KINA TIL FANØ – KINESISKE SKATTE FRA NATIONALMUSEET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……… kataloget er særdeles indbydende med masser af flotte illustrationer ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Kina til Fanø

 

Kina har fascineret europæerne lige siden begyndelsen af 1500-tallet, hvor de første portugisiske og nederlandske skibe hjembragte eksotiske varer som te, silke, bomuld og ikke mindst porcelæn til det europæiske marked. Dengang var man vant til, at servicet var udført i groft og tungt ler. Det blå-hvide lette og tynde porcelæn med smukke dekorationer blev derfor snart et attraktivt alternativ – først ved hofferne og siden blandt borgerskabet.

 

Umiddelbart forestiller man sig handel med lande i Østen som et anliggende mellem storbyer. Sådan er det som oftest i dag, men for flere hundrede år siden kunne selv mindre byer i “udkantsdanmark” være med.

 

Jeg blev mindet om det, da jeg i efteråret anmeldte bogen “Et halvt liv” om maleren Jes Jacobsen. Han blev født i 1862 i Aabenraa, som dengang var en pulserende søfartsby. Så sent som i 1885 var der således ikke mindre end 22 store Aabenraa-sejlskibe på langfart til fx Hong Kong og Singapore.

 

 

 

 

 

 

 

 

På række ud mod floden lå handelsstationerne, også kaldet faktorier. Her lejede de tilrejsende europæere plads til varer og ophold af de kinesiske Hong-købmænd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Fanø til Kina

Fanø Museum i Sønderho tager tråden op og fortæller på udstillingen “Kina til Fanø – kinesiske skatte fra Nationalmuseet”, at noget tilsvarende også gjorde sig gældende for Fanø. Det fremgår af udstillingens katalog, som er udarbejdet af forfatteren, historikeren Benjamin Asmussen. Han er i dag museumsinspektør på M/S Museet for Søfart.

 

Asmussen oplyser, at allerede i 1700-tallet tog lokale sømænd med sejlskibe ud på verdenshavene og ofte til fjernøsten. I første omgang fik de hyre på hollandske og siden tyske skibe, men med tiden blev det endda muligt at sejle til Kina-kysten, som det hed dengang, med egne skibe – tilmed produceret på Fanø.

 

 

 

 

 

 

 

Maleri af silkeproduktion i Kina, fortalt gennem billeder af de mange led i processen.

 

 

 

22 skatte

Hermed er vi fremme ved udstillingens 22 skatte fra Nationalmuseet, der fortæller om fanøboernes oplevelser i Kina. Vi præsenteres indledningsvis for de vigtigste mødesteder mellem Europa og Kina med fremmedartede navne som Macao, Whampoa, Canton og Bocca Tigris.

 

Trods store forskelle i tid, kan vi levende forestille os, hvordan der så ud på disse steder, og hvordan de vigtigste handelsvarer blev produceret. Kinesiske malere producerede nemlig malerier med disse temaer, som de søfarende kunne tage med hjem som souvenirs. På udstillingen kan vi fx se, hvordan man dengang producerede te og porcelæn.

 

 

 

 

 

Zhong Lui’s markante udseende førte ham ad omveje til at blive dæmonjæger, og bannere som dette blev brugt til at beskytte mod onde ånder.

 

 

 

 

 

 

To grupper af genstande

Disse billeder blev serieproduceret. Alligevel har kunstnerne taget individuelle hensyn. Danske købere kunne således anskaffe sig malerier med dansk producerede skibe og danske flag. I øvrigt blev billederne løbende opdateret med nye bygningsanlæg og nye typer af skibe. Dermed er det i dag muligt at fastsætte tidspunktet for udfærdigelsen af dem.

 

Den anden del af de udstillede genstande var skabt til det kinesiske publikum. Det drejer sig om en dragtprydelse fra Månefesten. Hertil kommer Qianlong-kejserens kalligrafi og et billede af dæmonjægeren Zhong Kui. Disse genstande er hentet til Danmark af to udsendte, en købmand og en telegrafist, og siden skænket til Nationalmuseet.

Indbringende handel

Den danske handel med Kina var særdeles indbringende i 1700/1800-tallet, selv om transporten blev klaret af sejlskibe.

 

Vi kender ikke nærmere til omfanget af handelen mellem de mindre søfartsbyer og Riget i Midten, men vi har oplysninger fra det Danske Asiatiske Kompagni. Selskabet sendte over hundrede ekspeditioner afsted, og i særdeleshed frem til 1783. Selskabets aktier gav i det gode år op til 40% i udbytte. Den vigtigste vare var i øvrigt teen, der blev smuglet videre til Storbritannien uden om toldsystemet.

 

Omkring Første Verdenskrig var det slut med at kunne tjene penge på sejlskibe i langfart, og skiftet til de kapitalkrævende dampskibe gik øen forbi. Fanø-søfolkene fik hyre hos nye rederier, på færger og på fyrskibe, men øens egen søfart var slut.

Verdens fabrik

Handelen med Kina har i de seneste årtier været særdeles omfattende. Riget i Midten har således takket være globaliseringen fungeret som verdens fabrik. Komponenter fra mange lande er blevet sendt til Kina, hvor utallige arbejdere på enorme fabrikker har samlet dem til færdige produkter. Tænk blot på mobiltelefoner, computere og anden forbrugerelektronik.

 

Denne udvikling lakker nu mod enden, idet stadig flere vestlige virksomheder flytter produktionen til Kinas nabolande som Vietnam og Indien. Det skyldes primært den skærpede overvågning og de mange restriktioner, som er gennemført af den kinesiske regering. Den slags finder investorerne sig ikke i og vælger derfor andre markeder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maleriet af kinesisk teproduktion fortæller den lange historie fra tebusken plantes, til det danske skib sejler afsted med det færdige produkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kinesisk dominans

Hertil kommer Kinas stigende dominans i regionen takket være et stadig større militært engagement. Nabolandene føler sig usikre med hensyn til deres egen suverænitet – ikke mindst Taiwan, som Kina truer med militær indgriben. Beijing hævder, at øen tilhører Kina, men det har aldrig været tilfældet. Skulle Kina angribe Taiwan, vil Kina formentlig blive lige så isoleret som Rusland er i dag.

 

En kedelig udvikling i et spændende land med en enestående kultur og en talentfuld, hårdtarbejdende befolkning. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Regeringen i Beijing kunne lære meget af den kinesiske købmand Chungqua, der i 1822 sendte kong Frederik VI følgende hilsen:

 

“Det er mit højeste ønske, at deres ærede nation må nyde en uendelig lykke, og at folket, såvel som enhver levende skabning, må nyde fred og overflødighed. Disse mine ønsker og bønner sender jeg ti tusinde mile”. (Citeret fra bogen).

Vurdering

En spændende bog, der sætter fokus på handelen med Kina – tilmed i et lokalhistorisk perspektiv. Desuden er beretningen om Kina og landets relationer til den vestlige verden gennem århundreder særdeles relevant set i relation til dagens politiske situation.

 

Holder du ferie på Fanø denne sommer, kan det absolut anbefales at lægge vejen forbi Fanø Museum i Sønderho. Udstillingens omfang er beskedent, men den rummer helt centrale historiske vidnesbyrd, der kaster lys over det spændende emne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På øen Wampoa opførte de europæiske rejsende mindre bygninger af lokale materialer. Her kunne riggen bringes i land og udbedres, og her kunne de syge restituere. Undertiden blev der også drevet smugkroer.

 

 

 

 

 

 

Kataloget er særdeles indbydende med masser af flotte illustrationer. Kombinationen af tekst og billeder er optimal, så alle læsere kan sætte sig ind i kultur og levevis gennem århundreder i Riget i Midten. Vil man vide mere, kan jeg varmt anbefale samme forfatters fremragende bog “Kinafarerne – mellem kejserens Kina og kongens København” fra 2019 på samme forlag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gads Forlag: Benjamin Asmussen: Kina til Fanø – kinesiske skatte fra Nationalmuseet. 152 sider, rigt illustreret. 199,95 kr. Udstillingen vises på Fanø Museum i Sønderho frem til den 22. oktober 2023.

 

 

 

KINA TIL FANØ – KINESISKE SKATTE FRA NATIONALMUSEET – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KINA TIL FANØ – KINESISKE SKATTE FRA NATIONALMUSEET er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION