Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN
Film

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

© UIP.

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. FØREREN OG FORFØREREN er gysende aktuel, når vi taler om de ‘verdenskrige’, der pågår i øjeblikket …..’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lad det være skrevet i første linje, at undertegnede og redaktionen med stærk afsky og væmmelse slår hælene sammen og betragter alt, hvad der har med nazismen at gøre som spy! Eller som dronning Ingrid så smuk kaldte nazisterne: ‘Disse Lorte!’.

 

Det ændrer dog ikke på det faktum, at FØREREN OG FORFØREREN giver et intenst, dybdegående, men også menneskeligt blik på det tredje riges inderste magtkreds.

Goebbels

FØREREN OG FORFØREREN går ned i nerven på familien Goebbels. Joesph og Magda er den perfekte TYSKE-familie, med onkel Adolf på sidelinjen. Der forekommer lidt (læs meget) utroskab mellem dem hist og her. Det er Hitler ikke glad for, da der også er en krig, der skal udkæmpes – så skilsmisse og den slags passer ligesom dårligt ind i planerne om det kommende ariske tusindårs rige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

© UIP. Det er den østriske skuespiller Fritz Karl, der spiller Adolf Hitler. Karl fortæller i pressematerialet, at rollen naturligvis krævede sit af ham som skuespiller. Unægteligt en vanskelig opgave at fremstille så ondt et menneske på en charmerende måde. Karl (f. 1967) fortæller han i skolen blev undervist af en ‘overlever’ fra KZ-lejrenes helvede, og hans egen grandonkel havde været en af Waffen-SS’ bødler. Denne viden kunne han trække på i rollen som Adolf Hitler. Karl har præcis samme alder som Hitler, da han døde – 56 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

© UIP.

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN

© UIP.

 

 

 

 

 

 

Joseph Goebbels rolle som propagandaminister følges nøje de 7 år, som filmen skildrer. Vi ser praktisk taget krigen gennem Goebbels øjne fra 1938 til selvmordet i 1945. Måske har en enkelt scene eller to undveget mit blik, men det forekommer som om Goebbels er med i samtlige scener. Vi ser naturligvis på førstehånd, hvordan løgne og det pureste opspind fylder i den kontrollerede presses spalteplads, og suppleres med filmmediets magi.

 

Det er den 42-årige Robert Stadlober fra Østrig, der mesterligt spiller manipulatoren Goebbels. Stadlober har beklædt en lang række roller, og denne er utvivlsomt hans største til dato, og han gør det med ildelugtende overbevisning. Mange vil huske hans ansigt fra tv-serien Das Boot.

Godt filmhåndværk

Filmen læner sig op af dokumentar genren, og viser dels nye (gamle restaurerede) ‘realtime klip’, der ikke har været vist før, og kommer med ordrette citater fra de ‘taler’ og statements, der blev givet af Goebbels og Hitler selv ved mange lejligheder under det grufulde regime. Det skaber troværdighed, og endelig nyder seeren også glæde af omhyggelige dateringer af begivenhederne.

 

Som allerede nævnt findes der absolut INGEN værnemagers nazivenlighed her på tastaturet, men filmen viser dog uundgåeligt, de ‘strabadser’, der er forbundet med at have en masse udryddelsesmaskine kørende – helt gratis er det jo ikke at skulle udrydde op imod 6 millioner mennesker på en systematisk måde, mens man skal bekæmpe fjender alle vegne. Samtidig mener regimet, at de gør verdensbefolkningen en venlig gestus ved at afskaffe jøder, De Internationale Bibelstudenter, slavere, polakker og vist nok alle, der ikke lige er af ‘arisk’ race – dem der helst skal have lyst hår og blå øjne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adolf Hitler

© UIP. Det er den 42-årige Robert Stadlober fra Østrig, der mesterligt spiller manipulatoren Joseph Goebbels. Han fortæller i pressematerialet at han praktisk taget levede sig så meget ind i rollen som Propagandaminister, at han fik dårlig samvittighed. Han måtte minde sig selv om at hans rolle som løgner blot var skuespil – og at historien heldigvis endte med en undergang for det tyske rige. Efter en tærende dag på settet, følte han trang til at gå gennem en park og betragte de glade mennesker, der fra forskellige nationer hyggede sig i solen, for at genvinde balancen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

© UIP.

 

 

 

 

Adolf Hitler

© UIP.

 

 

 

 

 

 

Hitler – en mand af ære?

Adolf Hitler himself fremstilles anderledes end den arrige hidsigprop, vi så ofte har set råbe og skrige vanvidstaler ud. Han var god ved børn og dyr – eller skal vi skrive ‘han er på kanten af at være en gentleman’ og hyggeonkel (nej, jeg kan ikke få mig selv til at skrive hædersmand, men tæt på). Man får næsten helt medlidenhed med den rystede verdensleder, der oplever sig selv overleve operation Valkyrie, der mislykkes blot et år før, han kujonagtigt bringer sig selv af dage.

 

Og her kommer vi så nok ned i selve grundstammen af folkeforførelsens kunst – netop det, at man som menneske ligefrem kan fatte en art sympati for massemorderen i filmen. I den bagspejlskultur vi med rette hylder i dag, glemmer vi måske de mange ‘positive’ ting, der manipulerede den tyske nation og gjorde den blind for de grufulde fakta.

 

Endelig fortæller Heinrich Himmler om kvalerne og udfordringerne ved udryddelsesmaskinen, blandt andet det at blodrusen gør bødlerne dårlige, og geværene brænder varme. Himmler viser et ‘menneskeligt’ ansigt – og interessant nok viser historien senere, at Himmler tæt ved krigens afslutning fik kolde fødder og ‘løskøbte/solgte’ og frigav i tusindvis af ellers prisgivne fanger, som vi kender fra Felix Kerstens beretninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Anden Verdenskrig

© UIP.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som en dokumentar

FØREREN OG FORFØREREN varer over 2 timer og et kvarter. Hvis man forventer en ny Der Untergang (2005) eller ligefrem Schindlers Liste (1993), bliver man nok skuffet. Vi er mere ude i et bud på historiske kendsgerninger, der læner sig så meget op af virkeligheden, at det for nogle måske vil nærme sig det kedelige. En dokumentar med skuespillere i rollerne som vi kender fra TV, og som snart bør og skal finde vej til Filmstriben.

 

Det skal dog understreges, at den propagandamaskine vi ser i filmen, er gysende aktuel, når vi taler om de ‘verdenskrige’, der pågår i øjeblikket, hvor fake news, under og -overdrivelser spæder nyhedsmediernes mølle med unøjagtigheder, postulater, gøjlerier, tågesnak, valgkampagner, partier, der vil regere det store verdensrige Danmark, men som ikke indbyrdes kan tale pænt til hinanden, plus diverse løgnehistorier krydret med fordomme og fjendebilleder – ja sågar jødeforfølgelsen er blusset op, hvilket vi hver dag ser ved bevogtningen af den jødiske synagoge i Krystalgade.

 

FØREREN OG FORFØREREN er med god grund forbudt for børn under 15. For dem der interesserer sig for verdenshistorie skal filmen ses, og minde os om at være påpasselige med, hvad vi sluger råt af propaganda og manipulation. Den Anden Verdenskrig kostede 60 millioner mennesker livet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Stadlober

© UIP.

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN – se trailer her

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN Instruktør/Manuskript: Joachim Lang. Medvirkende: Robert Stadlober, Fritz Karl, Franziska Weisz, Katia Fellin

 

 

 

 

Filmanmeldelse: FØREREN OG FORFØREREN er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION