SKUESPILHUSET: I tilfælde af

 

 

drama – mellemgulvet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Christian Friedländer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. hvordan reagerer vi mennesker, når vi bliver presset til det yderste? ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi er fanget i en storm. Kuglerne fyger om ørerne på os, røgen af krudt siver hen over publikum, tæppeknytterne frygter for deres liv. Der er krig. Vi befinder os i orkanens øje, bogstaveligt talt. Barsk start på stykket. Man er tryllebundet fra begyndelsen, for du bliver klar over, at du overhovedet ikke aner hvad der kommer til at ske. Stykket er skrevet i 1987 og er mere aktuelt end nogensinde.

 

Igennem ti forskellige scener, jeg vil kalde dem levende billeder-små essays, bliver vi stillet ansigt til ansigt med personer, som alle gennemlever voldsomme følelser. Vi er med på en tour de force ned ad grusomhedens vej. De små fragmenterede fortællinger tvinger os til at tage stilling til en ubarmhjertig virkelighed, hvor de følelsesmæssige dilemmaer står i kø på forreste række. Vi er samtidig på en tidsrejse, der med al tydelighed viser, at basale følelser ikke kender til tid eller landegrænser.

Det fortsætter

I det næste billede lukker en kvinde døren op for terrorister. De trænger sig ind i hendes hus. I hendes naivitet opdager hun for sent, hvilke personer de er.

 

En moder tager livet af sin datter, så hun ikke skal opleve volden. Sådan bliver det ved, alt imens vi hele tiden bliver konfronteret med modsatrettede følelser og handlinger. Der findes kun vores egne svar på, hvad der er rigtigt eller forkert i en given situation. For hvad er det egentligt som får os mennesker til at gøre ting vi ikke burde? Bliver vi foranlediget til at gøre ting vi ellers aldrig ville foretage os, hvis ikke vi var kommet i følelsernes vold? Den personlige moral bliver ophævet.

 

Hvor langt kan man komme i livet, hvis man indordner sig eller lyver sig til at være et bedre menneske end man er? Vil en offerrolle blive godtaget? Eller vil der pludselig opstå et vakuum, hvor magt og had opstår, og volden bliver til vold for voldens skyld? En kvinde er til afhøring fordi hun viser sin ankel. Er den sexet eller er det for princippet hun er blevet arresteret? Igennem scenen bliver der vendt rundt på ordene og kvinden bliver overbevist om at hun er skyldig i en overtrædelse af regler, som måske ikke engang eksisterer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Christian Friedländer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan reagerer vi mennesker når vi bliver presset til det yderste? Bliver vi nikkende mæhæ, eller voldelige bøller, der vil gøre alt for at overleve, selv på andres bekostning, når vi befinder os i truede og farlige situationer?

 

I de forskellige små ”essays”, er det overraskende hvem der er hinandens fjende. Vil du bruge alle tænkelige virkemidler for at overleve, jo tættere du bliver truet på din eksistens? Forfatteren vil hele tiden have os til at tage stilling til, hvordan vi vil udtænke en personlig overlevelsesstrategi, når vi er presset helt ud til kanten. Krig og truslen om krig er hele tiden til stede derfor er vi mennesker også på vagt og det er den stærkeste som overlever. Er det dét vi ønsker? Nej, men vi kan blive tvunget af hidtil ukendte følelser, hvis vores menneskelighed og almene forståelse får et knæk, hvis vi hele tiden bliver truet.

De mange følelser i kog

Howard Barker sætter ustandseligt tingene på spidsen og viser os den værst tænkelige side af menneskets karakter. Efterhånden som stykket skrider frem bliver man lidt hærdet overfor volden, blodet og manipulationerne. Faktisk som det ofte sker, når man er nødt til at vænne sig til tingenes tilstand. Menneskets omstillingsparathed bliver her fint sat i perspektiv og viser tydeligt, at det kan være farligt.

 

Vi lader os manipulere og vores fundament krakelerer. Begær, tvivl, had, magt, afsky, kærlighed, er blandt nogle af de mange følelser, der kan være umulige at styre, hvis grænsen bliver nået. Her er de udstillet for åbent tæppe i krigssituationer, hvor de menneskelige handlinger er irrationelle og alles kamp mod alle kun gør det værre. Men det kan man ikke se når man står i situationen, for der drejer det sig om at beskytte sig selv og overleve.

 

Det er et fantastisk spændende stykke, der maner til eftertanke. Det skal siges, at det ikke er let at gå til, faktisk er det vanskeligt, for der er ingen facitliste på alle de ubesvarede spørgsmål. Og så alligevel. svarene er der vel altid et eller andet sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Christian Friedländer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dramatikeren Howard Barker

Howard Barker (f.1946), er en engelsk dramatiker og hans værker er opført i hele Europa. Barker har flere gange besøgt Danmark både med gæstespil og for at iscenesætte sine egne stykker. Det Kongelige Teater har tidligere opført I tilfælde af… (The Possibilities, 1987) i 1994, Rædsel for natten (The Bite of the Night, 1988) i 1997, Scener fra en henrettelse (Scenes from an Execution, 1990) i 2000 og Animals in Paradise skrevet særligt til Det Kongelige Teater og Malmø Dramatiske Teater i anledning af åbningen af Øresundsbroen i 2000. Barker grundlagde i 1988 teatret The Wrestling School, der udelukkende opfører Barkers egen dramatik.

 

Hans dramatik er dragende og grotesk og umulig at komme udenom. Han tør stille de forkerte spørgsmål. Hans publikum går hjem med en følelse af skrækindjagende fryd. Sagt på en anden måde, man kan ikke lade være med at se det, selvom man ville ønske det var muligt.

‘Mulighederne’ – eller ‘De Mange Muligheder’?

Efter at have overværet stykket, havde det nok været bedre at kalde det Muligheder eller De mange muligheder, som ville lægge sig tæt op ad den originale titel, The Possibilities, men bortset fra det, er det virkelig godt teater. Scenografien er interessant og ja, bloddryppende. Det giver en fin effekt med vinden og røgen. Du er med på de forskellige destinationer.

 

Skuespillerne er fremragende og Alexander Bryld Obaze viser en stor alsidighed, han er strålende. (”I løbet af 1980’erne skabte han det, han kaldte ”The Theatre of Catasptrophe”. Det betegner en dramatik, der brutalt udvisker moralske klarheder og portrætterer mennesker, der oplever civilisationens ambivalens og krise på egen krop, alt imens sprogets særlige poetiske tone giver et strejf af drømme eller måske mareridt”. Citat fra programmet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Christian Friedländer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SKUESPILHUSET: I tilfælde af. Dramatiker: Howard Barker. Iscenesættelse: Henrik Grimbäck. Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer. Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel. Stuntkoordinator: Bo Thomas. Oversættelse: Ida Mackintosh og Jens Christian Grøndahl. Medvirkende: Marina Bouras, Tom Jensen, Alexander Bryld Obaze, Karla Rosendahl.

 

 

 

SKUESPILHUSET: I tilfælde af – se mere her

 

 

 

 

SKUESPILHUSET: I tilfælde af er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm