Boganmeldelse: SJÆLESPARK
Bertel Haarder – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank

✮✮✮✮✮
' …… man bør læse den uanset, hvilket tilhørsforhold man har. Det er lærerigt ….. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Lad mig med det samme slå fast, at denne lille kloge bog faktisk er et causeri over livet, både dets almindeligheder og de store spørgsmål om liv og død. Det kunne umiddelbart lyde banalt, men det er det overhovedet ikke. Tværtimod. Emnerne er uendelige og animerer til videre samtaler og diskussion. Bertel Haarder er en modig mand og tager i denne bog kontroversielle emner op, såsom bevarelse af det danske sprog, dødshjælp, indvandring, kultur på godt og ondt og mange flere.
Det er sjældent at man kan sige at en bog er interessant for alle, derfor vil jeg vil kalde SJÆLESPARK et causeri over livet og danskernes daglige eksistens. Bertel Haarder er højskolemand om en hals, altså stærkt præget af højskoletraditionen. Han er søn af en højskoleforstander og har et klart fokus på dannelse og kultur. Det er én ting, men Haarder har løftet dette syn langt op over det traditionsbestemte. Han synliggør vigtigheden af dannelse og fællesskab. Haarder beskriver det nationale og folkelige, samt det demokratiske fundament, på en livsbekræftende og frisk maner. Der er ingen tvivl om hans livserfaring og faglige viden har været med til at forme det, der er grundlaget for SJÆLESPARK.
SJÆLESPARK – indspark
Bertel Haarder kommer med et personligt og skarpt indspark i debatten om dannelse, kultur og samtidens værdikonflikter, i et Danmark der går skiftende tider i møde. Haarder er ikke bange for at tage bladet fra munden, men han gør det vældigt elegant. Mange andre havde brækket halsen, med hans direkte præsentation af synspunkter i relation til identitet og indvandring.
Man kan ikke danne sig selv
Haarder er et menneske der tænker og lever ud fra højskolens værdier, ikke bare som en kliche, men som noget der sidder dybt i hans personlighed. Hans bog handler om hans refleksioner og holdninger, ikke baseret på forskning eller som en fortælling. Bogen er personlig og polemisk, skrevet med tydelig stemme og kant. Bogen er ikke neutral. Den ligger et sted mellem et kulturessay, sådan som jeg læser den, måske næsten et samfundspolitisk manifest. Den trækker på en dannelsestradition, men bruger den aktivt i nutidens konflikter. Den har en klar kulturel bevidsthed og et ønske om at påvirke, ikke bare beskrive.
I Bertel Haarders liv og arbejde har ånd og kultur stået højt på hans dagsorden og her beskriver han de håndgribelige fundamentale og genelle aspekter af livet, som er fælles for mennesker gennem alle tider. Med korte tekster om kunst, kærlighed, fædrelandet, magt, demokrati, tro og evigheden sparker han til sjælen hos sine læsere. Han trækker på de store fortællinger, personligheder og kunstværker, der rører mennesker og giver livet mening. Haarder er vidende, klog og interessant.
Lad mig give et par smagsprøver fra bogen, direkte citater:
'Historiens skygger er lange – de rækker over århundreder. De skygger og præger vores bevidsthed så meget, at vi ikke kan se med friske øjne. Det er ikke kun islamister, der lever i åndelige fængsler i parallelsamfund, bevogtet af religiøse fanatikere. Putin holder sit folk i åndeligt fængsel med løgnen om det truede Rusland, omringet af fjender. Han spreder paranoia ved at misbruge de historiske skygger fra 1812 og 1941, hvor Napoleons og Hitlers armeer marcherede mod Moskva'.
'Pjank, det er, når følelser og fikse ideer forblinder og får folk til hysterisk at glemme alle proportioner og andre menneskers følelser. Vi lever i en tid med rigtig megen pjank'.
'Pjank, det er, når en lektor ved Kunstakademiet smider en historisk kongebuste i kanalen på grund af Danmarks forhistorie som slavemagt. Og gudhjælpemig får støtte af 700 kunstnere i en underskriftindsamling!'
'Jeg elsker musik og sang, men ikke fordi det efter sigende er sundt at synge. Det er også sundt at more sig. Men enhver vittighed dør jo, hvis den har til formål at gøre os sunde. Kunst og kultur skal ikke retfærdiggøres ved gode virkninger, for derved begår man samme fejl, som hvis man opdeler kunsten i nyttig og unyttig kunst – eller tilmed skadelig, "entartet" kunst (som nazisterne kaldte den abstrakte kunst). Kulturpolitikken skal hverken begrundes eller styres af samfundshensyn, heller ikke af hensyn til klima, biodiversitet, sundhed, trivsel eller FN's Verdensmål, uanset hvor velment det måtte være'.
Disse citater giver et fint indblik i Haarders alsidige syn på verden. De siger mere om indhold og substans, end at skulle omarbejde og forklare Bertel Haarders tanker og bevæggrunde. En bog der kan læses af alle. Jeg vil ovenikøbet gå så langt, at jeg vil sige, at man bør læse den uanset, hvilket tilhørsforhold man har. Det er lærerigt og er et hint til at opbygge vores dannelse.
Bertel Haarder (f.1944), er en udpræget liberalistisk idépolitiker. Haarder var 1968-1973 lærer ved Askov Højskole og blev i 1970 cand.scient.pol. med speciale i Grundtvigs frihedssyn. 1973-1975 var han adjunkt ved Aalborg Seminarium. Han blev i 1972 medlem af Venstres hovedbestyrelse og var medlem af Folketinget 1975-1999 og igen 2005-2022.
SJÆLESPARK – Bertel Haarder – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank, er udgivet på forlaget Gyldendal.
Boganmeldelse: SJÆLESPARK – se mere her
Læs eller genlæs også Kronik: Bertel Haarder bragt i Tidsskriftet KULTURINFORMATION forår 2023 – her
Boganmeldelse: SJÆLESPARK er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
