Biografi: En hyldest til livet

 

 

ADVARSEL: KUN FOR VOKSNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. Denne kvinde er gjort af et særligt stof. En hyldest til Gisèle Pelicot ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det første spørgsmål man stiller sig selv er: Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Det får man mere end ét tydeligt svar på i denne hudløst ærlige biografi, om en kvinde der på det groveste blev misbrugt, ikke alene af sin mand, men af mere end 58 andre mænd. Det er en af de mest rystende bøger jeg nogensinde har læst. Alligevel sidder man bagefter og smiler og håber at denne kvinde kan se det. Hun er kommet igennem sit mareridt og har dybe ar på sjælen, som aldrig vil kunne blive helet. Hun må være en af de mest modige og stærke kvinder der findes.

Ikke sidespring – men overgreb

Ingen kan forestille sig, at den mand man har været gift med i halvtreds år i virkeligheden er et decideret monster. Intetanende er Gisèle Pelicot hver dag stået op om morgenen, lavet mad gået i seng, sørget for børnene, passet sit arbejde, uden at være klar over, at den mand hun havde vist tillid og elsket højt, kunne besidde et perverteret og utilstedeligt jeg. Vi taler ikke om et sidespring, men om en næsten daglig systematisk udnyttelse af sin hustru i mere end ti år.

 

Der skal godt nok en vis stamina til at stille sig op i retten og offentligheden, med en sag som denne. Gisèles mand blev taget på fersk gerning i at fotografere nogle kvinder oppe under nederdelen i et supermarked. Han blev anholdt og det viste sig, at det ikke var første gang. Alligevel bedyrede han sin uskyld over for Gisèle. Hun troede selvfølgelig på ham. De blev begge fulgt ned på politistationen og manden kom aldrig ud igen.

 

Den betjent der anholdte manden troede hele vejen igennem på Gisèle. Bevismaterialet var massivt. Han havde i årenes løb optaget alt på video. Også hvor han selv medvirkede i sexscenerne sammen med andre. Gisèle var ikke i stand til at se alle videoerne, omfanget var hundredvis, for den hun så var nok. Hun havde vanskeligt ved at genkende den halvdøde kvinde der lå i sengen, slap i kinderne og klædt ud i udfordrende lingeri. Men det var hende selv.

Hvordan kunne det ske?

Spørgsmålet bliver ved med at blive gentaget: Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvorfor råbte hun ikke vagt i gevær? Var der slet ingen der fattede mistanke til at noget var galt? Jo, hendes tre børn var bekymrede over hendes mere og mere udprægede hukommelsessvigt. Gisèle glemte ting og aftaler. Hun slog det hen og børnene troede hun var var ved at blive dement.

 

Hun havde underlivsproblemer, men af en eller anden grund fandt lægerne ikke noget som helst. Hun havde ingen smerter, kun mærkeligt sekret. Den medicin manden havde bedøvet Gisèle med, var også muskelafslappende, så hun havde i bogstaveligste forstand været slap. Hun kunne intet mærke om morgenen. Selvom voldtægterne accelererede var hun uvidende om hvad der skete om natten. Parret spiste sen frokost, ligesom en tidlig middag, og efter nogle timer virkede pillerne og mandens bestialske gerninger startede.

Drug rape

Da Gisèles mand begyndte sine uhyrlige forehavender var Gisèle lige blevet tres år og gået på pension. Manden arbejdede heller ikke. Hun troede de skulle nyde deres otium sammen. Han havde åbenbart planlagt at starte alt dette i det øjeblik ingen rigtigt kunne holde øje med hende.

 

I opklaringsarbejdet viste det sig hurtigt, at manden ikke gjorde det for økonomisk vinding. Han var simpelthen besat. Han fandt de ’medvirkende’ på det sorte net. Der var mange med hans tilbøjeligheder. Chokket var som en tsunami da alle de anklagede mænd sad i retten. Ingen af dem lignede unormale, perverse sexforbrydere. Det var almindelige mænd i alle aldre. Mange var fædre og bedstefædre. Selvfølgelig skulle hver en sten vendes. Gisèle måtte krænge sit liv ud minut for minut og hun holdt ud.

 

Hendes mands behandling af hende lader ingen medlidenhed tilbage, når vi andre ser det udefra. Gisèle havde svært ved at slippe hendes hengivenhed og bragte tøj til ham i fængslet. Ikke fordi hun elskede ham, men man sletter ikke halvtreds års samvær uden videre! Måske var det hendes måde at bearbejde rædslerne. Hendes hukommelse vendte ret hurtigt tilbage uden den massive påvirkning af medikamenterne.

 

Hun blev udsat for systematisk voldtægt gennem flere år og holdt hovedet højt gennem retssagen fra den første dag. Hendes sag har fået stor betydning for kvinder i hele verden i debatten om samtykke, vold mod kvinder, og retssystemets håndtering af voldtægtsager, men også når det drejer sig åbenhed. Kvinder føler ofte skyld og skam efter et overgreb. Det beskriver Gisèle også fint i bogen. Mange kvinder der har været udsat for voldtægt, drug rape eller andre intimiderende hændelser, føler at det skal viskes væk, fjernes. Gisèle er blevet en repræsentant for mange kvinder, der ikke bliver hørt eller er blevet hørt.

 

Mens retssagen kørte, demonstrerede hundredvis af kvinder foran retsbygningen og hendes sag blev brugt som symbol på strukturel vold. Det kan godt være at det er et moderne udtryk, men det giver mening i en forbrydelse som denne, der har været planlagt i gennem år, ned til mindste detalje. Gisèle Pelicot er blevet et modigt vidne.

En hyldest til Gisèle Pelicot

Alle burde læse denne selvbiografi. Tænk at et menneske, der har været igennem dette, stadigvæk kan bevare troen på et positivt liv og håbe på en fremtid. Det giver stof til eftertanke. Gisèle Pelicot nægtede anonymitet, insisterede på en åben retssag og ville have, at alle skulle se forbryderne. Denne kvinde er gjort af et særligt stof. En hyldest til Gisèle Pelicot.

 

 

 

 

En hyldest til livet. En biografi af Gisèle Pelicot. Oversættelse Peer Bundgård. Udgivet på Politikens forlag.

 

 

 

 

Biografi: En hyldest til livet – se mere her

 

 

 

 

 

Biografi: En hyldest til livet er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm