KOGEBOG: Stå stærkt
– sådan passer du på dig selv
et værk af Anne Hjernøe
✮✮✮✮✮
‘ ….. det er meget velsmagende og føles ikke for sundt eller kedeligt ….’
– Irina Spånberg, KULTURINFORMATION
Mærk efter, mærk dig selv, mærk naturen, træk vejret, kram et træ. Ja – det lyder banalt og hvor tit hører vi ikke de sætninger. Men det SKAL vi, og det er jo det der er så svært. Vi lever ikke just i en tid hvor der gives rum til det eller det kræver en enorm viljestyrke at træde ud af hamsterhjulet og tillade at bare “mærke”. Journalist, tv-vært og kogebogsforfatter Anne Hjernøe deler ud af egne erfaringer samt 4 eksperters råd i hendes nu 27. bog. Vi skal have fyldt depoterne op med sund mad, motion og søvn. Hvordan navigerer vi rundt i en travl hverdag og hvordan forebygger vi og vedligeholder gode hverdagsvaner. Det er nogle af de ting, bogen tager fat på.
Naturpille
Gennem bogens forløb møder vi 4 eksperter med hver deres faglige vinkel indenfor deres felt så som: stress, natur og hvordan vi håndterer indtag af fødevarer. Der er lavet interviews, hvor vi får det hele med. Det vil sige det er ikke et genfortalt interview, men vi får dem i hele deres længde med ord for ord, med spørgsmål og svar. Rigtig godt.
Alle 4 eksperter kommer hver i sær med noget godt, dog vil jeg gerne fremhæve en af dem nemlig, Dorthe Varning Poulsen, Lektor ved institut for geovidenskab og naturforvaltning. Hun understreger virkelig, hvor vigtig naturen er for os, hvad den gør ved os bl.a. at stresshormoner reduceres. Meget interessant.
Lad dig omfavne af maden
Ud over motion og god søvn har det, vi indtager , en stor påvirkning på vores mentale helbred. Der er ca. lidt over 50 gode opskrifter på mad, der passer på dig, som Anne så fint vælger at kalde det. Maden er meget enkel og er delt op i 3 faser. Det vil sige den helt lette og hurtige, mellem lette og den der kræver lidt mere overskud. Alle 3 niveauer, er mad hvor alle kan være med og det er både kolde og varme retter samt nærende og opbyggende. Opskrifterne er sunde med gode vitaminer og sunde fedtstoffer. Hvis man før har lavet nogle af Annes opskrifter, vil man opdage at man ligger inde med de fleste ingredienser. Der er opskriftsregister bag i bogen.
Havreboller uden hævning og min elskede kål
Den ene af opskrifterne, jeg gerne vil fremhæve, er havreboller. De er lavet på bl.a. havregryn og hytteost og kræver ingen hævning. Næsten alle ingredienser køres sammen i en foodprocessor og så på en bradepande ind i ovnen, lige til at gå til. De får en lækker konsistens og smager godt, et godt alternativ til almindelige boller lavet på mel.
Jeg vil så gerne slå et stort slag for kålen, den er sund, rig på fibre og med lavt kalorieindhold. Heldigvis er der en hel del opskrifter med diverse kål. Her kan man finde blomkål i en ristet udgave med mandler og dressing. Det er meget velsmagende og føles ikke for sundt eller kedeligt.
Meget personlig bog
Der er udgivet mange bøger om stress og sund livsstil, så hvorfor skal man læse denne bog. Vi får et ærligt indblik i forfatterens egen erfaring med stress og har været opmærksom på hvilke faktorer der skal til for at opnå ligevægt igen og hvordan vi får genskabt det tabte.
Bogen er til dig, der er syg med stress eller er kommet ud af en stresset periode og gerne vil styrke dig selv og opnå balance i livet. Opskrifterne i bogen er enkle hen i retning af at vi skal have overskud i hverdagen til at kokkerere og indtage den sunde, nærende mad. Anne vil gerne give sine læsere et stort kram. Vi får et lille puf med på vejen, og så må vi selv gøre resten.
KOGEBOG: Stå stærkt, er på 283 sider, udgivet på Politikens Forlag.
KOGEBOG: Stå stærkt – se mere her
KOGEBOG: Stå stærkt er anmeldt af Irina Spånberg, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm