Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL
AKTUELT Teater

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL

Her ses Silas Holst der deler hovedrollen med Alban Lendorf, der ses på coverfoto. Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …. du kan trygt gå ind ad nostalgiens port og se SATURDAY NIGHT FEVER …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan man blive træt af SATURDAY NIGHT FEVER? Svaret er et rungende NEJ. Den musical har så mange ørehængere og sprudler af energi, at der ikke er mange musicals, der når op på højde af den. John Travolta havde hovedrollen som den flabede Tony Manero i filmen SATURDAY NIGHT FEVER fra 1977, som med ét slag både gjorde ham til verdensstjerne og discobølgen til et globalt kulturfænomen. Bee Gees skrev soundtracket til filmen. Det er i dag verdens femtebedst sælgende album nogensinde, med knap 40 millioner solgte eksemplarer. Filmen skildrede den udbredte disco-kultur i slutningen af 70’erne. Selve musicalen fik verdenspremiere på West End i 1998 og har siden været opført på Broadway og i adskillige produktioner verden over for fulde huse. Musicalen har alle de elementer en god musical skal have. Den er både rørende, humoristisk og tankevækkende. Den beskriver den rastløse ungdom i New York i slut-70’erne, hvor drømme, venskab og ung kærlighed var den primære drivkraft.

Lørdag aften på dansegulvet

Den unge Tony Manero (Silas Holst/Alban Lendorf) bor hjemme hos sine italienske forældre i Brooklyn med et tilfældigt job i en malerforretning. Kun én gang om ugen liver han op. Lørdag aften på diskoteket 2001 Odyssey, hvor han forvandles til en konge på dansegulvet. Pigerne er vilde med ham, drengene vil være hans ven. Han drømmer kun om at danse og komme væk fra sin triste hverdag i Brooklyn.

 

Hans faste dansepartner, Annette (Christine Astrid Nielsen), er håbløst forelsket i Tony, men det er ikke gengældt. Christine har en stor stemme og viser power og alsidighed i rollen. En dag får Tony øje på sin drømmepige, den smukke Stephanie (Josefine Tvermoes), der arbejder på et PR-bureau.

 

Josefine har sødme og en bedårende udstråling. Kombineret med en ren stemme, er hun det helt rigtige valg til rollen. Tony får hende overtalt til at deltage som hans dansepartner i en dansekonkurrence, i stedet for Annette. Tony får familieproblemer, da hans storebror Frank Jr. (Stanley Bakar), familiens stolthed, er vendt hjem og har opgivet præsteembedet. Kun én ting kan løse alle Tonys problemer og det er dansen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidsløs socialrealisme

I virkeligheden handler Saturday Night Fever om meget mere end en triviel hverdag i Brooklyn. Den må karakteriseres som en socialrealistisk historie. Den er både tidstypisk og tidløs. Alle de problemer som unge mennesker går og tumler med, er universelle og eksisterer i alle samfundslag over hele verden. Det er bl.a. en af grundene til at en forestilling som denne, stadigvæk holder og er aktuel. Nu skal man heller ikke kimse ad, at vi også kommer med til den fedeste discofest, hvor der bliver skruet op for tempoet og hjertet banker i takt til rytmen i musikken.

En ny forfriskende iscenesættelse

Musicalen har tidligere været opført i Danmark, (2017), også med Silas Holst i hovedrollen, men i denne ombæring er det med ny besætning og en forfriskende iscenesættelse af Pelle Nordhøj Kann. Han har formået at sætte dialogen op på et nutidigt niveau, hvor den flyder nutidigt, men stadigvæk er loyal overfor den originale idé.

 

Simon Higlett har skabt en scenografi, som skaber den perfekte triste og rå forstadsstemning, med gråt beton og kedelige rødstens beboelsesejendomme. Skiftene til diskoteket sker som lyn fra en klar himmel, også takket være det helt fantastiske lysdesign af Súni Joensen. Når vi nu er ved den tekniske del, har Tim Høyer skabt et perfekt lydunivers. Musik, tale og sang er fint afstemt og orkestret fremstår med klingende vellyd, under kyndig hånd af musikalsk arrangør og kapelmester Joakim Pedersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

En hyldest til Silas Holst

Koreografien er Silas Holsts værk og er et kapitel for sig. Den er sandelig blevet piftet op, også uden at den har fået fjernet det originale touch og de velkendte discodansebevægelser fra nummeret Stayin’ Alive. Silas Holst har formået at få de medvirkende til, for det meste, at danse med en krop, på tværs af divergerende dansekompetencer. Ikke fordi Silas er gået på kompromis med sværhedsgraden, men fordi han har fået ensemblet til at fremvise ægte danseglæde og dynamik.

 

Trinene er et mix af alle mulige stilarter og det klæder musikken. Koreografien er helt i top. Silas er en genial koreograf. Jeg må lige indskyde, at Silas har en timing i sine trin når han selv danser, der er helt perfekt. Han rammer slaget i musikken uden vaklen og det giver en unik visuel effekt. Det er forskellen på en rigtig god danser og en god danser.

 

I SATURDAY NIGHT FEVER viser Silas en helt ny side af sit skuespiltalent. I stykket når han til den erkendelse, at han ikke skal spilde sit liv på slagsmål og fjas, men bør realisere sine dansedrømme. Hans totale nedsmeltning er så medrivende, at man sidder med en klump i halsen. Man fornemmer hans frustrationer og sårbarhed. Du tror på ham. Du kan mærke ham. Meget flot præstation.

Nye talenter

I det hele taget var der fine præstationer og mange talenter, der sagtens kan spås en stor karriere i musicalsammenhæng. Specielt herresiden var markant. Søren Torpegaard Lund var stærk i rollen som Bobby-C og Christopher Schøllhammer Rørmose som Double-J, viste et dramatisk talent. Selvom der, af en eller anden grund, var en lidt sløv opstart, var det et en flot afviklet forestilling, hvor dans og musik er i centrum og publikum sad og vippede i takt med fødderne til bl.a. ”If I Can’t Have You”, “More Than a Woman”, “How Deep Is Your Love” og selvfølgelig ”Night Fever”. Du kan trygt gå ind ad nostalgiens port og se SATURDAY NIGHT FEVER og få en underholdende aften og vild discofest.

 

 

 

Der er i forbindelse med forestillingen udgivet en bog om Silas Holst der hedder: Tak for dansen. En flot illustreret bog, der fortæller om hans liv. Den viser nye sider af ham. Silas er ærlig og oprigtig bogen. Ligesom vi ser ham i SATURDAY NIGHT FEVER.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

BONUS INFO FRA LOUISE FREVERT – et statement

 

‘Jeg må jo nok bryde sammen og tilstå, at jeg har en særlig veneration over for diskodansen. Jeg har faktisk undervist i trinene fra Saturday Night Fever på Guldagers Danseskole. Alle ville lære de trin og folk stod som diskolamper ved siden af hinanden, og dansede non stop. På det tidspunkt var der fuld fart på hele dansepaletten, og jeg var koreograf på Dansk Melodi Grand Prix i mange år. Bl.a. lavede jeg koreografien til ‘Krøller eller ej’, og dansede med på Eurovision Song Contest i 1981. Jeg er hende til højre i det lyserøde outfit med ørevarmerne! Hvis de unge tror de giver den gas nu om stunder, er de rene søndagsskole elever i forhold til hvad vi var. Der blev danset igennem og det bliver der vist stadigvæk. Dertil skal siges at teknikkerne er forbedret og sværhedsgraden sat op, men på den tid var vi i top. Man kan kun glæde sig over alle de nye talenter, der sætter alle sejl til og er med til at holde liv i danseglæden i Danmark.’ – LF, september 2024

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL – se mere her

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL. Scandic Falkoner, Falkonersalen. Medvirkende: Tony Manero: Silas Holst/Alban Lendorf, Stephanie Mangano: Josefine Tvermoes, Annette: Christine Astrid Nielsen, Bobby C.: Søren Torpegaard Lund, Double-J: Cristopher Rørmose, Joey: Patrick Terndrup, Frank Manero, Sr.: Ole Boisen, Flo Manero: Jeanne Boel, Frank Manero, Jr.: Stanley Bakar, Fosco: Søren Bang, Monty: Nastja Arcel. Sangere: Line Krogholm og Ilang Lumholt. Dansere/Ensemble: Alberte Kyst, Laura Vesti, Linea Høeg Olsen, Nicklas Milling, Simon Glæsel, Nadin Reiness, Magnus Kofoed, Tone Reumert, Sofie Lohmann, Ernestine Ruiz, Nicklas Troensegaard og Tobias Arentoft. Instruktør: Pelle Nordhøj Kann. Koreograf: Silas Holst. Scenograf og kostumedesigner: Simon Higlett. Lysdesigner: Súni Joensen. Forestillingen har yderligere premiere i: Vejle Musikteater: 23. oktober 2024 samt Holstebro Teater: 6. november 2024.

 

 

 

 

 

Anmeldelse: SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm