KUNSTEN: Per Kirkeby

 

 

Selv i gentagelsen er Kirkeby formidabel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Mordet i Finnerup Lade”, 1967. Mixed media på masonit. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. det er umuligt at anfægte Per Kirkebys betydning som Danmarks måske væsentligste moderne billedkunstner på trods af, at værkerne er set adskillige gange før ….. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er efterhånden længe siden, at kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København indledte et udstillingssamarbejde med Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg. Der er en risiko forbundet ved et sådant samarbejde, men den kan jeg muligvis vende tilbage til senere i denne anmeldelse.

 

I 2008 fyldte maleren, grafikeren, billedhuggeren og forfatteren etc. Per Kirkeby 70 år, og ved denne lejlighed udstillede man på Louisiana Musem of Modern Art et stort antal af kunstnerens værker. Et af dem var netop blevet afsendt til Louisiana fra Læsø, hvor det var færdiggjort kort tid, inden udstillingen på Louisiana fandt sted.

 

Ved pressemødet blev vi helt naturligt bedt om at holde afstand til maleriet, da det faktisk ikke var helt tørt endnu. Dette forhold var ganske forståeligt, da oliefarverne visse steder på billedplanerne var presset direkte ud af tuberne – og alle ved, at ufortyndet og velpigmenteret oliemaling er ufatteligt længe om at tørre. Visse pigmenteringer mere end andre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forgrunden på installationsfotoet her: 72 modeller i sortpatineret bronze. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedværker i produktionen

Man kan sagtens anfægte, at samarbejdet mellem Louisiana og Kunsten har udviklet sig til en i øvrigt titelløs udstilling med værker af Per Kirkeby, men kritikken forsvinder hurtigt i denne anmelders bevidsthed, da der er tale om det meste af Louisianas samling af Kirkeby-værker, som ikke har været udstillet samlet tidligere.

 

Således er de faresignaler, jeg antydede tidligere i denne anmeldelse, annulleret. Det bør ikke mindst ses i det kvalificerede perspektiv, at der i sagens natur i udstillingen er tale om primært hovedværker i Kirkebys produktion. Det er muligt, at jeg og andre har set værkerne tidligere på museet i Humlebæk, men selv i gentagelsen er Kirkeby formidabel, hvilket er tydeligt her.

 

Per Kirkeby er mest berømmet for store malerier på lærred, men der skulle gå en del år, inden han kastede sig over disse – med egne ord – skamløse værker med ”bravura” som undertone. I et interview med Louisianas direktør udtalte Kirkeby på et tidspunkt, at den slags var forbudt på den danske kunstscene. Alt skulle være meget ”hæderligt” og det at slå ud med armene, var ikke tilladt.

 

Det var da også et helt andet formål, som Kirkeby gik til kunsten med, da han havde indskrevet sig på Den Eksperimenterende Kunstskole i København i begyndelsen af 1960’erne. Han opsøgte institutionen, der var opstået som en af flere reaktioner på den ensretning, som skolens stiftere mente Det Kgl. Danske Kunstakademi stod for, ganske enkelt for at lære at lave raderinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maleriet ”Weltuntergang” blev malet kort tid efter, at Per Kirkeby fik en hjerneblødning ved årtusindskiftet. Foto: © Per Kirkeby Estate / Louisiana Museum of Modern Art

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad trælasten og farvehandleren kunne levere

Kirkeby havde malet tidligere og disse værker, som nu befinder sig i Museum Jorns samling i Silkeborg, vidnede om en kunstner, der ret usikkert bevægede sig i en modernistisk tradition; men det skulle ændre sig, da han genopdagede maleriet på Eks-skolen. Her malede man ikke på opspændte lærreder med kostbare oliefarver, men på masonit med, hvad trælasten og farvehandleren kunne levere af alkydmaling og cykellak.

 

I den periode supplerede Kirkeby sine eksperimenter med raderingerne med malerier, som rummede motiver, der pegede i retning af popkunsten og lavkulturelle temaer, som blev fundet i tegneseriehæfter og ugeblade.

 

I et interview med idéhistorikeren Lars Morell forklarer Kirkeby, at han var kommet i kontakt med den tyske gallerist Michael Werner på et tidspunkt, hvor maleren udstillede hos kunstnergrupperingen Decembristerne på Den Frie i København. Werner var tilsyneladende ikke begejstret for tanken om, at kunstnere skabte sammenslutninger: »Du må ud af det her«, var galleristens umiddelbare reaktion på det, han oplevede.

 

Man kan nemt antyde, at resten af Per Kirkebys kunstneriske forløb er et af de mest succesrige, som er set på dansk grund i nyere tid. Jeg vil ikke opstille et parameter for, om Kirkeby er den mest betydningsfulde danske kunstner i de seneste 100 år, men tanken har strejfet mig.

 

 

 

 

 

 

 

Tilstedeværelsen af en person på billedet underbygger størrelsen på maleriet ”Beatus Apokalypse” fra 1989. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbilledlig disponering

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at da jeg træder ind i udstillingsrummet på Kunsten, bliver jeg omgående ramt af en usædvanlig tilstand. Jeg er vant til at se og analysere kunstudstillinger, men aktuelt skete der det, at udstillingen gik direkte i kroppen på mig, og situationen bør nok blandt andet tilskrives en forbilledlig disponering af Per Kirkebys værker i museumsrummet.

 

Jeg registrerer ret omgående tilstedeværelsen af maleriet, jeg nævner i indledningen. En af museets tekniske medarbejdere fortæller mig, at maleriets lærred af logistiske årsager var blevet afmonteret blændrammen og derefter monteret igen. Så mener man det!

 

Samme medarbejder berettede med begejstring om det eksemplariske samarbejde med Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, der med et knivskarpt blik havde disponeret udstillingen, så den nu fremstår i perfekt harmoni med museets arkitektur, der som bekendt kan tilskrives den finske arkitekt Alvar Aalto.

 

Malerierne fylder ganske meget i helheden og det er naturligt, da de ofte, som antydet, er kæmpestore. Format kan måles ud fra flere parametre, men i Kirkebys tilfælde bør man helt sikkert samstemme det fysiske omfang med en kolossal bevidsthed om, hvordan et maleri kan dannes. Klangbunden synes abstrakt, men skovbunden er alt andet end abstrakt.

 

Det samme med henvisninger til arkitektur og træstubbe. Her er tale om antydninger iscenesat, så de bliver lige så håndgribelige som form og farve, og her lever Per Kirkebys maleri i et utæmmet og samtidigt eksakt sprog. »Farven har en betydning«, er Kirkeby citeret for, og i hans vitale malerier står farven netop som den mest fremstående tendens, hvilket skaber et ironisk modstykke til kunstnerens altid sortpatinerede bronzeskulpturer.

 

I samarbejde med kobbertrykkeren Niels Borch Jensen sprængte Kirkeby rammerne for, i hvor store dimensioner, man kunne skabe kobbertryk. På den aktuelle udstilling bliver man dog præsenteret for 18 ganske små raderinger foretaget ved hjælp af koldnål, akvatinte- og stregætsning – i sort-hvid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Inventory 8”. Koldnål, akvatinte- og stregætsning fra 1993. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

Det titelløse maleri fra 2004 til venstre i billedet suppleres af to tegninger og en bronzeskulptur. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

Skitser med format

På et tidspunkt i Per Kirkebys løbebane synes det som om, at den klassiske olie-på-lærred-filosofi blev ratificeret som en endegyldig metode inden for maleriet; men bedst som man har slået sig til tåls med, at Kirkeby er en klassisk og traditionel maler, dukker masonitpladerne op igen i 1990’erne, hvor han også begynder at skabe værker med kridt på tavlelak.

 

Omkring årtusindskiftet får Per Kirkeby en hjerneblødning, som handicapper ham i et kort tidsafsnit, men det er påfaldende, at der sker nogle ting i hans maleri efterfølgende. Der opstår tilsyneladende et behov for at konstruere kompositoriske brudstykker på maleriernes billedplaner, hvilket ses ret tydeligt i et værk uden titel fra 2004 og i et andet maleri fra samme periode. Disse værker præsenteres dog som en form for forberedende arbejder til fire store relieffer i bronze til Københavns operabygning. Her kan man tale om ”skitse med format”, hvis det var formålet.

 

Jeg ser ikke udelukkende Per Kirkeby som en formidabel billedkunstner, der her foldes ud i en lige så formidabel udstilling. Mange af værkerne er set tidligere og mere end én gang; men Per Kirkeby var også, hvad en forfatter beskrev som ”polyhistor”. Altså en karakter, der i kraft af en bred viden om mange forhold arbejder inden for adskillige fagområder. Det hører med til historien, at renæssancemennesket Per Kirkeby var uddannet geolog fra Københavns Universitet.

 

Netop Kirkebys mange berøringer med flere akademiske temaer skaber på mange måder en parallel til Poul Erik Tøjners kuratering af udstillingen. Mange af Tøjners iagttagelser og samtaler om og med Kirkeby bekræfter et nært forhold de to imellem, hvilket giver udstillingen på Kunsten en særlig tyngde og autenticitet, og den bekræfter tillige Per Kirkeby som Danmarks måske historisk set mest betydningsfulde moderne billedkunstner på trods af, at værkerne er set adskillige gange før.

 

 

 

 

 

 

Maleriet ”Portugalien” fra 2008 og udstillet første gang i forbindelse med Per Kirkebys 70 års fødselsdagsudstilling på Louisiana. Foto: © Per Kirkeby Estate / Louisiana Museum of Modern Art

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Per Kirkeby, født i 1938, død i 2018, var elev på Eks-skolen i København og senere professor ved kunstmuseerne i Karlsruhe og Frankfurt am Main i perioden 1978-2000. Har deltaget i talrige udstillinger i Danmark og udlandet, blandt andet på Tate Modern i London, Guggenheim Bilbao i Spanien og Documenta i Kassel i Tyskland.

 

 

 

 

 

 

KUNSTEN: Per Kirkeby. Udstillingen med værker af Kirkeby fra kunstmuseet Louisianas samling kan ses på Kunsten Museum of Modern Art, Kong Christians Allé 50, Aalborg, indtil d. 6. april 2026. Læs også Lars Svanholms bog 'Kunsten – og dem der gjorde det' – som netop også har et kapitel om Per Kirkeby. Forfatteren har velvilligt stillet værket til rådighed for KULTURINFORMATIONs læsere her

 

 

 

 

 

KUNSTEN: Per Kirkeby – se mere her

 

 

 

 

 

 

KUNSTEN: Per Kirkeby. Coverfoto: Installationsfoto med værker på masonit fra 1960’erne. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTEN: Per Kirkeby er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm