Anmeldelse: HOFFET, GADEN, PARLAMENTET

 

 

 

 

Portræt af den franske revolution

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ……. en virkelig underholdende historisk bog, skrevet for alle ……. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med denne bog tager Jonas Ross Kjærgård læseren helt med ind i maskinrummet, hvor den franske revolution tog sine spæde trin, til Louis XVI´s henrettelse i 1793. Ludvig XVI, 1754-1793, var konge af Frankrig 1774-92, han har sikkert haft de bedste hensigter og ville være en god konge, men han var komplet uegnet. Han havde ikke den nødvendige politiske tæft til at løse de samfundsmæssige problemer. Ludvig havde ingen indsigt i økonomi og de økonomiske forhold i landet, og måtte hælde sig op ad sine nærmeste rådgivere. Det var ikke altid heldigt. I mange år ulmede revolutionære kræfter og i 1789 var revolutionen en kendsgerning.

Et ægteskab

Ludvig var 16 år da han blev gift med den et år yngre Marie-Antoinette, 1755-1793, som var ærkehertuginde af Østrig og datter af kejser Frans 1. og Maria Theresia. Ægteskabet var arrangeret og udsprang af den habsburgske ægteskabs- og alliancepolitik, og skulle hjælpe Østrigs interesser. Marie-Antoinette var en stærk kvinde og hun overtalte Ludvig til at bevare aristokratiets krav om at holde privilegie- og stændersamfundet intakt. Alle forsøg på at indføre økonomiske reformer gled i baggrunden til stor fortrydelse for de revolutionære initiativtagere. Det viste sig at Marie-Antoinette igennem årene kom til at stå til måls for sladder og intriger. Under Ludvig XVI smuldrede enevælden langsomt.

Researchen er i orden

Kjærgård er en ægte historiefortæller. Han er i stand til at beskrive personerne lyslevende, på baggrund af det mangfoldige kildemateriale, der ligger til grund for dette værk. Selvom bogen ikke er en roman føles det næsten som sådan. Personerne har virkeligt eksisteret og hver af dem er beskrevet fra fødsel til død. Du får dermed et kendskab til deres ophav, barndom, uddannelser, ambitioner etc.

 

Kjærgård er beskrivende og uanset hvem, og med hvilken baggrund og politisk habitus der bliver skildret, er det objektivt. Ønsket har været at beskrive revolutionen fra alle vinkler. Så godt det nu kan lade sig gøre, da alt jo som nævnt, er baseret på kildemateriale, men det virker effektivt. Samtidig skulle personerne være relevante for helheden, og ikke kun statister i den store sammenhæng. Du bliver dermed engageret i det meste af det persongalleri, der var med til at afstedkomme den franske revolution, for du lærer dem simpelthen at kende. Det kan godt være, at der er mange navne, at stoffet til tider er tungt og at bogen er sat med meget små typer, men det ER spændende. Hvert kapitel kan læses selvstændigt, men det tror jeg næppe man vil gøre. Man skal lige have det næste med.

 

Under Den Franske Revolution i sommeren 1789, forpassede Ludvig sin chance for at knytte en forbindelse mellem kronen og den moderate del af borgerstanden i den indkaldte Stænderforsamling. I stedet for at styre i retning af et arveligt monarki, mente han at den revolutionære idé ville dø ud af sig selv. Det var nok den mest fejlslagne tanke kongen overhovedet kunne have haft.

 

Igennem flere år var kongeparret genstand for latterliggørelse og foragt. I bakspejlet kan man diskutere om det har været korrekt eller ej. Alt andet lige, er der afsnit i bogen der beskriver Marie-Antoinettes uansvarlige økonomiske opførsel, men og så beskrivelser af både hende og kongens opførsel, der må siges at have været mere end løssluppen. Meget af det har været ond sladder og misundelse, men selvfølgelig er der ingen røg uden en brand. I det hele taget har perioden været tøjlesløs og balstyrisk.

Menneskerettighedserklæringen

Ludvig XVI ville ikke underskrive Menneskerettighedserklæringen og det ophidsede befolkningen. Kongefamilien blev efter ’Kvindetoget’ til Versailles i oktober 1789, tvunget til at bosætte sig i Tuilerierne, midt Paris. I årene 1790-91 tilspidsedes situationen og kongefamilien flygtede. Det mislykkede flugtforsøg i juni 1791 og arrestationen i Varennes-en-Argonne, var dråben der fik bægeret til at flyde over.

 

I 1792 stormede sansculotterne Tuilerierne. Kongemagten blev suspenderet, og kongefamilien fængslet i Le Temple. Da den nye grundlovgivende forsamling, Nationalkonventet, trådte sammen, udråbte den Frankrig til republik. Monarkiet havde set sit endeligt. Det viste sig Ludvig XVI havde haft kontakter til udenlandske magter og det dannede baggrund for en forræderianklage. Der var nu ingen vej tilbage, han fik en dødsdom, og 21. januar 1793 blev Ludvig XVl guillotineret.

Fire dele

Bogen er opdelt i fire overskuelige dele, hver med tre kapitler. 1. del, Det svækkede enevælde, 2. del, Den moderate revolution, 3. del, Revolutionens kritikere og 4. del, Den radikale revolution. Kjærgård har valgt at beskrive ukendte personer, der var med til at præge revolutionen, men også de mere kendte bl.a. (Maximilien Marie Isidore de) Robespierre, 1758-1794, som støttede de fattige og for sin principielle tilgang til politik. Robespierre var bl.a. modstander af noget der blev kaldt ’sølvmark’. Det var en paragraf i den nye forfatning, som kun gav stemmeret til de mænd, som betalte et vist beløb i skat, og som dermed udelukkede godt halvdelen af Frankrigs mandlige befolkning. Det må siges at være flot i en ny forfatning efter en revolution!

 

I alt stifter vi bekendtskab med 12 vidt forskellige aktive aktører over 25 år, imens Den Franske Revolution udviklede sig. Det er en ganske ny måde at forstå historien på. Det er ikke bare et nedslag i en epokegørende tid i den europæiske historie, det er en beskrivelse af de involverede personers bevæggrunde, uddannelse, eller mangel på samme, deres relationer og ikke mindst deres politiske rænkespil. Jean-Jaques Rousseau, 1712-1778, er også nævnt flere gange og heldigvis. Han var en af tidens store tænkere og lagde kimen til det ideologiske grundlag for den franske revolution. Desuden var han grundlæggeren af den moderne verdens pædagogik.

 

En virkelig underholdende historisk bog, skrevet for alle. Og den dag i dag, er det hele den historie der ligger til grund for vores demokrati.

 

Rigt illustreret med sigende tegninger, kobberstik og malerier, giver bogen det brogede billede af den Franske Revolution, som den var. Bogen kan læses som en slags historisk roman. Du kan være lægmand, eller bare almindeligt historisk interesseret, det kommer helt automatisk når du kommer igennem de 344 sider.

 

 

 

 

 

Jonas Ross Kjærgård er lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Han har især forsket i Den Franske og Den Haitianske Revolutions litterære, kulturelle og politiske historie.

 

 

HOFFET, GADEN, PARLAMENTET. Portræt af den franske revolution. Forfatter: Jonas Ross Kjærgård. Aarhus Universitets Forlag.

 

 

 

Anmeldelse: HOFFET, GADEN, PARLAMENTET – se mere her

 

 

 

 

Anmeldelse: HOFFET, GADEN, PARLAMENTET er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm