Kunst Litteratur

ET HALVT LIV – en boganmeldelse

ET HALVT LIV

– en boganmeldelse

 

Om maleren Jes Jacobsen 1862-1886

 

 

 

 

 

 

 

ET HALVT LIV – en boganmeldelse

Det akademiske studie på bogens forside er ufuldendt. Er det et hypermoderne værk? Eller orkede Jes Jacobsen bare ikke at fuldføre det?

Der er mange ubesvarede spørgsmål i bogen, som forfatterkollegiet forsøger at finde svar på.

Mon ikke det sidste er det rette svar? Foto: Ralf Tilsted Søndergaard

 

 

 

 

‘….. Rigtig mange er med urette gået i glemmebogen …’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

Mellem romantik og modernitet

I de senere år har museerne kæmpet indbyrdes om at sætte fokus på oversete kvindelige kunstnere. Og ikke uden grund. Rigtig mange er med urette gået i glemmebogen. Kunsthistorikeren Eva Pohl har endda skrevet et digert værk om de utallige danske, kvindelige kunstnere fra 1600-tallet til i dag, som fortjener større opmærksomhed. Hertil kommer, at auktionsbranchen også har taget del i denne trend med gode resultater.

 

Men er der også mandlige kunstnere, som med urette er gået i glemmebogen? Det mener kunsthistoriker Jens Tang Kristensen. Han har endda sat sig for sammen med fem fagfæller at skrive en biografi om en mandlig kunstner, som de formoder kunne være blevet det helt store talent på den danske kunstscene. Bogens titel er: Et halvt liv. Maleren Jes Jacobsen 1862-1886.

 

 

 

 

ET HALVT LIV – en boganmeldelse

Jes Jacobsen: “Skibbroen”, uden datering. Olie på lærred, 48 x 68 cm. MSJ.

Et eksempel på et modernistisk maleri? Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

Et halvt liv

Jes Jacobsen døde blot to år efter, at han var dimitteret fra Kunstakademiet i København i 1884 – blot 24 år gammel. Alligevel formåede han at gøre et stort indtryk på kunstneren J.F. Willumsen, der frekventerede kunstakademiet på samme tid. Han omtalte nemlig sin medstuderende og ven som “den måske mest talentfulde af os alle”. Det skal bemærkes, at Willumsen meget sjældent talte rosende om sine kunstnerkolleger. Noget tyder altså på, at det er værd at se nærmere på denne kunstner, selv om han kun opnåede at leve “et halvt liv” og aldrig fik vist, hvad hans talent kunne have ført til.

Begrænset materiale

Men hvordan skriver man en biografi om en kunstner, der døde for 136 år siden og som kun blev 24 år? Den engelske forfatter og kritiker Virginia Woolf har engang beskrevet problematikken på følgende måde, da hun stod i en tilsvarende situation: “Hvordan kan man skabe et liv ud af seks kartotekskasser med skrædderregninger, kærlighedsbreve og gamle postkort?”

 

 

 

 

ET HALVT LIV – en boganmeldelse

Jes Jacobsen: “En visit hos en gigtsvag kone”, 1886. Olie på lærred, 44 x 70 cm. Privateje.

Kunstnerens sidste billede. I vindueskarmen ses både spirende og døende planter.

Et brud mellem tradition og modernisme? Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

I Jes Jacobsens tilfælde er forfatterkollegiet ikke meget bedre stillet. Det har rådet over 40 malerier og 200 tegninger, skitser og grafiske værker. Hertil kommer enkelte breve, dagbogsnotater og efterladte papirer og skrifter.

 

Bemærk: Ikke alle malerier er færdiggjort, og mange af tegningerne er tydeligvis modelstudier fra tiden på kunstakademiet. Sådanne studier viser sjældent, hvordan de studerende havde lyst til at udfolde sig, men snarere, hvad de var nødt til at kunne for at kunne leve op til de akademiske krav. Forfatterkollegiet var altså i samme båd som Virginia Woolf.

De unge år

De indledende kapitler i bogen vidner i høj grad om materiales begrænsninger. Eneste vidnesbyrd om Jacobsens unge år stammer fra hans far, og han udtrykker sig i al korthed: “Han har fra sin tidligste barndom haft stor lyst og talent til at tegne og male, og han kom straks efter sin konfirmation i malerlære her i byen, er 17 år gammel og bliver udlært efter påske.”

 

 

 

 

ET HALVT LIV – en boganmeldelse

Jes Jacobsen: Uden titel, uden datering. Aguatint og blødgrundering på papir. Foto: Ralf Tilsted Søndergaard

 

 

 

 

Hvad gør man så? Man skriver om fødebyen Aabenraa og de mange sejlskibe, som blev bygget i byen på den tid. Jes Jacobsen havde nemlig lavet en håndfuld små tegninger af sejlskibe, som i visse tilfælde sejlede helt til Kina, Japan og Afrika. Desværre påvises ingen international indflydelse på Jacobsens oeuvre.

The missing link

Forfatterkollegiets udgangspunkt for biografien var, at man mente at kunne påvise, at Jacobsen “havde været med til at slå toner an og yde et interessant kunstnerisk bidrag i en brydningstid og et paradigmeskift i dansk kunsthistorie”. Han skulle således være en slags missing link mellem romantik og modernitet – måske ligefrem den kunstner, der introducerede symbolismen i dansk kunst. Altså indsætter man et i øvrigt velskrevet kapitel om det symbolistiske tidsskrift “Taarnet” og symbolismens introduktion i Danmark.

Tradition og fornyelse

Nu nærmer vi os omsider bogens hovedperson takket være den altid velskrivende Peter Michael Hornung. Men han er også begrænset af det sparsomme materiale. Til gengæld benytter han lejligheden til et farverigt og underholdende opgør med Kunstakademiet og dets oldnordiske traditioner på den tid.

 

Hornung slår dog snart fast, at Jacobsen i sine portrætter ikke bidrog med noget afgørende nyt. Han fulgte traditionen fra Guldalderen, hvor borgerskabet blev afbildet på en triviel – undertiden ligefrem kedelig måde. De portrætterede ønskede nemlig at blive set og husket som forfængelige og anstændige mennesker.

 

Anderledes forholdt det sig med modeltegningerne. De var ligefrem dristige efter samtidens målestok. Jacobsen gik imod traditionen, der gik ud på at idealisere og forskønne menneskekroppen. Han vovede endda at fokusere på stærkt ældede menneskers fysiske forfald. Jacobsen var hermed i overensstemmelse med de nye tanker på den parisiske kunstscene, selv om han aldrig havde sat sine ben i Frankrig.

Landskabsbillederne

Det var imidlertid med landskabsbillederne, at Jacobsen for alvor gjorde sig gældende. Jens Tang Kristensen skriver: “Med sine landskabsbilleder forvaltede og fornyede Jacobsen ikke bare guldaldertraditionen, men varslede symbolismens komme”.

 

Denne opfattelse deles også af Hornung. Han henviser i sin artikel til Jacobsens skovmotiv ”En Veteran blandt Ungdom” fra 1885. Veteranen er det store træ i midten af kompositionen, mens ungdommen var de mindre vækster, der flankerede det. Afspejler det store mørke i naturen mon en stemning i kunstnerens sind?

 

 

 

 

 

 

 

Om maleren Jes Jacobsen 1862-1886

Jes Jacobsen: Brundlund Slot, uden datering. Olie på uopspændt lærred, 36 x 55 cm. Foto: Ralf Tilsted Søndergaard

 

 

 

 

Det får Jens Tang Kristensen til at trække paralleller til Vilhelm Hammershøis landskabsmalerier, hvor træerne ligeledes kan tillægges symbolsk betydning.

 

Kristensen konkluderer, at Jacobsens landskabsmaleri adskiller sig fra romantikken, idet det ikke blot afspejler det almindelige liv på landet, men også har karakter af drømmende studier af den ufremkommelige, symbolske og vilde natur. Hertil kommer, at det er udført i en udpræget individuel stil.

Skibbroen

Og så kommer vi ikke uden om maleriet “Skibbroen”, der fremstår som et på én gang realistisk og iscenesat genremaleri og bybillede. Her har Jacobsen placeret Jean-François Millets sædemand i et bymiljø, hvorved landskab og by fusioneres totalt. Her overskrides traditionens betingelser på en mere radikal måde end tidligere. Et eksempel på et modernistisk maleri?

Vurdering

Biografien er rig på hvis’er, men’er og alskens andre forbehold. Langt flere end i andre biografier, jeg har læst. Hvad er ønsketænkning og hvad er realitet? Vi ved det ikke! På trods af alt virker bogens argumenter rimeligt overbevisende.

 

En anke er, at nogle af skribenterne primært henvender sig til fagfæller. Sproget er derfor unødigt kompliceret for den almindelige læser, som kunne tænke sig at stifte bekendtskab med maleren med det halve liv.

 

En af bogens forfattere, Peter Michael Hornung, viser dog, at det sagtens kan lade sig gøre at skrive populært og samtidig holde den faglige fane højt. Og det er der i øvrigt også andre kunsthistorikere, der formår.

 

Jeg har netop anmeldt to nye kunstbøger ligeledes på Strandberg Publishing, hvor sproget flyder fornemt, så man lader sig rive med og begejstres. Det er Jesper Svenningsens “Tetzen Lunds kunstsamling” og Mikael Wivels “Lommer af lys. Det eksistentielle spor i dansk kunst”.

 

Sådan kunne beretningen om det halve liv også være fortalt!

 

 

 

 

 

De originale fotos fra bogen: Ralf Tilsted Søndergaard

 

Titel: Et halvt liv. Maleren Jes Jacobsen 1862-1886

Forfatter: Jens Tang Kristensen (red)

Omfang: 240 sider, indb., rigt illustreret

Pris: 349,95 kr.

Forlag: Strandberg Publishing

 

Se mere om ET HALVT LIV – en boganmeldelse her

 

 

ET HALVT LIV – en boganmeldelse er skrevet og fotograferet (hvor ikke andet er angivet) af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION