HORSENS KUNSTMUSEUM: Erik A. Frandsen – Hjemfald

 

 

 

 

 

 

Frandsens formater

 

 

 

 

 

 

 

 

”Hjemfald 10”, 2025-26. Mosaik. 45 x 30 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …. I en ny storslået udstilling på Horsens Kunstmuseum udvisker Erik A. Frandsen grænserne mellem fysisk format og kunstnerisk intensitet …… '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mens bilen kyndigt styret af min ledsager tygger sig vej gennem et stadigt mere tæt bebygget bymiljø i Horsens, spekulerer jeg over, hvor mange udstillinger i de seneste årtier af Erik A. Frandsen, jeg har været i nærkontakt med. Ikke så få viser det sig.

 

Aktuelt er bestemmelsesstedet Horsens Kunstmuseum, hvorfra man har formidlet udstillingen ”Hjemfald” med nye og i format gigantiske værker af Frandsen, og min fornemmelse fortæller mig, at jeg gør klogt i at glemme mine hidtidige erindringer om Frandsen-udstillinger.

 

Det går relativt hurtigt op for mig, da jeg indfinder mig i udstillingsrummet på Horsens Kunstmuseum, at der er et element, der går igen i de otte malerier, som er udstillet, og det er, at de alle måler 390 x 500 cm. Til en indledning får jeg øje på et af disse giganter, som adskiller sig fra de øvrige ved ikke at definere et motiv særligt tydeligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Donau”, 2026. Øl, pigment og olie på lærred. 390 x 500 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Hjemfald 4”, 2025-26. Mosaik. 41,5 x 30 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frandsen og Altdorfer

Foroven i en overvejende flammende rød komposition optræder navnet ”Donau” i gentagelser. Netop denne lokalitet refererer i fortællingen ret direkte til den tyske maler Albrecht Altdorfer, der levede fra 1480 til 1538, og i sin samtid repræsenterede den såkaldte Donauskole inden for billedkunst.

 

I sin samtid blev Altdorfer betragtet som en usædvanlig og ret original kunstner, blandt andet fordi han gav landskabet en langt mere selvstændig rolle i maleriet end de fleste kunstnere fra hans samtid, og når Erik A. Frandsen trækker tråde tilbage til Albrecht Altdorfer, afstedkommer det faktisk en ret fin kunsthistorisk resonans, fordi Altdorfer står centralt i et miljø, hvor naturen begynder at få en selvstændig billedlig rolle.

 

Da Donau nu som geografisk referencepunkt er inkluderet i fortællingen om en del af baggrunden for udstillingen ”Hjemfald”, ville det være fristende at skabe et undersøgende historisk billede af Albrecht Altdorfer og hans værk og grundlæggende filosofier; men for det første handler denne anmeldelse om Erik A. Frandsen og den aktuelle udstilling og for det andet ville en nøjere analyse af Altdorfer og Donauskolen fordre store ressourcer hos anmelder og redaktion.

 

De rummer kort fortalt hver deres billedlige beretning, og i kraft af formaterne, er værkerne skabt som en form for, med Erik A. Frandsens egne ord, gymnastikøvelse. Op og ned ad stiger må have været en præmis under produktionen, og man bliver uundgåeligt overrumplet af motivernes stærke grafiske og ind i mellem monokrome karakterer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Genopstandelse”, 2026. Glasmel, olie og alkyd på lærred. 390 x 500 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

“Altdorfers stue”, 2025-26. Olie og alkyd på lærred. 390 x 500 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En tur på Herrens Mark

Det er således svært at overse maleriet ”Fugl og brødkurv”, der giver beskueren en association til billeder, der er gengivet som tilføjelser til det overordnede værk, hvori kompositionen er indrammet i en grålig flade forarbejdet i tavlelak, hvor stoffet ikke mætter lærredet, men blot fremstår som henkastede, næsten gennemsigtige penselstrøg. Resultatet er slående og underbygger eminent værkets sanselige komposition.

 

To tilsvarende, monumentale kompositioner optræder på en af udstillingsrummets endevægge, og her optræder malerierne som fremstillet i et serielt forløb, hvilket overhovedet ikke er usædvanligt i en kunstnerisk frugtbar proces. I det ene maleri dukker førnævnte Albrecht Altdorfer op i titlen ”Altdorfers stue”. Rummet fungerer som arkitektur her – og i samme moment som en form for landskab i en del af billedplanet.

 

Hos Erik A. Frandsen bør man være forberedt på et stort antal halv- og næsten helskjulte referencer i kompositionerne. Ofte bliver man sendt en tur ud på Herrens Mark, når/hvis man prøver at afkode hensigterne i kraft af værkernes titler. Et maleri fremstillende, tilsyneladende, en blomsterbuket i en vase rummer titlen ”Freuds bord”. Her er lidt for underbevidstheden at gå på opdagelse i.

 

Et forhold i kunstværker er titler, et andet den direkte dialog mellem kunstner og beskuer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan sagtens forestille mig Erik A. Frandsen placeret på sin lift oppe under loftet i ”gymnastiksalen” stå og tale til et imaginært publikum. Det ville næsten være naturstridigt andet med alle de tvetydige symboler, han lægger ind i billedfladerne på de kolossale malerier; men aktuelt er der mere i spil end blot disse visuelle kæmper.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Hjemfald 7”, 2025-26. Mosaik. 40,5 x 30 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mosaikker som levende, billedlige organismer

Som en del af udstillingen optræder ti mindre mosaikarbejder, som bekræfter, at grænsen mellem fysisk format og kunstnerisk intensitet uden problem kan flyde sammen i en helstøbt harmoni. Mosaikværkerne er skabt på et værksted i den toskanske by Pietrasanta, hvor eksperter udi mosaikkens håndværk i adskillige tilfælde har forvandlet Erik A. Frandsens oplæg til levende, billedlige organismer.

 

På afstand så at sige ”snyder” disse små værker øjet, men marcherer man tættere på, opløser fladerne i motiverne sig og den enkelte mosaikstift åbenbarer sin rolle, og hvis en sådan metafor skal overføres til noget nutidigt digitalt, kunne disse små enheder optræde som pixeleringspunkter i helheden. Det vil sige: Det gør de ikke! De er organiske og skaber i kraft af den rette samklang af farver en anderledes, men ikke mindre betydningsbærende intensitet i et spændingsfelt mellem dem og de store malerier.

 

Således er det muligt at gå på opdagelse i en ny motivkreds og efterfølgende lade sig fysisk omslutte af Erik A. Frandsens farvemættede giganter af malerier. Der er frit valg, og dette er vel i princippet ganske udmærket?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Fugl og brødkurv”, 2025-26. Tavlelak og olie på lærred. 390 x 500 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

“Unheimlich 2”, 2025-26. Glasmel, alkyd og olie på lærred. 390 x 500 cm. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik August Frandsen er født i 1957 i Randers og har ikke en formel, akademisk kunstuddannelse, men har studeret keramik i Grækenland, skulptur i Italien og grafik i Frankrig. Frandsen har udstillet over hele verden og er repræsenteret i adskillige inden- og udenlandske private og offentlige samlinger ligesom han står bag en af udsmykningerne på Amalienborg Slot. Han modtog i 1996 Eckersbergs Medalje, Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat i 2009, Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse i 2014 samt Thorvaldsen Medaljen i 2016.

 

 

 

 

 

Udstillingen ”Hjemfald” kan ses på Horsens Kunstmuseum, Carolinelundsvej 2, Horsens, frem til d. 25. oktober 2026.

 

 

 

 

 

HORSENS KUNSTMUSEUM: Erik A. Frandsen – Hjemfald – se mere her

 

 

 

 

 

 

HORSENS KUNSTMUSEUM: Erik A. Frandsen – Hjemfald. Coverfoto: En repræsentant fra publikum iagttager maleriet ”Freuds bord”, hvori man kan gå på opdagelse i underbevidsthedens mysterier. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

HORSENS KUNSTMUSEUM: Erik A. Frandsen – Hjemfald er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm