Musik

Niels ‘Genial’ Skousen m/band i Lille VEGA

Niels ‘Genial’ Skousen m/band

i Lille VEGA 13. april 2022

 

 

 

 

 

 

 

Niels ‘Genial’ Skousen m/band i Lille VEGA 13. april 2022

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

Jeg har efterhånden anmeldt Skousens koncerter så mange gange, at mine anmelderroser medbringes på forhånd og tornene er spist hjemmefra. Som altid indfrier Niels Skousen (f.1944) og bandet forventningerne – Niels Skousen er en lyriker, poet og digter, der i sine viser tilsætter en gang hård rock.

Det store comeback

De fleste ved, at Skousens musikkarriere er delt over i to dele – i ungdomstiden stod den på Skousen & Ingemann (1970) – senere blev det film, teater og skuespil, der var bollerne på suppen – og endelig i start nullerne besluttede en erfaren og bedaget herre at vende tilbage som rockmusiker. Og som tidligere skrevet udeblev comebacket ikke.

 

Læs vores anmeldelse af Esben Strunks Bog her. Anmeldelsen hedder: ‘Niels Skousen kaster terningerne og løsner sit usynlige slips’.

 

Teksterne overlever sig selv i aktualitet

At sige, at Niels Skousen har overlevet sine egne tekster, er et faktum, MEN på ingen måde nedsættende ment mod den geniale kunstners lyrik. I ‘Blomster’ 2016 og i øvrigt i en lang række af de tidligere numre inkl. ‘Herfra hvor vi står’ fra 1971, tales der om krig, truslen om verdenskrig, Øst/Vest og socialismens begrænsninger og mangel på samme.

 

Skousen bemærker selv under koncerten, at det ellers var i slut 50’erne og start 60’erne, at der var atommarcher og den slags ting, og at der taltes om bomber og atomkraftværker – og ja lige nu i kølvandet på en verdenspandemi er der krig i Europa. Skousen nævnte ikke den smeltende is, men det er jo utvivlsomt også en del af det implicitte budskab.

 

 

 

 

Niels ‘Genial’ Skousen m/band i Lille VEGA 13. april 2022

 

 

 

 

Mere levende end nogensinde før

Niels Skousen lader hånt om sin dåbsattest og er mere på banen end nogensinde før. Vi fik smagsprøver fra et kommende album – og tro mig – Skousen tillod sig den luksus med stor succes at præsentere et par af de nye numre som ‘lidt masserende test-forsøg’ på musikkens og lyrikkens samspil – og det blev det ikke dårligere af – heller ikke blandt publikum. Jublen nærmede sig massive dimensioner, der tætved overgik de gamle kendinge.

Et sammentømret band

Skousens efterhånden yderst veltømrede band tæller foruden ham selv yngre folk, der ungdommeligheden til trods falder perfekt ind som bagskider fra ’68.

 

Vi har Kristoffer Munck Mortensen på el-guitar – han er statuen, der kan står ubevægelig ret op og ned og fyre den fedeste guitarsolo af, mens det ser ud som om han i hovedet repeterer morgendagens indkøbsseddel til Netto og undervejs husker sig selv på de økologiske gulerødder.

 

På trommer finder vi Bjørn Heebøll. Jens Hein er på Bas og Anders Mathiasen på endnu en guitar. Trommerne er både rytme og forskellige eksperimentelle typer slagtøj, og strengeinstrumenterne performes over flere modeller med hver deres klang. De fire gentlemænder synger også kor. Musikken overdøvede ikke den vigtige vokal, og vi kunne nyde lyrikken, med underliggende og understregende musikalitet.

 

 

 

Niels ‘Genial’ Skousen m/band i Lille VEGA 13. april 2022

 

 

 

 

Ingen piger besvimede

Jeg fornærmer næppe Skousen ved at nævne, at de 15-16 årige piger ikke tiltvang sig adgang til scenen og besvimede, hvis de fik en autograf, eller måtte eskorteres ud på gaden af udsmiderne. Og dog – de 15-16 årige piger er blot blevet lidt ældre – jeg overhørte efter koncerten to modne (og i øvrigt nydelige) damer omtale kunstneren som en ‘charmetrold’, og deres mænd kunne jo intet andet end at lægge sig fladt ned og give deres damer ret, og bevare familiefreden.

 

Jeg tænker det nok som anmelder lige er at stramme den at kalde Niels Skousen for en ‘charmetrold’, men at en levende legende i dansk rock uden hoven mine og attitude på ydmygste vis formidler sin kunst, kan jeg kun finde klædeligt, og en hædersmand værdigt.

 

Anmelderfavoritten ‘jegmelderfradotcom’, blev vi heller ikke snydt for – ‘Jeg siger STOP, nu er det nok, hvad snakker vi om? – klikker ind på adressen jegmelderfradotcom!’.

 

Niels Skousen er i gang med en turné i øjeblikket og nextstop er Ishøj den 29. april 2022.

 

Læs vores tidligere anmeldelse fra BREMEN her.

 

 

Tak til Johan Deckmann & Roxnakowsky for fotografier

 

 

Niels ‘Genial’ Skousen m/band i Lille VEGA er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION