’Det epidemiske samfund’ – en boganmeldelse

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

“Hvis verden er domstol kan bogen ‘Det epidemiske samfund’ kaldes et ekspertvidne ….”

 – Mark Kuusela, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

Har Coronapandemien forandret vores samfund på fundamentale måder, eller er det bare en midlertidig afveksling før alt går tilbage til det normale? Kan det måske tænkes at pandemien i stedet for at forandre samfundet har afdækket nogle dybere samfundsmæssige strukturer som vi før var blinde for? 

 

Spørgsmålene er mange når det gælder COVID-19 virussets indflydelse på samfundet, og det kan være svært at vælge det rigtige spørgsmål når man ikke kender særlig mange svar endnu. 

 

Bogen ‘Det epidemiske samfund’ er en antologi der kaster sig ud i netop dette forsøg. Forsøget på at forstå den mulige forandring mens den sker, som vel nærmest kan sammenlignes med at forstå 9/11 mens flyene styrer imod Twin Towers. 

 

Der er noget ubeskedent over selve forsøget med at skrive sådan en bog, som da også bliver opvejet af de mange forfatteres forsikring om at de går forsigtig og ydmygt til opgaven med at forstå hvad der sker, og de færreste af dem er villige til at konkludere særlig meget.

 

Er værket forældet?

 

Ok, men bliver man så klogere af at læse bogen, vil et naturligt spørgsmål være. 

 

Spørgsmålet er fair nok, for bogen blev udgivet før nogle af de større begivenheder er fundet sted under pandemien, som for eksempel minksagen og den anden nedlukning der svarer til de omfattende tiltag under første nedlukning. Hverken vaccinen eller den engelske mutation af virusset havde vist sit ansigt da bogen blev sprøjtet ud af trykkepressen. Så giver det overhovedet mening at læse den, eller er det en forældet sag?

 

Det korte svar er ‘jo, det giver mening’. 

 

Bogen fungerer som en prisme hvor hvert kapitel belyser hver sin side af en pandemi vi stadig befinder os midt i, og hvor vi bliver klogere på om de ‘gamle’ samfundsteorier stadig holder, eller om vi er nødt til at rokke ved dem og finde nye begreber. 

 

For eksempel er der skarpe hug til de medier der nærmest pr. automatik hiver Ulrik Bechs begreb ‘risikosamfundet’ frem, uden at forstå præmisserne for begrebet.

 

Anders Blok som selv har forsket for Beck laver et kvalificeret bud på en udvidelse af Becks begreb, så det kan give mening i forbindelse med en pandemi. Men sammenhængen er ikke så umiddelbar, som man umiddelbart skulle tro.

 

Med verden som domstol

 

Der graves også længere tilbage i socologiens og epidemiernes historie, og det var særlig oplysende at læse om, hvordan samfundet i flere hundrede år har været forberedt på COVID-19, selv om vi som individer var uforberedte. Det blev eksemplificeret ved en interessant analyse af pestbyerne i middelalderen, hvor forfatteren peger på, at New Public Management er født af pestbyen.

 

Bogen er velunderbygget med omfangsrige kilder og relevante eksempler.

 

Et af de mere kuriøse eksempler findes i kapitlet om COVID-19 i et kønsperspeptiv , hvor der peges på Malaysia som “i deres pandemitiltag tildelte kvinder en særlig rolle i  at sikre, at familier kom godt igennem krisen, ved eksplicit at appellere til, at kvinder skulle undlade at plage deres ægtemænd, klæde sig pænt på og bære makeup under nedlukningen samt afholde sig fra at være sarkastiske, når de bad om hjælp til huslige pligter.” 

 

Mit yndlingsuddrag fra bogen er dog dette: 

 

“Enhver pandemi følges af en stemning af Sodoma og Gomorra. Hvis epidemien spørger ‘Organiser jer, eller I dør alle sammen – hvad vil I gøre?’, så melder spørgsmålet under og især efter epidemien sig:  “Hvad har vi gjort galt?”…  

 

Coronaen rejste med fly fra Kina. Og det var middelklassens skiferier, der spredte den hurtigt i Europa. Fornemmelsen af for udbredt rejseaktivitet spreder sig som en – i hvert fald midlertidig – syndsbevidsthed… 

 

Vor tids storbyer er vækstcentre for influenzaer, og hvis vi har gjort noget galt, så er det måske at lave storbyer… 

 

Vores tanker om den sunde levevis er tæt beslægtede med syndsbevidsthed og skyldsplacering – særligt i en verden, hvor vi ikke længere kan pege mod stjernerne eller en Gud, vi ikke kan kigge i kortene. 

 

Her skal vi have placeret skylden mellem os, og her bliver verden gjort til domstol. Ikke bare for, hvem der er skyld i epidemien, men også hvem der burde have forudset hvad.” 

 

Hvis verden er domstol kan bogen ‘Det epidemiske samfund’ kaldes et ekspertvidne som det er værd at lytte til, for at blive skarpere på at forstå hvad der sker med samfundet under en pandemi vi ikke har set det sidste til endnu.

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Mark Kuusela, KULTURINFORMATION

Se mere om Mark Kuusela her