Gottorp Slot, Slesvig: Daniel Richter

 

 

 

 

Få kilometer fra den dansk-tyske grænse kan man opleve en af malerkunstens store navne

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette maleri fra 2025 med titlen ”unter Birnen” er ganske lækkert og måske en anelse kitchet i farveholdningen.

Foto: Michael Staudt. Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'Den tyske maler Daniel Richters navn får sikkert nogle klokker til at ringe hos et dansk kunstpublikum. Nu kan man se værker fra et kvart århundrede på Gottorp Slot i Slesvig … '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Daniel Richter er en af Tysklands mest anerkendte nulevende kunstnere. Hans kreative karriere begyndte imidlertid i punkmiljøet i den holstenske by Plön ikke mange kilometer fra Eutin, hvor Richter blev i født i 1962. Siden rykkede han med sit punk-outfit til Hamborg.

 

Han kom relativt sent i gang med en kunstnerisk karriere, men i 1992 blev han elev på Hochschule für bildende Künste i Hamborg, og det sætter gang i en karriere, som bliver ret enestående. I formidlingsmaterialet til udstillingen, som finder sted på Gottorp Slot i Slesvig hedder det blandt andet, at Richter efter sin eksamen fra akademiet oplevede »en meteoragtig opstigen i den internationale kunstverden«.

 

På udstillingen ”Torf” (Tørv) vises malerier fra en periode på cirka 25 år, og heraf kan man udlede, at de ældste er fra tiden omkring årtusindskiftet, og siden da har Richter været ret langt omkring i udtryk og genrer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stemningsfuldt, titelløst oliemaleri fra 2004. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra postkortstørrelser til monumentale malerier

Man kan udmærket definere Richter som en traditionsbundet karakter med bevidstheden helt nede i modernismens jordlag, og her rammer jeg for eneste gang i denne beskrivelse noget, som blot har en anelse af en berøringsflade til udstillingens titel, men udstillingens værker rummer 66 værker, der spreder sig i motivkredse og formater, lige fra postkortstørrelser til en række monumentale malerier.

 

Denne mangfoldighed er ingenlunde et udtryk for en grundlæggende skabende forstyrrelse hos kunstneren, men ganske enkelt et signal om, som udstillingens kurator, Carsten Fleischhauer, fortæller mig under pressevisningen, at Richter nærmest lider af en astronomisk skræk for at komme til at kede sig.

 

Nogle vil muligvis huske udstillingen ”Lonely Old Slogans”, der fandt sted på kunstmuseet Louisiana i 2016. Her vistes et større antal værker, som rummede dramaer og dystopiske scener i konvergens med motiver i kontrasterende farver, som med lidt god vilje kunne skabe associationer hos beskueren til et opdelt Tyskland i samklang med nationens nuværende politiske scene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det gådefulde i maleriet her fra 2024 forbliver et mysterium på trods af titlen ”Abscheid vom Morgen Ankunft Gestern”

(Farvel til morgenen, ankomst i går). Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et medie, der fortæller og lige så gerne opløser

Daniel Richter kan tale meget og længe om sine værker; men han er ikke meget for andet end at åbne døren på klem til de historier, der åbenbarer sig på billedfladerne. Der er ikke meget hjælp at hente i værkernes titler, da langt de fleste er forsynet med deskriptionen ”Ohne titel”, og har værkerne titler, behøver disse ikke at referere til andet, end at gøre beskueren mere konfus, end vedkommende er i forvejen.

 

Hos Richter handler det om maleriet og dets grundfæstede egenskaber som et medie, der gerne fortæller, men lige så villigt opløser de handlingsbaserede mønstre.

 

På trods af, at udstillingen i Gottorp Slots Ridehal, som i øvrigt udgør et stringent og egalt udstillingsrum, rummer værker, der strækker sig et kvart århundrede tilbage i tid, er det dog et antal nyere malerier, der umiddelbart falder i øjnene, og det ikke mindst på grund af værkernes størrelse. De måler alle mere end to meter i højden og mere end halvanden meter i bredden. Det siger næsten sig selv, at 14 malerier i de formater ret omgående påkalder sig opmærksomhed i forhold til de mindre værker.

 

De store malerier er kendetegnet ved tilsyneladende intuitive penselføringer. Oliefarven er i langt højere grad lagt direkte på lærrederne, end man ser det i de mindre værker, som rummer en helt anden stoflighed, end man oplever det i de store. Ikke desto mindre iagttager man som beskuer en vis styring i maleprocessen, hvilket er udviklet i forlængelse af et udvidet kendskab til komposition og farvernes udtrækning.

 

I disse malerier kan man antyde, at hvad der kunne optræde af figurer, er opløst til – næsten – ren abstraktion; men sådan forholder det sig kun i spredt orden. Bedst som man er sikker på, at man har afkodet Richters metode hen i en retning af Kandinsky eller Klee, dukker figurerne op som på kommando.

 

Nyeste værk er næsten uanstændigt lækkert

Farverne er ofte smukke, og her vil en enkelt eller to måske sige kitschede, men det begreb har for længst vundet indpas i samtidskunsten, så det gælder ikke rigtigt. Til gengæld skærpes betragterens nysgerrighed, når vedkommende oplever tilsyneladende laserede farvelag begynde at krakelere, som man ofte ser det i malerier af ældre dato med en klassisk pastos overflade.

 

En rødligbrun nuance bliver i et titelløst maleri brudt af en halvhidsig grøn og et gult penselstrøg med en halvtør pensel. Her er vi ude i komplementærfarvernes fortryllelse. Helt bogstaveligt ser det ud, som en spids genstand jages ind i brystpartiet på en figur; men jeg ville elske at tage fejl i den betragtning.

 

I et andet tilsvarende maleri ses en form for felter, der kunne gøre det ud for en farveprøve i maleriets øverste højre hjørne. Et hoved ligger uden krop forneden i kompositionen på en delikat blå baggrund. Intet blod, blot et hoved med en forvrænget grimasse, hvilket må siges at være berettiget.

 

Udstillingens nyeste værk er næsten uanstændigt lækkert i farveholdningen. For en gangs skyld er der en titel i spil: ”unter Birnen”, som ledsager et andet maleri fra 2025 med titlen (oversat til dansk) ”Den trætte violinist” i primært røde og blå nuancer. Vi er nu ude i det heftige maleris verden.

 

Daniel Richter er kendt og anerkendt internationalt og bestemt også herhjemme, hvor han som nævnt blandt andet har udstillet på Louisiana, ligesom han i 2017 deltog sammen med vennerne Tal R og Jonathan Meese i udstillingen ”The Men That Fell from Earth” på Holstebro Kunstmuseum, hvor han også er repræsenteret med værker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gruppen af malerier på billedet her strækker sig fra årtusindskiftet og otte år frem. Foto: Michael Staudt. Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt ugleset i landsdelen

Hjemme i Slesvig-Holsten besidder Richter, antyder kuratoren Carsten Fleischhauer, dog ikke den samme status, som man oplever den ude i verden. Han har ikke udstillet på hjemstavnen siden en udstilling i Kiel i 2001. Ironisk nok er udstillingen nu i Slesvig sat i scene i forbindelse med Den Slesvig-Holstenske Kunstpris, der ledsages af et mindre beløb svarende til en faglært arbejders månedsløn.

 

Jeg har ikke helt forståelse for, hvorfor Richter muligvis er så ugleset i landsdelen, hvor han er født; men årsagen kunne måske findes i, at flere husker ham som ”landsbypunker” end som berømt billedkunstner?

 

Hvordan man end vender og drejer begivenheden er det nu en kendsgerning, at Daniel Richter er en af malerkunstens store internationale navne, og at han udstiller på Gottorp Slot, som i øvrigt i de senere år har udviklet sig til en væsentlig nordtysk udstillingsinstitution under ledelse af direktør Thorsten Sadowsky, der faktisk tidligere i sin karriere har begået sig på dansk grund som inspektør på Brandts i Odense og som kunstnerisk leder i Århus Kunstbygning (nu Kunsthal Aarhus). Siden har Sadowsky blandt andet fungeret som direktør for Kirchner Museet i Schweiz og Museum der Moderne i Salzburg i Østrig.

 

Udstillingen med Daniel Richter betyder, at man nu kan opleve en af malerkunstens store navne blot få kilometer fra den dansk-tyske grænse, og udstillingen er herved anbefalet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er et antal nyere malerier, der umiddelbart falder i øjnene på udstillingen ”Torf”, og det ikke mindst på grund af værkernes størrelse. Foto: Michael Staudt. Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Daniel Richter, født i 1962, har deltaget i talløse udstillinger i Tyskland og rundt i verden samt modtaget flere priser og udmærkelser. Siden 2006 har han fungeret som professor ved Kunstakademiet i Wien, Østrig.

 

Udstillingen ”Torf” kan ses på Gottorp Slot, Schlossinsel 1, Slesvig, frem til den 15. februar 2026.

 

 

 

 

 

Gottorp Slot, Slesvig: Daniel Richter – se mere her

 

 

 

 

Gottorp Slot, Slesvig: Daniel Richter. Coverfoto: Gottorp Slots Ridehal udgør et stringent og egalt udstillingsrum, hvilket er tydeligt på billedet her. Foto: Michael Staudt. Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

 

 

 

 

 

 

 

Gottorp Slot, Slesvig: Daniel Richter er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm