‘Arabica’ – en boganmeldelse

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

“Læs ‘Arabica’, du vil ikke blive skuffet …”

– Festus Steinmeier, KULTURINFORMATION

 

Hen over årtusindeskiftet fik Carsten Niebuhr sin renæssance, hvilket ikke var et øjeblik for tidligt! Kong Frederik V sendte i 1761 Carsten Niebuhr sammen med fire andre videnskabsmænd samt en oppasser af sted for at samle videnskabelige observationer primært fra Mellemøsten. Og sikke et fantastisk arbejde de udførte. Det krævede imidlertid mere end et almindeligt godt helbred at rejse rundt i Mellemøsten, hvilket medførte at Carsten Niebuhr efterhånden mistede samtlige sine rejsefæller på ekspeditionen. Med tanke på hvordan det var at skulle rejse rundt i 1700-tallet og med tanke på, hvor meget det lykkedes ham at få hjem til Danmark, er ekspeditionen den dag i dag en utrolig bedrift.

 

Hvem kunne ikke få lyst til at gentage i det mindste noget af hans rejse? Spørgsmålet er måske snarere: Hvem ville overhovedet være i stand til at komme ind i f.eks. Yemen? Da krisen omkring de offentliggjorte tegninger af profeten Mohammad var på sit højeste, erklærede danske mellemøsteksperter, at lande som f.eks. Yemen a-l-d-r-i-g ville glemme Danmark for den (u)dåd. Så hvem andre end Puk Damsgård synes, at det ville være en glimrende idé at pakke Carsten Niebuhrs dagbøger ned i kufferten og rejse gennem netop Yemen? Og dagbøgerne er hverken små eller lette, skulle jeg hilse og sige. Bindet, hvor Carsten Niebuhr blandt andet beskriver sin rejse igennem Yemen, vejer i min udgave 2,7 kilo og nej, den kan ikke være i baglommen. Da Yemen for tiden plages af borgerkrig, skal der hentes tilladelse af to indbyrdes fjendtlige myndighedsinstanser for overhovedet at få lov til at rejse igennem.

 

Hvad betyder bogens titel? Undertegnede købte engang en pose kaffe på Gl. Kongevej for et væsentligt større beløb end sædvanligt, fordi netop dén kaffe havde vundet førstepladsen i en konkurrence. Ekspedienten i caféen anbefalede indtrængende at jeg anvendte kildevand for at fremhæve den sublime smag, når kaffen skulle drikkes. Kaffe har en stor kulturel betydning i dagens Danmark. Hvem er indehaveren af førstepladsen for kaffebønnen, når det gælder oprindelse? Det er Yemen, og deraf kommer bogens titel. Var det Carsten Niebuhr der smuglede stiklinger ud af landet? Dette spørgsmål må vi have svar på, og det får vi. Hvis man besidder blot den mindste smule begejstring for Carsten Niebuhr og hans ekspedition, kan man ikke lade være med sammen med Puk Damsgård at gå ombord på et containerskib og sejle til Yemen, hvor hun vil foretage rejsen i Carsten Niebuhrs fodspor.

Historien

Kort fortalt rummer bogen en personlig fortælling i tre dele, hvor Puk Damsgård særligt på første og sidste del af fortællingen tvinges til at sætte tempoet ned og mærke sig selv. I den midterste del af bogen foretager hun rejsen igennem Yemen, nogenlunde som Carsten Niebuhr gjorde det for 250 år siden. Der skal ikke herske tvivl om, at denne rejse absolut er bogens centrale historie. Puk beskriver, hvordan hun møder flere yemenitter, der helt af sig selv forbinder Danmark med Niebuhr.

 

Målet med rejsen i Yemen er at nå til Kaffebjerget, som er dér, hvor kaffeplanterne oprindeligt trivedes bedst. Den sidste del af bogen beskriver Puks hjemkomst til Cairo, samtidig med at hun følger op på et par parallelhistorier. Coronapandemien bryder ud, da Puk er tilbage i Cairo, så hun tvinges til at fortsætte den tilstand, som hun frivilligt havde bragt sig i på containerskibet. Kan en kvinde holde sig i ro hjemme i Cairo, når hun efter eget udsagn bliver rastløs efter fem dages ophold i søvnige Danmark?

 

Puk møder under sin rejse en ikke helt gennemsnitlig yemenitisk kvinde, hvis liv flettes ind i fortællingen. De bliver veninder, og Puk beskriver smukt, hvorledes de to spejler sig i hinandens drømme.

 

Man skal ikke forvente, at ‘Arabica’ er en bog med et stramt forlæg, hvor alle løse ender på smukkeste vis bindes sammen på sidste side. Forfatteren inviterer os i stedet ombord i dét, der har optaget hendes bevidsthed i den udstrækning af tid, som bogen omhandler.

Sproget

Kan Puk forfatte en rejsebeskrivelse, der fanger læserens opmærksomhed, selv når hun indleder bogens historie med at beskrive det monotone liv ombord på et containerskib? Svaret er et stort og rungende “Ja!”.

 

 

 

 

Puk er en mester i at bruge malende billeder, som beskriver, hvad hun oplever. Særligt i begyndelsen af bogen, før begivenhederne begynder at give brændstof til historien, giver Puk os læsere mange fornøjelige sprogblomster. Hun varierer hele tiden sproget og smider løbende nye vendinger og ord ind i teksten.

 

Det er ikke for ingenting, at forfatteren har slæbt Carsten Niebuhrs dagbøger med på rejsen. I bogens del II, hvor hun rejser igennem Yemen, veksler hun fra den ene sætning til den næste mellem oplevelser fra hendes rejse og citater fra Niebuhrs dagbog. Som læsere tvinges vi til at holde os vågne. På de strækninger i bogen hvor historien er rigeligt brændstof i sig selv, skruer Puk ned for sprogblomsterne. På denne måde opleves de mange forskellige begivenheder og resultater af hendes research i bogen som et hele. Selv når Puk opholder sig på containerskibet, lever jeg mig hurtigt ind det liv, som leves ombord på sådan en gigantisk containerpram, hvor farven i hendes kahyt bestemmes af den container, der frem til næste havnebesøg spærrer udsigten foran hendes vindue.

 

Som en sidebemærkning kan jeg anbefale læseren at overveje en investering i Carsten Niebuhrs rejsedagbøger, som man i dag kan erhverve i to bind, hvoraf det ene altså vejer 2,7 kg. Hvis man bliver mere nysgerrig efter at opleve de konkrete artefakter som ekspeditionen indsamlede, kan man erhverve ”Den Arabiske Rejse 1761-1767”. Bogen vejer 3,4 kg og indeholder et skatkammer af flotte tegninger og kort fra ekspeditionen. At bladre i disse bøger er en rejse i sig selv.

Godt gået

Hvem får den idé at rejse til et borgerkrigshærget land, bare fordi en ekspedition rejste igennem landet for 250 år siden? Hvem synes, det kunne være spændende at se om det sted, hvor kaffeplanten i virkeligheden kommer fra, stadig passer til den 250 år gamle beskrivelse? Hvem kan spejle sig i det mentale overskud, som Carsten Niebuhr må have haft, for at kunne udforske en fremmed verden for dét den er. Hvem kan tillige spejle sig i en yemenitisk kvinde, som sætter alt ind på at kunne bestemme over sine egne drømme? Det kan Puk Damsgård, og hun skriver virkelig godt.

 

‘Arabica’ er en læseværdig bog for enhver, der besidder udlængsel og eventyrlyst. Vi kan som læsere lære hvordan man med stålsat determinisme arbejder sig frem mod opfyldelsen af sine drømme. Puk Damsgård demonstrerer hvordan man med en vís portion stædighed, samt en tilsvarende portion tro på at tingene nok skal lykkes, kan føre os derhen hvor vi gerne vil være. Men der er ingen garantier for, at det bliver nemt, hvilket hendes nyfundne venindes oplevelser bliver et eksempel på.

 

Hop med Puk Damsgård ombord på containerskibet og få dig en oplevelse, som var du med Puk hele vejen til Kaffebjerget og hjem igen. Du vil ikke blive skuffet.

 

 

Indlægget er skrevet af Festus Steinmeier, KULTURINFORMATION