Anne Christiansen: Harald Slott-Møller – Erindring og værk

Fra foregangsmand til persona non grata

Bogens Forside. “Sommeraften”, 1895. Viser kunstnerens familie ledsaget af en tjenestepige.

De vender hjem fra en spadseretur en sommeraften, hvor solen skinner rød og glødende. Inspireret af græsk vasemaleri.

✮✮✮✮✮

' …… biografien indeholder mange vægtige billedanalyser og er uhyre velskrevet og velillustreret …… '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Ordsproget “Højt at flyve, dybt at falde” beskriver umiddelbart maleren Harald Slott-Møllers karriere.

Harald Slott-Møller (1864-1937) blev i 1880’erne anset for at være et af naturalismens største kunstneriske talenter og en af Det Moderne Gennembruds foregangsmænd. Tænk blot på hans socialrealistiske billede “Fattigfolk i dødens venteværelse”, 1886, som vi kender så godt fra Statens Museum for Kunst.

Karrieren endte imidlertid brat, da Slott-Møller i 1907 bidrog til den såkaldte “bondemalerstrid” på den “forkerte” side. Striden handlede overordnet set om kvaliteten af Fynbo-malerne, der malede realistiske billeder af livet på landet. I en avisdebat gik Slott-Møller til angreb mod fynboerne og forsvarede i stedet den forfinede hovedstadskultur. Det resulterede i, at han blev helt isoleret i det officielle kunstliv med økonomiske problemer til følge pga. manglende salg.

Men hvordan kunne det gå så galt. Slott-Møller begyndte jo karrieren som socialrealistisk maler? Og i 1891 bidrog han tillige til stiftelsen af Den Frie Udstilling i protest mod censuren på Charlottenborg.

Harald Slott-Møller, “Dansk landskab”, 1891, Statens Museum for Kunst. Inspireret af den engelske Arts & Crafts bevægelse er billedet skabt ved at kombinere forskellige materialer og teknikker.

Erindring og værk

Kunsthistorikeren Anne Christiansen har set nærmere på den ellers så respekterede malers liv og karriere, hvilket har resulteret i den første biografi om maleren “Harald Slott-Møller – Erindring og værk”.

Biografien er baseret på Slott-Møllers ufuldendte erindringer, men da disse kun dækker hans kunstneriske virke indtil 1915, har Anne Christiansen suppleret biografien med historien om de sidste 22 år af hans liv.

Karakteristisk for Slott-Møllers håndskrevne biografi er, at han formulerer sig i en let, optimistisk tone, undtagen når der opstår problemer. Her griber han til en vis overbærenhed. Men det er absolut ikke dækkende for de virkelige forhold. Vi skal altså læse biografien med et gran salt. Anne Christiansen har derfor inkluderet en helt nødvendig perspektivering.

De formative år

Slott-Møller indleder sin biografi med et rids af barndommens problemer som følge af forældrenes sygdom og tidlige død. Han drømte lige fra barnsben om at blive kunstner og viste snart talent på området. Undervisningen på Kunstakademiet 1881-83 blev imidlertid ikke lykken. Lærerne var gamle og virkede som sløve embedsmænd, fortæller han.

Bedre blev det på Kunstnernes Frie Studieskole 1884-86, selv om skolens trækplaster, P.S. Krøyer, kun dukkede op 4-5 gange i løbet af vinteren. Den manglende ledelse førte ligefrem til, at modellerne undertiden ligefrem dikterede undervisningen.

Agnes og Brandes

Som færdiguddannet fik Slott-Møller opgaver med at undervise ved Studieskolen. I denne forbindelse mødte han Agnes Rambusch. De blev gift i 1888 og fik et langt og lykkeligt samliv. Efterlyser man information om Agnes Slott-Møller, er biografien om Harald i høj grad stedet, hvor man finder sådanne oplysninger.

I studietiden havde parret Slott-Møller lært George Brandes at kende, hvilket formentlig blev inspiration til Harald Slott-Møllers socialrealistiske hovedværk “Fattigfolk i dødens venteværelse”, 1886, erhvervet af SMK i 1909. Forholdet til Brandes udvikledes til et tæt, personligt venskab, der varede i mange år

Portrætter blev en væsentlig indtægtskilde for Harald Slott-Møller. Her ses “Dobbeltportræt af Amalie og Erik Skram”, 1895.

Begge modeller fremstår elskværdige og smukke. Men det var ikke den type opgave, der tiltalte Slott-Møller.

Kristendommen

Ægteparret Slott-Møller var efter deres bryllup på en større rejse gennem Tyskland, Italien og Frankrig for at opleve verdenskunst. Det var dog langt fra alt, der tiltalte dem. Antik græsk kunst stod fx generelt langt højere end den italienske kunst. Parret indrømmede dog, at det ville tage sin tid, inden de fik absorberet deres indtryk fra rejsen. Alligevel var ingen formildende omstændigheder i deres vurderinger.

Den manglende begejstring for den italienske kunst skyldtes, at den gamle kunsts emneverden fra Giotto til Michelangelo var baseret på kristendommen. Parret foragtede på det tidspunkt alt, hvad der var kristent ud fra deres snævre antireligiøse livsanskuelse.

Først som midaldrende anerkendte Harald Slott-Møller kristendommens betydning for kunstens udvikling. Nu udtalte han ligefrem, at kunsten – når den er bedst – er gudsdyrkelse! Han udarbejdede endda illustrationer til B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange. Og sidst i karrieren blev det til flere monumentale værker med nytestamentlige emner.

Den Frie Udstilling

Charlottenborg kasserede i 1891 en lang række kunstneres arbejder – herunder værker af Agnes og Harald Slott-Møller. Det skabte stor vrede blandt mange toneangivende kunstnere, som besluttede at udstille deres afviste værker – efter parisisk forbillede – på en “salon des refusées”.

Harald Slott-Møller lagde ikke fingrene imellem, når han beskrev visse personer, han opponerede imod i kunststriden, og man kan dermed bedre forstå deltagerne i den senere “bondemalerstrid”, når de endte med at lægge Slott-Møller på is. Han polariserede i den grad.

Opgøret med Charlottenborg førte til etableringen af Den Frie Udstilling, der første gang fandt sted i Kleis Kunsthandel. Da udstillingen blev en stor succes både kunstnerisk og økonomisk. var der basis for fortsætte arbejdet. I dag videreføres det i den gamle træbygning på Oslo Plads.

Harald Slott-Møller, “Maleri af George Brandes’ Forelæsning på Universitetet”, 1890

Slott-Møller var inspireret af den engelske Arts & Crafts bevægelse, da han skabte den skulpturelle vugge med de mange farverige billeder.

Den blev udstillet på Den Frie Udstilling i foråret 1894 med fine anmeldelser til følge.

En enkelt anmelder gav dog udtryk for, at vuggen måtte være et rent torturinstrument på grund af dens spidse profiler.

Retur til Charlottenborg

Parret Slott-Møller forlod imidlertid sammenslutningen i vinteren 1900/1901 på grund af intern uenighed. Agnes og Harald oplevede vrangvilje mod de fleste af deres forslag og uvilje mod dem personligt. Harald indrømmede dog selv at have haft en vis skyld, da han var altfor oprigtig og åbenmundet. Så må der have været noget om det!

I 1904 var parret Slott-Møller igen repræsenteret på Charlottenborg, men i de næste mange år var de underlagt censur, hvilket harmede dem.

Arts & Crafts

Da datteren Lykke blev født, skulle hun naturligvis have en vugge. Den skabte Harald med inspiration fra den engelske Arts & Crafts bevægelse. Resultatet blev en skulpturel vugge med mange farverige billeder. Den blev udstillet på Den Frie Udstilling i foråret 1894 med fine anmeldelser til følge.

Vuggen blev begyndelsen på en række lignende produkter til hjemmet. En industri blev det dog ikke til. Produkterne var mere poesi og lyrik end brugskunst, hævdede Slott-Møller. Et nodeskab smykket med fugle nåede dog at blive præsenteret på Verdensudstillingen i Paris 1900.

Slott-Møller kastede sig også over sølvtøj og smykker. Disse produkter gav et kærkomment bidrag til husholdningen, når efterspørgslen på malerier svigtede.

Aluminia

I årene fra 1902-06 fik Harald fast ansættelse som kunstnerisk leder på Fajancefabrik Aluminia: Her skulle han for en beskeden løn levere 15 nye ideer til form og dekoration hver måned. Desuden skulle han overvåge produktionen. Trods betydelig succes endte Harald med at blive fyret. Temperamentet spillede atter ind.

Anne Christiansen begræder bruddet med fabrikken: Med sin frodige fantasi og lune, med sin farvesans og sikre fornemmelse for former kunne Slott-Møller antagelig have forlenet fabrikken med unikke forlæg, som den kunne have spundet guld på.

Harald Slott-Møller, “Selvportræt”, 1923. Maleren har skildret sig selv som en rank, slank og tænksom mand i en moden alder.

En kritiker havde meget lidt tilovers for Slott-Møllers selvportræt: “Det viser en streng, myndig mand, som bittert stirrer mod jorden.

Slott-Møller har rigtigt truffet sig selv”. Billedet er udført til Uffiziernes internationale og historiske samling. Et verdenskendt museum i Firenze.

Dantes Guddommelige Komedie

I 1905 malede Harald et meget originalt billede i stort format. Det blev skabt med afsæt i hustruens årelange smerte over tabet af deres lille datter Benedette i 1901 og hans inderlige bestræbelser på at skaffe hende livsmodet igen.

Billedet, der viser to sorgtyngede høje, slanke og smukke elskende, der holder om hinanden, er inspireret af historien om Paolo og Francesca fra Dantes Den Guddommelige Komedie. Det blev vist på Charlottenborgs Forårsudstilling 1905.

Paolo og Francesca sikrede Slott-Møller international anerkendelse, da det blev gengivet i en ny, illustreret udgave af Komedien i 1922. Desuden opfordrede Ufizzierne i Firenze Slott-Møller til at donere et malet selvportræt, hvilket naturligvis blev efterkommet.

Fra succes til fiasko

Trods bruddet med Den Frie Udstilling i 1901 udstillede parret Slott-Møller atter her i 1909. Denne gang som lejere af bygningen. Her arrangerede de en omfattende fællesudstilling med nye værker og lån fra samlere af tidlige billeder. Pressen jublede og snart efter væltede det ind med bestillinger.

I 1917 forsøgte parret forgæves at gentage succesen – denne gang på Charlottenborg. Men uden succes – hverken kunstnerisk eller økonomisk. Deres tid var uigenkaldeligt forbi. Den kunstneriske udvikling havde overhalet dem, og nu fremstod de mere som et kuriosum. Kunstretninger som konstruktivisme, futurisme, surrealisme og ekspressionisme pressede sig på.

Harald Slott-Møller, “Foråret”, 1896. Maleriet og rammen spiller på samme tema:

det gryende forår. Modellen befinder sig mellem barndom og voksenalder. Et hovedværk inden for dansk symbolisme.

Vurdering

Anne Christiansen har gjort det igen. Skrevet en definitiv monografi om en af de mindre belyste danske kunstnere, der absolut fortjener større opmærksomhed.

Senest gjaldt det “Brendekilde – Liv og værk” fra 2021. Denne gang gælder det Harald Slott-Møller – Erindring og værk.

I begge tilfælde må man konstatere, at hver en sten er vendt. For Brendekildes vedkommende var udgangspunktet adgang til et omfangsrigt arkiv tilhørende kunstnerens familie med masser af ny information. Denne gang har udgangspunktet været malerens forsøg på at skrive sin egen biografi.

Af gode grunde er Slott-Møllers biografi aldrig blevet udgivet. Den blev aldrig fuldendt, og så var den yderst vanskelig at læse. Kunstneren havde en meget begrænset skolegang bag sig og var bestemt ikke en stor skribent. Det må have været en kæmpemæssig opgave at gøre det håndskrevne manuskript læseligt, men det er lykkedes forbløffende godt.

Hvis man vil skrive sine egne erindringer, udvælger man formentlig selv, hvad man på det pågældende tidspunkt finder væsentligt. Og de fleste vil formentlig undlade at inkludere de mest personlige anliggender. Men hvem ved i øvrigt, hvad kommende læsere ad åre vil interessere sig for?

I dette tilfælde har det været nødvendigt at perspektivere biografien. Det har Anne Christiansen formået med stor indsigt i tidsånden og ikke mindst i kunstverdenen på den tid. Det bevirker, at vi ikke blot bliver klogere på Slott-Møller, men også på mange af de andre samtidige aktører – kunstnere såvel som anmeldere og opinionsdannere, hvilket er en absolut styrke ved bogen.

Slott-Møller-biografien indeholder mange vægtige billedanalyser og er uhyre velskrevet og velillustreret. Sjovt nok har den samme format og omfang som Brendekilde-biografien dvs. 400 sider. Grafikeren er den samme, men denne gang er skrifttypen ændret. Desværre er antallet af spalter ændret fra to letlæselige til tre, men det skyldes utvivlsomt nødvendigheden af at komprimere stoffet. For der er rigeligt af det!

Harald Slott-Møller, “Badende unge piger”, 1903. 150 x 210 cm. Billedet indgik i en særpræget handel, hvor ejeren af “Fattigfolk i dødens venteværelse”, fabrikant Prior, solgte billedet for 2500 kr. til SMK under forudsætning af, at han kunne erhverve de badende piger for 5.000 kr.