LITTERATURANMELDELSE: Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker
✮✮✮
' ….. Bjørn Nørgaard har fået en stor, tung bog, men han havde fortjent en mere velskrevet bog ….. '
– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION
Hesteslagteren blev kongelig kunstleverandør
Bjørn Nørgaard er nok den nulevende danske kunstner, der har gennemgået den mest bemærkelsesværdige, spektakulære og folkelige forvandling.
Han blev yngste medlem af Den eksperimenterende kunstskole i 1960'erne, skabte opstandelse med "Hesteofringen" i 1970, og i 1985 blev han udnævnt til professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Fra midten af 1980erne skabte han en række monumentale værker frem til det foreløbige højdepunkt med gobelinerne til dronning Margrethe.
Ballade, happenings og bar mås
Han var en sand ballade- og happeningmager, en ungdomsoprører der struntede i grænserne mellem kunst og politik. Han udfordrede den gode, borgerlige smag og vores kristne tro med aktioner, happenings og demonstrationer, der sprang rammerne for traditionel kunstnerisk udfoldelse, inddrog massemedierne og involverede befolkningen, når værkerne satte spørgsmålstegn ved alt, hvad der var helligt. Som da han og Lene Adler Petersen opførte "Den kvindelige Kristus" på Børsen i 1969. Det var dengang Lene Adler Petersen til børsmæglernes store forbløffelse gik nøgen gennem Børssalen med et kors på slæb.
Bjørn Nørgaard var den kunstneriske anarkist og provo, der blev kongelig kunstleverandør.
Bjørn Nørgaard, Recycling Art (Venus fra Milo), 2009. Foto: Edition Block, Berlin
Bjørn Nørgaard, Ta en kopp kaffe, august 1975. Foto: Bent Petersen
Dus – eller på das med de kongelige?
Det kan være svært at forstå, at den kunstner, der skabte opslaget "Prins Henrik er en opretstående lort" i 1969 også var ophavsmand til dronningens gravmæle, "Sarkofag". Men sådan forholder det sig. Og derfor er det også godt, at vi nu får en bog, der undersøger om der er en sammenhæng mellem Nørgaards flygtige kunst i de unge år, og de senere års modne værker.
Bogens tilgang
"Hver dag må vi begynde forfra" dokumenterer især Bjørn Nørgaards tidlige arbejder, der ofte havde en flygtig karakter, og derfor er vigtige at fastholde, mens de endnu kan huskes. Det gælder de mange performances, happenings, aktioner og demonstrationer, men også arbejder i flygtige materiale som plakater, konstruktioner og næsten dagbladet Hætsjj, der indeholdt nogle af Nørgaards mest politiske og grænseoverskridende tegninger og opslag. Bogen dokumenterer de tidlige arbejder på en måde, som hidtil kun har været tilgængelig i Nørgaards eget arkiv. Der er tale om en forbilledlig billedredaktion af Mie Noer Smedstad, der her belyser sider af Nørgaards værk, der ellers kunne være gået tabt for eftertiden.
Bogen belyser Nørgaards værk gennem indfaldsvinkler, der viser omfanget af mandens aktiviteter. Hvert snit får et afsnit med følgende titler:
- Demonstration
- Aktivisme
- Konstruktion
- Tableau
- Figuration
- Samarbejde
- Fortsættes forfra.
Der er tale om mange tankevækkende sammenhænge. "Hver dag må vi begynde forfra" er skrevet af kunsthistorikeren Peter van der Meijden og kurator Magnus Thorø Clausen. De viser, hvordan Nørgaard gennem hele karrieren har interesseret sig for ritualer, menneskekroppen, byggeri og arkitektur. De viser, hvordan aktivisme hos Nørgaard fører til en optagethed af det offentlige rum, der igen befordrer interessen for arkitektur. Vi oplever også, hvordan han i mange forskellige sammenhænge har samarbejdet med andre kunstnere, og indgået i fællesskaber og kollektiver med dem.
Forfatterne viser, hvordan Nørgaard inddrager sproglige aktiviteter, f.eks. debat og journalistik, som en del af værket. Her er "Nadveren" fra 1971 interessant. Den viser et langbord med 13 mænd, der indtager et måltid, mens de bliver underholdt, bl.a. af et live sexshow. Filmen fik de Konservative til at spørge kulturministeren, hvordan en blasfemisk pornofilm kunne få støtte som filmkunst? Endnu en gang formåede Bjørn Nørgaard at gøre sin kunst til et nationalt anliggende.
Sidst i bogen rejser forfatterne det svære spørgsmål, om Bjørn Nørgaards modne værk lever højt på hans dyrekøbte erfaringer i de unge år, hvor han f.eks. efter "Hesteofringen" måtte skjule sig for hadefulde angreb fra dyrevenner, der anså det for en forbrydelse, at en hest blev slagtet i kunstens navn.
Bjørn Nørgaard, Thorvaldsens portrætbuster / Wasserspiegel, 1976. Foto: Bjørn Nørgaard
Et lidt for tungt værk – måske må vi begynde forfra
Peter van der Meijden og Magnus Thorø Clausen viser stor indsigt i Bjørn Nørgaards arbejder. De dokumenterer og fortæller en vigtig historie om kunst, der overlever i vores erindring, men ikke nødvendigvis fysisk. Desværre skriver de forfærdelig tungt og universitært, så man igen og igen må læse den samme sætning, fordi man simpelthen har svært ved at forstå, at det er muligt at skrive så kedeligt.
Bjørn Nørgaard har fået en kilo tung bog, men han havde fortjent en mere velskrevet, sprudlende og engageret bog. Mens vi venter på den, er "Hver dag må vi begynde forfra" et godt sted at begynde, hvis man vil forstå omfanget og den store betydning af Nørgaards kunst. Alene billedsiden berettiger udgivelsen, men selve teksten tåler en gennemskrivning eller to.
Bjørn Nørgaard, Homage to Silence, 22. oktober 2016. Foto: Bjørn Nørgaard
LITTERATURANMELDELSE: Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker. Forfattere: Peter van der Meijden og Magnus Thorø Clausen:Indbundet. Illustreret. Billedredaktion: Mie Noer Smedstad Sidetal: 336. Forlag Gyldendal (Strandberg).
Coverfoto: Bjørn Nørgaard, Lene Adler Petersen og Henning Christiansen, Hesteofringen, 1970. Foto: Jørgen Schytte
LITTERATURANMELDELSE: Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker – se mere her
Læs også om Niels Frid-Nielsens bog PROVOKUNST her
LITTERATURANMELDELSE: Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker er skrevet af Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION. Redaktion: Jesper Hillestrøm