LEIF SYLVESTER: KunstCentret Silkeborg Bad
Underfundigheden står som triumfator i farverig Sylvester-udstilling
Maleriet ”Den fordrevne” er næsten profetisk, når man tænker tidens nye verdensorden ind i helheden. Foto: Torben Christensen
✮✮✮✮
‘ ……. Leif Sylvester hylder det direkte og bramfrie billedsprog i udstillingen ”Som jeg ser det” på KunstCentret Silkeborg Bad …..’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Når talen falder på maleren, skuespilleren og ikke mindst gøgleren Leif Sylvester med efternavnet Petersen, kommer jeg uundgåeligt til at tænke på en scene i filmen Cirkus Casablanca, hvor han i rollen optræder som en vinduespudser, der er i gang med at modtage en svada af skældud fra en nævenyttig butiksejer, som ikke mener, at Sylvester gør sit arbejde godt nok.
Sylvester ser ud af øjenkrogen, at hans ven, spillet af Erik Clausen, har parkeret sin bil ved det modsatte fortov, hvorefter Sylvester tømmer spanden med vand ud over butiksvinduet med ordene: »Ved du, hvad du ka’? Du kan vaske dine vinduer selv«. Nu skulle vennen og han nemlig ”on the road”.
Scenen er på mange måder ret symptomatisk for Leif Sylvester. Han har som princip gået sine egne veje, og man kan i den forbindelse roligt spørge sig selv om, hvilken vej han ellers skulle gå. Den slagne? Nej, vel? Det lyder ikke rigtigt plausibelt.
Det er ikke hverdagskost at se sådanne figurer i gadebilledet,
men det er ikke desto mindre maleriets titel: ”Hverdagskost”. Foto: Torben Christensen
Farvemættet og energisk billedsprog
I et biografisk skær kan man forholdsvist enkelt placere Leif Sylvester på kulturens verdenskort, og da chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION, på et tidspunkt anmeldte kunstnerens selvbiografi ”Ama’rkaner”, var det ukompliceret at bladre tilbage med henblik på at få det hele placeret i den rette sammenhæng.
Leif Sylvester Petersen blev født i 1940 på Amager, og jeg tror roligt, at jeg kan antyde, hvilke forventninger, man kunne besidde i relation til den unge mands livsforløb. Han kommer i lære som tømrer, men vejen til kulturen går i første omgang gennem musikken, og her blev det jazz, som satte den indledende dagsorden.
Det kan umiddelbart virke, som der er langt fra jazz til bandet Sylvester & Svalerne, som var et projekt Leif Sylvester var stærkt optaget af meget senere i livet; men nu handler det altså om Sylvester som billedkunstner.
Leif Sylvesters direkte billedsprog kan beskrives som farvemættet og energisk. Hans værker rummer ofte en symbolsk side samt en psykologisk dybde med referencer til menneskelige ansigtstræk og figurer. Han har arbejdet med flere medier i karrieren og det har givet ham muligheder for at udforske en bred vifte af metoder inden for maleri, grafik og skulptur, hvor fællesnævneren er humor og alvor i et samlet koncentrat.
Der er naturligvis en fare ved at gå så bramfrit til værks i narrativerne, og det kan aflæses på den måde, som parnasset modtager Sylvesters værker. Det vil være synd at sige, at han optræder som en stjerne i det akademiske miljø, men mon ikke kunstneren befinder sig ganske udmærket i outsiderens rolle?
For mere end 30 år siden udkom den sidste fysiske udgave af opslagsværket Weilbachs Kunstnerleksikon og her kunne man i en tekst forfattet af Therese West læse Leif Sylvester beskrevet som en ”uhøjtidelig og folkelig kunstner”, men i en tid, hvor Keld og Hilda kommer på finansloven, kan der vel dårligt siges noget odiøst om en sådan karakteristik.
Cirkulært bemalet trærelief med titlen ”Folk og dyr” med en diameter på 2 meter. Foto: Torben Christensen
Koloristisk generøsitet
Nu viser KunstCentret Silkeborg Bad Sylvesters kunst i et ocean af koloristisk generøsitet, der får det nærliggende landskab omkring Ørnsø til at ligne en håndmad med leverpostej uden rødbede.
Figurerne vælter i bogstavelig forstand ud af lærrederne på kunstcentrets vægge, og besidder man en fordom om en kunstners behov for i én uendelighed at gentage sig selv, bør man tage et grundigt blik på disse nyere værker af Sylvester, og stille sig spørgsmålet om, hvad forskellen er på før og nu.
Den koloristiske grundtone har vel ikke for alvor ændret sig; men til gengæld opleves bevidstheden hos kunstneren om farvefladernes udbredelse på lærrederne som et styrket element. Farver har en tendens til at skabe flimmer for beskuerens øjne hvis to nuancer støder sammen i samme lysstyrke. Når man i øvrigt tænker de koloristiske forhold ind i Sylvesters forløb, synes det dog, som tingene går i besnærende harmoni.
Så er der persongalleriet. Her må såvel kunstner som læser meget undskylde, at jeg under iagttagelsen af værkerne morede mig på min egen stilfærdige måde. Hvad siger De f.eks. om en flok personager på et billedplan med titlen ”Formeringsparat”. Der er intet i værkets kompositoriske fortælling, der aftegner en mening med denne tvetydige titel.
Der er intet i dette maleris kompositoriske fortælling,
der aftegner en mening med den tvetydige titel ”Formeringsparat”. Foto: Torben Christensen
”Udkantsjungle” fra 2021/23 er som de øvrige malerier på udstillingen udført i akryl på lærred. Foto: Lars Svanholm
Skildringer af samfundets absurditeter
Der er dog mening med galskaben i Sylvesters tolkninger af verden. Hvad med en tur i en ”Udkantsjungle”, inden man rammer alvoren i et stort værk med titlen ”Den fordrevne”? Nu bliver det næsten profetisk, når man tænker tidens nye verdensorden ind i helheden. Sylvester har aldrig lagt skjul på, at han besidder en social indignation, og det er der heller ingen grund til.
Humor og samfundskritik er virkelig nøgleord, når det kommer til Leif Sylvester. Han har en evne til at skildre samfundets absurditeter og samtidig gøre det med en varme og et glimt i øjet, som appellerer bredt. Hans bramfrie appeal ligger måske netop i hans evne til at sige noget væsentligt om livet og menneskene omkring os; men på en måde, der ikke føles agiterende eller fordømmende.
Det er for så vidt ikke fordi, at Sylvester ikke har begået sig i politiske og propaganderende kredse, da en del af hans livsforløb har udspillet sig i et tæt samarbejde med kollektivet Røde Mor. Her kommer den for nyligt afdøde ven Erik Clausen ind i billedet endnu en gang, og Clausen præsenterede i sin tid uden blusel Sylvester som ”drengen fra stenbroen”. Skudsmålet rummer muligvis stadig en relevans, da maleren Leif Sylvester aldrig rigtig synes at have sluppet rollen helt, og godt det samme.
Udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad rummer især malerier, men den rummer også relieffer og skulpturelle værker, og i en cirkel på gulvet i Badets såkaldte panoramasal er placeret et antal skulpturer, der hver især fremstiller karakterer fundet i hverdagsmiljøet. Hvert individ er placeret på en eksklusiv sokkel, og bliver præsenteret med et elegant messingskilt, der fortæller, hvem der optræder på podiet.
En af de afbillede er plejehjemslederen Lis Malm, og jeg ved ikke, hvor Sylvester har netop denne identitet fra, men studerer man hendes ansigtstræk, ønsker man aldrig at komme på plejehjem. Her virker grønthandler Bertil ”Bananen” Hastrup langt mere tilforladelig; men han skal vel også hive en omsætning hjem baseret på service over for kunderne?
Det er muligt, at jeg totalt har misforstået hensigten med Leif Sylvesters udstilling, men den taler i sin direkte form til min stærkt udviklede humoristiske sans og dermed kan man vel godt påstå, at underfundigheden og humoren står som de store triumfatorer i en i øvrigt intens kunstudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad.
Installationsfoto, hvori man kan se en lille skulptur til højre i billedet i glaseret stentøj med titlen ”Et underligt dyr” fra 2025. Foto: Lars Svanholm
Leif Sylvester Petersen, født 1940 i København, har siden debuten som autodidakt billedkunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1969 blandt andet optrådt som musiker og komponist samt skuespiller på film og i TV. I de senere år har han dog primært beskæftiget sig med billedkunst som maler, grafiker og skulptør. Udstillingen ”Som jeg ser det. Leif Sylvester: Nye malerier, skulpturer og relieffer” kan opleves på KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg, frem til d. 21. april 2025.
LEIF SYLVESTER: KunstCentret Silkeborg Bad – se mere her
Læs Hillestrøms anmeldelse af AMA’RKANER her
Coverfoto: Man kan sagtens finde referencer til nutidens sociale og politiske scener i maleriet her i fire dele: ”Slangen i Paradis”. Foto: Lars Svanholm
LEIF SYLVESTER: KunstCentret Silkeborg Bad er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm