BOGANMELDELSE: Kay Fisker

Moderne arkitektur – Levende tradition

✮✮✮✮✮✮

‘ …… En flot og gennemarbejdet bog. Intet er overladt til tilfældighederne ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Kay Fisker er en af de fremmeste arkitekter vi har haft i det 20. århundrede. Hans fremsynethed og måde at anskue arkitekturen på, har givet ham en central plads i den arkitektoniske verden. Han lagde især vægt på, at arkitektur skulle bruges til at skabe bedre leveforhold for den brede befolkning. Martin Søberg har skabt et digert værk over Kay Fiskers virke. Det er det første værk i 25 år, hvor Fiskers arkitektoniske kunst selvstændigt bliver rullet ud.

Martin Søberg er kunsthistoriker, ph.d. i arkitektur og lektor på Det Kongelige Akademis Arkitektskole. Hans forskning lægger særlig vægt på arkitektur og kunst i det 20. århundrede. Kort sagt, vi er i godt og professionelt selskab.

Kay Fisker (1893-1965), var en dygtig og driftig mand. Igennem sit virke ved Kunstakademiets Arkitektskole i mere end 40 år, påvirkede han flere generationer af arkitekter. Han var en produktiv forfatter og redaktør og publicerede utallige artikler i både ind- og udland. Desuden var han en glimrende organisator. Han havde specifikt fokus på boligbebyggelse, store boligkarréer, og den arkitektoniske fremtoning af velfærdsstatens indsatsområder inden for sundhed og uddannelse. Der var ingen i Fiskers generation der kiggede sig over skulderen for at efterligne tidligere bygningsværker. Man var sin egen, ikke bange for at gå nye veje og afprøve andre metoder.

BOGANMELDELSE: Kay Fisker

Nørrebro. Hornbækhus. Foto: Anders Sune Berg

Martin Søberg har delt bogen op i seks hovedkapitler:

1. En klart defineret form.
Det lå Fisker på sinde at skabe bygninger der var funktionelle og enkle. Et af hans første premiere projekter var et sommerhus, tegnet i 1917. Politiken havde udskrevet en konkurrence og Fisker vant både første og tredje præmien. Vinderhuset var et enkelt symmetrisk træhus uden nogen dikkedarer. I midten var stuen og for hver ende et soveværelse. Bagtil var køkkenet. Et af Fiskers første og større bygningsarbejder, var i samarbejde med kollegaen Aage Rafn i årene 1915-16. Det var 5 små stationsbygninger på Bornholm. Der var blevet kræset om dem og de fremstod som småarkitektoniske perler. Især fik Gudhjems Stationsbygning stor ros for sin kunstneriske fremtoning. Alle fem bygninger var forskellige, men med et lokalt præg.

2. At ordne den moderne by.
Kay Fisker kom til at spille en stor rolle i boligbebyggelserne i København. I kraft af at flere og flere flyttede til byen, skulle der bruges lejligheder. Fisker begyndte at tegne storskala-boligbyggeri. Et strålende eksempel på det er Hornbækhus på Ydre Nørrebro. Facaden var ca. 180 meter lang og indeholdt 290 boliger. Karrébyggeriet blev opført som andelsboliger i begyndelsen af 1920´erne. Nogle andre fremragende eksempler på storskala-bygninger er Jagtgården med 226 boliger, som Fisker tegnede i samarbejde med Christian Holst i 1924-25. Et af de sidste boligtyper for perioden var Gullfosshus, 1924-27. Ikke blot for Fisker, men for en periode af store bebyggelser støttet af Statsboligfonden.

3. Boligtypologier.
Med Wall Street krakket i 1929, blev den globale finansielle situation påvirket. Danmark røg ind i en landbrugskrise i 1931, men den danske industri var ikke så hårdt ramt. Dog var 1930’erne generelt præget af krise, men der blev også indført forbedrede arbejdsvilkår, ottetimersarbejsdagen og i 1938 fik både private og offentligt ansatte to ugers ferie. Alt i alt blev der sat grøde i boligudviklingen og det gav muligheder for andre typer boligbyggeri. København kunne signalere, at den var en moderne storby.

Ejendommen på Vodroffsvej 2-4, 1928-30, tegnet af Kay Fisker og C. F. Møller, der var landskabsarkitekt, viser tydeligt dette. Med de udvendige altaner, det futuristiske udseende og den eksotiske beliggenhed, blev den forbillede for senere moderne byggestil. I det hele taget havde Fisker og Møller et fortrinligt samarbejde og opførte en mængde bygningskomplekser. Det arbejderlignende kasernebyggeri blev suppleret af et mere sofistikeret look. Der blev til tider bygget på trekantede grunde og lejlighederne var anderledes. Altaner var også blevet en del af billedet. Vestersøhus ved Søerne i København er et typisk billede på dette.

BOGANMELDELSE: Kay Fisker

Vestersøhus. Foto: Anders Sune Berg

4. Velfærd og institutionernes arkitektur.
Det lå Fisker på sinde, at der var en sammenhæng i det arkitektoniske billede. Fundamentet til velfærdsstaten blev lagt i 1930’erne. Selvom ordet velfærdsstat ikke blev brugt aktivt før i slut 50’erne. Det betød at Fisker tegnede en del store bygningsværker, hvor der blev lagt vægt på funktion og rene linjer. Igen i samarbejde med C.F. Møller, samt Povl Stegmann og C. Th. Sørensen tegner Fisker et nærmest monumentalt bygningsværk: Aarhus Universitet, 1931- 46. Han har også fingeren på pulsen da han i tidens ånd tegner Vintersbølle Børnesanatorium, 1936, sammen med Møller, og de kan bruge deres erfaringer fra andre sundhedsinstitutioner, eksempelvis Aarhus Kommune Hospital og radiumstationerne i København og Odense.

5. Hinsides konventionerne.
Fisker havde vind i sejlene fra 1940’erne og til midt 60’erne og på en eller måde genfandt han lejlighedsbyggerierne i stor skala. Han forholdt sig igennem hele sin karriere til boligbyggeriet i forhold til det urbane såvel som det landskabelige. I dette kapitel er der mange strålende eksempler på dette. Lad mig fremhæve et par stykker. Dronningegården der blev opført i årene 1942-1957. Fisker samarbejdede med Møller og Svenn Eske Kristensen. Bygningen har kvadratiske vinder og dybtliggende altaner. Der kom også grøde i forstadsbyggerierne. Man placerede store boligblokke med nem adgang til offentlig transport og frisk luft. Brøndbyparken i Brøndbyøster er et typisk byggeri fra den periode, bygget i perioden 1947-54. Bebyggelsen indeholder 1400 lejligheder. Desuden blev spisekøkkenet gradvist almindeligt i efterkrigstidens boligbyggeri.

6. Tid og tradition.
Fisker var uden tvivl en stor tilhænger af arkitektonisk kvalitet, uanset fra hvilken tidsperiode. Arkitekturhistorie er med til at kunne forstå vor tids bygningskonstruktioner, i forhold til tidligere tiders arkitektur. Fisker skævede ikke til fortidens værker for at plagiere, men det var for ham en måde at kunne se kritisk på alle værker og idéer. Fisker eksperimenterede med en fysisk materialisering af forholdet mellem gammelt og nyt. Han var i konstant bevægelse og det afspejles tydeligt i hans lange og alsidige karriere.

Et omfangsrigt værk – med genkendelighed

Det er en bog med rigtigt meget læsestof, men også rigt illustreret med fotos og tegninger. Vi får også i kapitlerne nogle sammenhængende historiske facts om tid og byggeri, som giver et fint billede af tiden i Danmark efter første verdenskrig, hvor både arbejdsløshed, men også opgangstider prægede tiden. Kombinationen giver et bredt billede af Fiskers virke.

Jeg tror de fleste vil kunne nikke genkendende til mange af hans utallige boligblokke i København. Det kan godt være at navn og sted ikke umiddelbart klinger velkendt, men når billedet kommer frem, eller spadsereturen falder forbi, ved man udmærket godt hvor den pågældende bygning befinder sig. Bogen er en dejlig Coffee Table Book. En man bladrer i, læser i og som er en arkitektonisk øjenåbner for ens gæster. En flot og gennemarbejdet bog. Intet er overladt til tilfældighederne.