ANMELDELSE: Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene

 

 

 

Bogudgivelse viser cykelløb som en vigtig kulturel idrætsdisciplin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen ”Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene” af Bastian Emil Goldschmidt. Pressefoto

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …. Essays om cykelsportens historie er samlet i en glimrende publikation af Bastian Emil Goldschmidt ….. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere gange på årsbasis åbenbarer et lettere surrealistisk, levende billede for mig, når jeg placeret i min bedste lænestol iagttager cykeleksperter i et TV-studie analysere et cykelløb, uanset om der er tale om et såkaldt monument, en mere beskeden klassiker eller en etape i et af de store etapeløb over tre uger. Et sådant kaldes en Grand Tour.

 

Der er typisk flere personer til stede i studiet, hvilket til eksempel kan være de tidligere topryttere Thomas Bay, Jesper Worre og Brian Holm, hvor sidstnævnte til stadighed insisterer på at udfordre ikke blot den danske, men også andre sprogstammer, som har berøring med professionel cykelsport.

Sin generations svar på Jørgen Leth

Alle optræder jovialt som sportens hyggeonkler i klassiske casual outfits. Men én, som ikke er nævnt endnu, skiller sig markant ud. Han er langt yngre end de øvrige, han taler fejlfrit og dannet, er klædt i en ofte dobbeltradet blazer og bærende et til drøblen opstrammet slips.

 

Enhver, som har blot en sporadisk berøring med landevejscykling ved, at jeg refererer til Bastian Emil Goldschmidt, som har helliget en del af sit liv til at formidle cykelsport i såvel et kontemporært som et historisk perspektiv.

 

Man kan med lidt positiv vilje beskrive ham som sin generations svar på nyligt afdøde Jørgen Leth, og netop Leth har en rolle at spille i Goldschmidts bog ”Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene”, som udgør et koncentrat over et antal essays, Goldschmidt gennem nogen tid har ladet publicere i dagbladet Politiken.

 

At cykelsport besidder en stor kulturel betydning, bekræfter Goldschmidt ved hjælp af en lille litterær finte, da han har hentet inspiration til bogens titel gennem Charles Bukowskis digtsamling ”The days run away like horses over the hill” fra 1969.

 

Således skaber Goldschmidt en stærk metafor over, hvordan man kan se og opleve et cykelløb, hvilket jeg selv har gjort adskillige gange, når et landevejsløb har fundet sted i mit eget nabolag. Rytterne har passeret én, inden man har nået at tælle til ti.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Smerte er et begreb, der er uløseligt forbundet med cykelløb. Her eksemplificeret ved Giro d’Italia, hvor Aldo Moser bærer sin cykel gennem snedriver i Stelvio-passet i de italienske alper. Pressefoto af opslag fra bogen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den direkte dialog

Bastian Emil Goldschmidts beretninger står stærkest i de afsnit, hvor han er i direkte dialog med sportens udøvere og bagmænd. Den er fyldt med fantastiske citater, naturligvis blandt andet af tidligere nævnte Jørgen Leth. Heldigvis citerer forfatteren Leth ordret, og således kan man blive rørt over hans udsagn.

 

Det er gennem disse mange dialoger, man får en bevidsthed om, hvor kompromisløs en sportsgren landevejscykling i virkeligheden er. Et essay i bogen har eksempelvis ordene ”Måske ville cykelsport ikke være blevet tilladt i dag” som overordnet rubrik.

 

Igen spiller historien en rolle, og afsnittet ledsages af et billede fra en Giro d’Italia-etape i 1988, hvor det legendariske Passo di Gavia er klædt i et snehvidt inferno. Kun 33 ryttere fuldførte stærkt forkomne og nedkølede etapen, og blandt dem danske Rolf Sørensen, der senere udtalte, at blot at fuldføre etapen var en sejr i sig selv, og at de ryttere, der gennemførte den, følte sig som en del af et broderskab.

 

Bogen giver tillige et stort indblik i, hvilke afsavn cykelryttere må lide i løbet af karrieren, og her er det ikke kun løbene, det er i spil. Den danske stjernerytter Matthias Skjelmose fortæller på spørgsmålet om der er perioder, hvor han ikke vejer sin mad: »Tre uger om året vejer jeg den ikke. I november«.

 

Uden rivaliseringer ville cykelsporten ikke besidde den mytologiske rolle, som tilfældet er. I dag kan man blot tage en iagttagelse på de indbyrdes dueller mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar. Denne rivalisering vil med stor sikkerhed gå over i historien.

 

Man kunne skrive side op og side ned om cykelryttere, der har konkurreret mod ikke blot sig selv, men også specifikke ryttere i cykelfeltet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bastian Emil Goldschmidt. Foto: Mikkel Kristensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De uundgåelige styrt

En klassisk duel var den, der i 1971 fandt sted mellem Eddy Merckx og Luis Ocaña, hvor sidstnævnte styrtede på en regnvåd nedkørsel, da han førte løbet med syv minutter til sin evige rival. Ocaña måtte udgå af løbet, men Merckx nægtede at bære løbets gule førertrøje ved starten af den efterfølgende etape. Dette optrin viser tydeligt, at der er respekt selv mellem hårdt duellerende konkurrenter.

 

Styrt er en uundgåelig del af cykelsporten og et af de værste, man måske kan komme på i nyere tid, er, da den hollandske sprinter Fabio Jakobsen i Polen Rundt bliver kørt ind i barrieren af en af sine konkurrenter i sprinterfeltet, Dylan Groenewegen. Jeg så tilfældigvis det pågældende løb på TV, og var omgående i tvivl om, hvorvidt Jakobsen ville overleve den hårde medfart.

 

Brian Holm fungerede som sportschef for holdet Suodal Quick-Step, og han fortæller i bogen: »Det var det værste. Hans ansigt var nærmest væk«. Senere så jeg med mine egne øjne Jakobsen vinde en etape i PostNord Danmark Rundt, da hans ansigt var blevet rekonstrueret, og han var tilbage på cyklen. Dette siger en del om cykelrytteres mentalitet.

 

Bastian Emil Goldschmidt har truffet mange af de vigtige aktører såvel på og uden for landevejene, og enhver cykelfan vil læse denne bog med stor interesse og signaturen bag denne anmeldelse især fordi, den beskriver cykelløb som en vigtig kulturel idrætsdisciplin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luis Ocaña var offer for et løbsafgørende styrt på 14. etape under Tour de France i 1971. Pressefoto af opslag fra bogen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bastian Emil Goldschmidt, født 1992, er forfatter, cykelkommentator på Eurosport og reporter på dagbladet Politiken. ”Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene” er på 160 sider og udgivet på forlaget Strandberg Publishing

 

 

 

 

ANMELDELSE: Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene – se mere her

 

 

 

 

ANMELDELSE: Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene. Coverfoto: Et af de mest voldsomme styrt i nyere tid fandt sted i Polen Rundt 2020, hvor sprinteren Fabio Jakobsen blev tvunget ind i barrieren og fik sit ansigt maltrakteret i svær grad. Pressefoto af opslag fra bogen

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Dagene farer bort som cykelryttere over bjergene er skrevet af  Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm