpe for sine idealer, misbrug og usunde forhold. Vi får også at vide, hvad en smugkro (en speakeasy) er.

 

Sophia bliver lukket ind i de fineste kredse med Miss Ardens berømte veninder. Kan hun stå distancen?

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME er udkommet på forlaget CICERO – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME – læs anmeldelsen af SOPHIAS HÅB her

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: SOPHIAS DRØMME er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm