SOCIALPSYKOLOGI

– en introduktion til videnskaben om individet i en social sammenhæng

 

 

‘Der bliver hele vejen igennem trukket linjer til socialpsykologiens historie …’

-Mark Kuusela, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

Socialpsykologien har været i en kæmpe krise indenfor det seneste årti. Man fristes til at kalde det en tillidskrise.

 

Måske husker du nogle af de vildeste opdagelser, som du er blevet præsenteret for, i alt lige fra selvhjælpsbøger til aviser og podcasts.

 

Husker du for eksempel Mozart-effekten? Altså det der med, at din lille nuttede baby bliver klogere og i det hele taget et bedre menneske ved at udsætte de stakkels små ører for en lang playliste med Mozarts musik?

 

Eller hvad med skumfidustesten? ‘Opdagelsen’ gik ud på, at de børn, der er bedst til at modstå skumfidusen på bordet foran dem, når de voksne er gået, for så at kunne øge puljen af skumfiduser ved at vente. De børn klarer sig bedst senere i livet, og får med større sandsynlighed succes som voksne?

 

Så er der selvfølgelig også de mere mørke sider af menneskets psyke, som forskerne i socialpsykologi har sat under lup. Måske kender du Stanford Prison eksperimentet, hvor tilfældige mennesker blev inddelt i grupper af enten fangevogtere eller fanger nede i universitetets kældergange, der var lavet om til et fængsel, for så at se hvordan det hele udviklede sig. Forsøget måtte standses før tid, før gruppen af fanger led alvorlig overlast fra fangevogterne, som blev mere og mere sadistiske, som dagene gik.

Skrivebordsskuffe-effekten

Der kunne nævnes mange flere eksempler på utrolige og skræmmende opdagelser fra socialpsykologien, som er blevet hvermandseje, men som altså ikke holder!

 

Det har simpelthen været for svært at få de samme resultater ved senere eftergørelser af de berømte eksperimenter, hvilket også er blevet kendt som replikationskrisen. Derudover er der set eksempler på, at kun de resultater, der har vist den ønskede effekt, er blevet publiceret. De andre resultater, der har vist et mere broget billede, er endt i skrivebordsskuffen, i en sådan grad at man nu taler om skrivebordsskuffe-effekten.

 

Af grunde som disse er mange undervisere i socialpsykologi på universiteter blevet nødt til enten at udelade store stykker tekst fra lærebøgerne, eller gå over til at undervise ud fra håndplukkede artikler, der stadig har sin relevans.

 

Mange forfattere til grundbøger i socialpsykologi har efter sigende en lumsk tendens til stadig at snige nogle af fagets opsigtsvækkende fund med i bøgerne, uden den tydelige varedeklaration. Måske for at ‘sælge’ faget til nye studerende?

 

Det er selvklart et forhold, det er svært at lukke øjnene for, når man skal anmelde den seneste grundbog i socialpsykologi på dansk, udgivet i 2021 på det anerkendte Hans Reitzels forlag.

En god tilgængelig opbygning af bogen

Men inden vi kigger på, om bogen har de saftige, men fejlbehæftede ‘opdagelser’ med fra socialpsykologiens bagkatalog, tager vi først et kig på, hvordan bogen er bygget op, for her er det svært at skjule min begejstring.

 

Gennemgående for bogen er, at den prøver at åbne faget op for de teorier, der naturligt grænser op til. For eksempel er der gennem hele bogen taget hensyn til, hvad forskellige dele af den kritiske teori har at sige om de samme emner, som vi kan læse den klassiske socialpsykologiske teori uddybe. På den måde bliver vi som læser både præsenteret for undersøgelser baseret på laboratorie-eksperimenter og på teori, som det er svært at afprøve i et laboratorie, da vi jo undersøger menneskelig adfærd i al dens kompleksitet, en adfærd, der udfolder sig under forhold, det kan være svært at skabe kunstigt.

 

Det er et omfattende arbejde, der er blevet lagt i at lægge op til dialog med forskellige teorier, og vi får et rigtigt fint helikopterblik på faget på den måde.

 

Som læser savner man heller ikke gode illustrationer, som der heldigvis er rigeligt af, og eksemplerne føles relevante i forhold til det samfund, vi befinder os i lige nu, med grundig behandling af emner som racisme og narcissisme.

 

Et sjovt indslag er de selvtests, man kan tage inden for hvert emne, med mulighed for at undersøge sin egen tilknytningsstile til andre mennesker, selvværd, evne til selvregulering, og fordomsfuldhed, hvis man tør!

 

Sproget i bogen formidler stoffet på en tilgængelig måde, og det bliver hverken for tungt eller for overfladisk.

 

Der bliver hele vejen igennem trukket linjer til socialpsykologiens historie, og de første eksperimenter, som fletter sig ind i forklaringer om, hvordan man designer eksperimenter i dag. Det giver en rød tråd og en god fornemmelse af, at vi har med en forfatter at gøre, som virkelig kender sit stof.

En anke

Men her kommer også min anke. For replikationskrisen nævnes ikke med et ord, en krise som især socialpsykologien har mærket. Hvorfor ikke få svesken på disken og behandle det i bare et enkelt lille afsnit?

 

Dertil kommer, at Stanford Prison eksperimentet nævnes som eksempel og illustration på de-individualisering. Altså som et eksperiment vi kan drage læring fra. Samtidig med at det åbent erkendes, at eksperimentet ikke har kunnet replikeres.

 

Det skal retfærdigvis siges, at der var flere helt debunkede teorier, som ikke var med (jvf. Mozarteffekten og marshmallowtesten), og når ikke-replikerbare studier nævnes, er det med forsigtighed. Men både Stanford Prison eksperimentet og Robert Cave eksperimentet bliver stadig fremhævet som værdifulde bidrag fra socialpsykologien, på trods af de store mangler ved dem.

 

Jeg sidder tilbage med følelsen af, at det må være svært at give slip på de saftigste og mørkeste stykker forskning, som denne gren af psykologien har kunnet producere. Især fordi det historisk har kunnet lokke en mængde nye unge studerende til faget.

Opsummering

‘SOCIALPSYKOLOGI – en introduktion til videnskaben om individet i en social sammenhæng’, giver en god indføring til socialpsykologien, og der er gjort et stort arbejde ud af at formidle stoffet med relevante modeller, grafer og selvtests. Den klassiske socialpsykologi får lov at komme i dialog med kritisk teori, hvilket er et klogt træk. Dens største mangler er, hvor lidt den kommer ind på replikationskrisen, og at den fremhæver stærkt kritiserede forsøg som værdifulde bidrag, selv om den generelt ikke er skrevet i en sensationspræget stil. Det vækker desværre stadig en tvivl på bogens troværdighed som objektiv indføring i socialpsykologien.

 

‘SOCIALPSYKOLOGI – en introduktion til videnskaben om individet i en social sammenhæng’ af Jesper Dammeyer er udgivet på Hans Reitzels Forlag.

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Mark Kuusela, KULTURINFORMATION

Se mere om Mark Kuusela her