ARoS: The Sunken Boat
En sammensat collage med fem installationer af egyptisk-canadiske Anna Boghiguian har sine øjeblikke
Her ét af en serie værker, der alle refererer til den amerikanske forfatter Virginia Woolfs klassiker ”To the Lighthouse” fra 1927. Foto: Lars Svanholm
✮✮✮✮
'Kunstmuseet ARoS i Aarhus viser nu udstillingen ”The Sunken Boat” og bekræfter derved sin rolle som et museum, der går dybt i samtidskunsten …. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Ved pressevisningen på ARoS, da man præsenterede udstillingen ”The Sunken Boat” indeholdende fem større installationer af den egyptisk-canadiske samtidskunstner Anna Boghiguian, udtalte museets direktør Rebecca Matthews, at der her er tale om ”en meget vigtig udstilling”.
Jeg tror ikke, at det i min levetid kommer til at ske, at en museumsdirektør betvivler vigtigheden af en udstilling, som finder sted i vedkommendes udstillingsinstitution på trods af, at jeg har overhørt dialoger på andre museer, hvor den ledende person har givet udtryk for, at vedkommende har været mere glad for specifikke udstillinger end andre.
Besnærende iscenesættelse
Sådan forholder det sig naturligvis, og sådan bør det være; men når det virkelig gælder, er en ny udstilling altid en vigtig begivenhed, og bestandigt er man spændt på at tage tingene i direkte øjesyn, når man skal forholde sig kritisk til sagen.
Jeg kan ikke huske, at en udstilling på ARoS ikke har været besnærende iscenesat, og det gælder i høj grad også ”The Sunken Boat”, og i et indledende afsnit bliver man præsenteret for en serie værker, der alle refererer til den amerikanske forfatter Virginia Woolfs klassiker ”To the Lighthouse” fra 1927.
Værkerne indeholder i mindre format nogle visualiserede punktnedslag i romanen, og de er blevet forarbejdet på blikplader, hvilket giver dem en særegen stoflighed. Rækken af værker brydes af et antal blanke plader, der har årstallene fra 1914 til 1919 som umiddelbart indhold. Tallene angiver selvfølgelig begyndelsen og afslutningen på Første Verdenskrig, men herefter kan fortællingen fortsætte.
Den østrigske forfatter Stefan Zweig indgår som en af karaktererne i tableauet ”The Chess Game”. Foto: Lars Svanholm
I teksten, der ledsager dette kapitel af udstillingen hedder det, at »værket kredser om køn, geopolitik og identitet samt om modet og viljen til at bryde med omverdenens forventninger og fordomme«. Her får jeg lyst til at placere et stort solidt spørgsmålstegn ved værkernes rapporterede formål. Jeg ser et antal fine værker, som man kan iagttage på en hvilken som helst betingelse.
Kunstneren har vedtaget, at denne del af udstillingen skal tilknyttes en fortælling af en af historiens betydningsfulde forfattere, og det er den rolle en hvilken som helst billedkunstner i nutiden har sin frihed til at udøve. Dette er faktisk en del af kunstens gemyt til enhver tid.
Subtile fortællinger
Hvis man på nogen måde kan tale om den tredimensionelle collage som en kunstnerisk metode, er Anna Boghiguian klart en integrerende repræsentant for genren. Jeg begynder nu at forstå hendes greb som rumdefinerende kunstner. I et scenisk greb i udstillingens næste afsnit kan man se og opleve en installation, der også har sit ophav i en forfatters værk.
Sceneriet er dog kun delvist forankret i brasilianske Clarice Lispectors roman fra 1964 ”Passionen ifølge G.H.” hvori en kakerlak spiller en birolle. Dette kommer til udtryk i bogen som en mystisk form for akt, der giver handlingen en næsten surrealistisk karakter, som også kendetegner Boghiguians værk. Der ligger dog nogle naivistiske grundtoner under overfladen. Kakerlakken er til stede som et flyvende gespenst.
Heraf kan man uddrage, at vi som betragtere er ude i nogle subtile fortællinger, der kan synes vanskelige at tolke, hvis man forventer en procentsats på 100. Dette udgør desværre en blokering i relation til helhedsoplevelserne af de fem installationer, som udstillingen er bygget op omkring.
Installationen ”The Sunken Boat – a glimpse into past histories” rummer foruden den samlede udstillings navn et signal om, at hvis ikke vi begynder at spekulere over klodens tilstand, vil vi på et tidspunkt bevæge os rundt under havoverfladen i en uforanderlig tilstand. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2025
Skakspil med spejle til refleksion
Den skarpsindige læser vil nu registrere, at vi er nået igennem to tableauer i gennemgangen af Anna Boghiguians udstilling, og i næste kapitel skal vi ind i et miljø, der har fået titlen ”The Chess Game”. Men man kan roligt glemme alt om konger, dronninger, springere, tårne og bønder. Man kan sige, at brikkerne falder på plads i kraft af et antal kendte skikkelser fra filosofien, kunsten og historien.
Nogle er genkendelige og andre karikeret til noget nær ukendelighed, og påstod jeg, at tårnet og springeren ikke er til stede på brættet? Jeg tog fejl. En granskning af de mange brikker tilvejebringer disse to arketyper i skakspillets verden.
De hvide felter i Anna Boghiguians skakspil er erstattet af spejle. Det kan være fristende at se tableauet som et rum til refleksion, hvor figurerne opløser sig, da de er monokromt bemalede på den flade bagside. Jeg prøver endnu en gang at fange fortællingen; men opgiver. Til gengæld finder jeg dette samlede værk ganske plausibelt i kraft af tanken om, at skikkelser som Egon Schiele, Franz Ferdinand, Sigmund Freud, Ludwig Wittgenstein, Stefan Zweig, Friedrich Nietzche og – hold nu fast – Josephine Baker optræder på samme bræt. Det kan man hermed filosofere over.
Nu bevæger jeg mig fra et miljø, der kalder på eftertænksomhed til et undersøisk område. Installationen ”The Sunken Boat – a glimpse into past histories” rummer foruden den samlede udstillings navn et signal om, at hvis ikke vi begynder at spekulere over klodens tilstand, vil vi på et tidspunkt bevæge os rundt under havoverfladen i en uforanderlig tilstand. Jeg tænker, at jeg tolker helt ned i dybet, men bliver bekræftet i min antagelse, da jeg læser teksten, der ledsager installationen.
I ”The Salt Traders” befinder beskueren sig med ét i et fremtidsscenarium, som nærmere beskrevet er året 2030. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2025
En detalje fra installationen ”The Salt Traders”. Foto: Lars Svanholm
Stor og umiddelbar autenticitet
Jeg bevæger mig fra auditive bølgeskvulp og mågeskrig frem mod endnu et maritimt forankret værk, som dog rummer så mange flygtige narrativer, at det fremstår som en kæmpemæssig konform rodebutik. Jeg må endnu en gang ty til teksten. I ”The Salt Traders” befinder beskueren sig med ét i et fremtidsscenarium, som nærmere beskrevet er året 2030.
Salt er en hovedbestanddel i vores kultur, og faktisk har salt i tidernes morgen været et ret kostbart produkt, og her har det til hensigt at skabe en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Konstruktionen er voldsomt filosofisk, og det er der i sig selv intet galt i; men til gengæld er det nødvendigt at skabe kontakt til ordene på væggen for at få tingene ekspliceret.
De svært gennemskuelige fortællinger i udstillingens ellers monumentale værker udgør således på samme tid det samlede koncepts svaghed. Disse forhold bestrider dog ikke, at udstillingen har sine øjeblikke og indeholder visse klare karakteregenskaber. Som en enestående og stærkt original kunstner rummer Anna Boghiguian en stor og umiddelbar autenticitet, som ikke lader sig udslette af, at hun metaforisk kommer vidt omkring.
ARoS bekræfter derved med præsentationen af den egyptisk-canadiske kunstner sin rolle som et museum, der går dybt i samtidskunsten, men jeg ser mig alligevel nødsaget til afslutningsvis at bidrage med et kritisk kvæk: Hvis udstillingen er så væsentlig, som ARoS’ direktør til en indledning hævder, hvorfor i alverden er der så ikke udgivet et katalog som supplement til de stærkt litterært funderede værker?
Dette sceneri er forankret i en roman af brasilianske Clarice Lispectors roman fra 1964 ”Passionen ifølge G.H.” Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2025
Anna Boghiguian er født i 1946 i Egypten i en armensk familie. Da familien emigrerede til Montreal i Canada, tog hun en uddannelse ved Concordia University, hvor hun fik en Bachelor i billedkunst og musik. Hun har blandt andet udstillet på Documenta (13) i Kassel i 2012 samt på Istanbul Biennalen og Venedig Biennalen. Boghiguian bor og arbejder i dag i Kairo i Egypten.
Udstillingen ”The Sunken Boat” kan ses på ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, Aarhus frem til d.19. april 2026.
ARoS: The Sunken Boat – se mere her
ARoS: The Sunken Boat. Coverfoto: ”The Chess Game” indeholdende delvist karikerede skikkelser fra filosofien, kunsten og historien. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2025
ARoS: The Sunken Boat er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm