Dan Turèll Medaljen 2025: Suzanne Brøgger

Brøgger modtager Dan Turèll Medaljen 50 år for sent

Men bedre sent end aldrig

‘Suzanne Brøgger fik Dan Turèll Medaljen 2025 ved en festlig reception i Vangede. Gorm Valentin fotograferede og Niels Frid-Nielsen tænkte tilbage på dengang, Dan Turèll opfordrede ham til at holde øje med Suzanne Brøgger ….’

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Måske var Dan Turèll allerede i 1972 en lille smule lun på Suzanne Brøgger. Han havde i hvert fald et godt øje til hende. “Hold øje med hende Suzanne Brøgger”, sagde han, da vi satte os på en bænk under solen ved Sankt Jørgens Sø på Frederiksberg. Det var dengang Brøgger skrev reportager i dagbladet Politiken, og skabte en vis opmærksomhed ved det. Året efter debuterede hun med Fri os fra kærligheden, som vakte opstandelse i andedammen.

I Berlingske kaldte forfatteren Klaus Rifbjerg hendes skrivestil for personlig, u-akademisk, stoflig og fuld af humør, “man føler pludselig, at ens egen besværlige rolle som mand er lettere at bære – ikke fordi man får syndsforladelse, men fordi man bliver klogere”. I B.T. blev hun kaldt “et smukt vårgrønt væsen med antennerne ude fra en eller anden fremtidsplanet” og i Information erkendte man, at Brøgger “på en højst påtrængende måde retter fokus mod hidtil uoplyste mekanismer i forholdet mand-kvinde”.

Turèllselskabet med vinderen af Dan Turèll Medaljen 2025: (fra højre), Formand, Lars Movin, Jan Poulsen, Lars Werge, Suzanne Brøgger og Peter Strøm – sidstnævnte har som sit hjerteblod været med til at skabe Turèll-Samlingen på Vangede Bibliotek. Foto: © Gorm Valentin – all rights reserved.

Dengang i 70’erne

Dan Turèll følte, at Suzanne Brøgger og han selv repræsenterede en ny generation, der i begyndelsen af 1970’erne stod foran deres gennembrud. Brøgger var i stand til at iscenesætte sig selv i sine tekster og skrev om seksualitet, kønsroller og Kærlighedens veje & vildveje, (som hendes næste bog kom til at hedde) så det var en fornøjelse.

Dan Turèll havde udgivet Manuskripter om Hvad Som Helst i 1971. Her brugte han også sit eget liv, især i et digt, der lignede et helt selvportræt:

“At være beat er at stå på et gadehjørne og være sindssygt høj” skrev han.

“At være beat er at fyre piben og sætte sig på skraldespandene i baggården mens vindene blæser gennem bladene.

”At være beat er at stå foran automatvaskeriet med psychedeliske øjne og se bilansigterne køre forbi”.

Beatnikken Dan Turèll var ved at blive til hele familiens Onkel Danny. Den dag ved Sankt Jørgens Sø var han i gang med Karma Cowboy, hvor han for første gang kom ind på sin barndom i Vangede, som han dramatisk kaldte for “Gentoftes Harlem”.

“Dengang var det dét sted i Gentofte
hvor lossepladsen og sindssygeanstalten
og husvildebarakkerne lå
hvor de toværelses i kommunen samledes væg ved væg
og hvor de nye middelklasserækkehuse
så småt skød op”.

I 1975 udkom Vangede Billeder, der udødeliggjorde Dan Turèll. Resten er historie. Suzanne Brøgger og Dan Turèll sparkede den pæne danske litteratur i bagdelen dengang i 1970’erne.

Og lad os så lige – i dagens anledning – erindre om, at det var Suzanne Brøgger, der inspirerede ham til at give den gas og bruge af den personlige hovedstol i litteraturens tjeneste.

Nu får hun så Dan Turèll Medaljen 2025. 50 år for sent, men bedre sent end aldrig.

Bonus: Brøgger modtog medaljen med stor mediebevågenhed og hundredvis af fremmødte. I takketalen gav forfatteren Lars Movin ret i sin tale – nemlig i det faktum, at hun selv havde opsøgt DT i 1973 i kollektivet på Forhåbningsholms Allé omkring et interview, hun ønskede at lave med ham. Og endelig krydsedes deres veje også nogle år senere i New York City. En tydeligvis rørt Suzanne Brøgger modtog medaljen med stolthed.