EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID
AKTUELT Teater

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ …. et par timers omfavnende kærlighed pakket ud af professionelle skuespillere ….’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NØRREBRO TEATER er ikke revy, men morskabsteater. Morskab og alvor hænger sammen og da verden ser (lidt) sort ud for tiden, har teatret fået den idé at hjælpe os med EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID.

 

Vi mødes af et stærkt hold på ni professionelle skuespillere, der sammen funderer over livets genvordigheder. Vi møder ‘os selv’ som danskere, og de fleste er ‘manden på gulvet’ m/k.

 

Vores ‘venner’ på scenen tumler med livet, ensomheden, fællesskabet eller mangel på samme. De hjælper hinanden igennem en art terapiforløb. De deler deres drømme og ‘forestiller’ sig verden anderledes. Er du en nattehimmel? Er jeg en nattehimmel? Hvis jeg er, lægger man så mærke til mig?

 

Tag ikke fejl – vi mødes af mere eller mindre blegfede danskere, og det hele virker noget tamt i replikkerne – og det går op for én, at dette bestemt også er meningen. Forestillingens indledning bedyrer da også, at den ikke vil rokke ved ‘noget som helst’ – eller noget i den retning.

Genialiteten

Projektet er lykkedes so far, at man gerne vil formidle små kedelige almindeligheder, og man bliver i tvivl om, hvad dette ensemble af dygtige skuespillere egentlig vil – og her kommer så genialiteten ind over scenen og blæser os ned af stolene…..

 

MARIE KEYs musik og tekster bliver én efter én leveret, så kuldegysningerne sitrer gennem kroppen. Her er tale om så stor professionalisme, at man suges ind i lyrikken. Dens komplicerede uforskammede enkelthed, som Key er mesterlig til.

 

Skuespillerne brager igennem og er netop i sangene modpol til de lettere tøffende underspillede monologer og dialoger – disse modpoler er perfekt afstemt med hinanden – et slags yin og yang.

 

Musikken og ordene i teksterne er velspidsede pile, det rammer centrum og SOM KAN HØRES I SALEN, når de bliver sunget – lyden er med al tydelighed gjort til et kunstværk i sig selv.

 

 

 

 

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ensemblet

Alle ni aktører gør det fremragende. Jeg tillader mig dog at nævne Jens Jørn Spottag – han iklæder rollen som den campinghabit klædte gammelfar og mugne kværulant – og når han så får mikrofonen i hånden, viser han, at han er så meget mere end den ‘maske’, han har taget på. Dertil kommer takt og dansetrin, der for denne sværvægter i dansk teater også sidder lige i skabet.

 

Johannes Lilleøre, med de forholdsvis store ører, kommer man ikke uden om at bemærke. Lilleøre har øje for at levere kejtethed på højt niveau. Han kan sit stof. Retorik, stemmeføring, gestus og mimik er afstemt til fingerspidserne og når den store mikrofon kommer forbi ham, leverer han sang som en tenor, der på et tidspunkt skal mere end morskabsteater.

 

På scenen finder vi også et enmandsorkester bestående af Rumle Sieling Langdal. Han (som de øvrige medvirkende) blærede sig med ‘omvendte’ premierenerver og bragte så selvsikkert kortene i hus, at man skulle tro, han havde øvet sig på forhånd.

 

MARIE KEY herself var til premieren og man måtte lægge bånd på sig selv for ikke at overfalde den snart bedagede kunstner med knus og kram og hulkende sige TAK for dette unikumiserede antijantelovske næsvist leverede ordsnedkeri. En komponist og lyriker, der indskriver sig i Benny Andersen ligaen.

 

 

Det er ikke bare hearsay
men jeg er vild med ord fra Marie Key
Musik og tekst er med os all the way
Det kan du læse om i min anmeldelse, okay?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID er skrevet af Nanna Cecilie Bang, iscenesat af Niels Erling i scenografi og kostumer af Mie Riis – med nye sange af Marie Key, arrangeret af Viktor Dahl. På scenen er Andrea Øst Birkkjær, Isa Marie Henningsen, Mette Horn, Johannes Lilleøre, Tue Lunding, Kitt Maiken Mortensen, Alexander Bryld Obaze, Jens Jørn Spottag og musiker Rumle Sieling Langdal.

 

 

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID – se mere her

 

 

 

 

 

EN GUIDE TIL EN (LIDT) LYSERE FREMTID er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION