DAVIDS SAMLING: SAMLERENS VALG – udstilling

– C.L. David og nyere dansk kunst

Installationsfoto. To billeder af Poul S. Christiansen (tv). J.F. Willumsens “Strandbred. Hav ved Bretagne” (m). Vaser af Willumsen (th).

✮✮✮✮✮

‘ ………. et spændende møde med en personlig kunstsamling og en lang række vigtige, danske værker ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMAITON

C.L. Davids personlige præferencer

Museet Davids Samling er i dag bedst kendt for sin stadigt voksende bestand af islamisk kunst. At museets stifter, C.L. David, begyndte sin samlervirksomhed med udgangspunkt i nyere dansk kunst er formentligt mindre kendt. Det skyldes uden tvivl, at denne del af samlingen som oftest er på magasin.

Med års mellemrum udstiller Davids Samling et udvalg af værker fra denne del af samlingen, der efter Davids død i 1960 i vid udstrækning har været pakket væk. Et eksempel herpå er den aktuelle udstilling “Samlerens valg – C.L. David og nyere dansk kunst”. Hermed får vi indblik i, hvordan det hele begyndte med de tidligste anskaffelser tilbage i begyndelsen af 1900-tallet.

Periodens sværvægtere

Det er en særdeles spændende udstilling, da David havde fingeren på pulsen og evnede at spotte tidens kunstnere og nogle af deres allerbedste værker. Blandt kunstnerne finder vi således Vilhelm Hammershøi, J.F. Willumsen, Theodor Philipsen, Peter Hansen, Agnes Lunn og Axel Salto, der er repræsenterede med malerier, skulpturer og kunsthåndværk.

Værker af Theodor Philipsen. Bagerst (tv) tre tidlige landskaber fra Italien med let impressionistisk præg. Philipsen, som vi kender ham bedst, med køer fra Saltholm (th). Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Værkerne var oprindeligt indkøbt til udsmykning af den dengang unge og driftige sagførers hjem uden tanke om, at de senere skulle indgå i et museum. David fortsatte imidlertid med at samle dansk kunst fra sin egen samtid frem til sin død. Udstillingen rummer således et spændende kig ind i samlerens personlige præferencer.

På udkig efter ‘Den røde tråd’

På udstillingen kan vi fx glæde os over ikoniske værker som Vilhelm Hammershøis Åbne døre, Peter Hansens Gødningssamlere og J.F. Willumsens Pottemagervase. Alligevel kommer vi til kort, når det gælder en forklaring på, hvorfor disse værker er havnet i Davids Samling. Der er nemlig stadig rigtig meget, vi ikke ved om, hvornår David har gjort sine køb og hvorfor.

Det kan tillige være vanskeligt at se den røde tråd i samlingen, da en stor del af de nyere danske værker blev solgt fra i løbet af 1960’erne. Man kan dog konstatere et genre- og åndsfællesskab kunstnerne imellem – og med David!

Opbygningen

Udstillingens kurator, museumsinspektør Anette Lindbøg Karlsen, har fravalgt en tematisk eller kronologisk opbygning til fordel for en præsentation af kunstnere og værker, der deler en periode, en omgangskreds eller en æstetik. Det helt rigtige valg.

Resultatet er blevet et spændende møde med en personlig kunstsamling og en lang række vigtige, danske værker, hvoraf enkelte aldrig tidligere har været udstillet.

Vilhelm Hammershøi

Udstillingen indledes med hele 11 værker af Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Af gode grunde. Trods den imponerende islamiske samling er Davids Samling nemlig for mange mennesker fortsat mest kendt for den enestående samling Hammershøi værker. Den dækker ikke blot nogle af de berømte interiører fra Strandgade 30, men også nogle af hans – indtil nu – med urette knap så højt værdsatte landskabsmalerier.

Et af Hammershøi-malerierne er det ikoniske maleri Åbne døre. De tre åbne døre er alle hvide og vidt åbne. Tilsammen synes de at være de eneste bevægelige elementer i de tomme rum, hvor alt er kompromisløst arrangeret og forenklet i en stram komposition, opbygget af linjer og flader. Hammershøi giver os ikke et indtryk af de rum, vi ser igennem, og han afslører ikke, hvor dørene fører hen. Der er altid noget gådefuldt ved Hammershøi!

Agnes Lunn

En anden af de kunstnere, vi møder på “Samlerens valg – C.L. David og nyere dansk kunst” er Davids tante, kunstneren Agnes Lunn. Hun introducerede ham fra barnsben for kunst og siden for danske kunstnere fra den tidlige modernisme.

Maleren og skulptøren Agnes Cathika Wilhelmine Lunn (1850-1941) blev uddannet på Kunstskolen for Kvinder i billedhuggerfaget, side om side med veninden Anne Marie Carl-Nielsen. På udstillingen er hun blandt andet repræsenteret med skulpturen To svømmende heste, 1906.

Der er tale om en lille bronzeskulptur, som David benyttede som brevpresser. Den viser to heste, der svømmer i et uroligt hav og i strid modvind. De har udspilede næsebor, åbne munde og vindblæste manker, som afslører, at de to heste anstrenger sig i vandet. Yderst naturalistisk gengivet. Den bageste hest med opretstående ører kæmper ihærdigt for at følge med. Sikke et drama!

Poul S. Christiansen

Agnes Lunn er lige som veninden Anne-Marie Carl-Nielsen uretmæssigt havnet i glemmebogen. Det samme gælder maleren Poul S. Christiansen (1855-1933). På udstillingen er han blandt andet repræsenteret med maleriet Fra Karise-egnen ved pinsetid, 1894. Det viser en række stynede popler med nyudsprungne kviste, som danner et markskel på en skrænt i et lyst, sommergrønt landskab.

Hvad vi ikke umiddelbart kan se er, at billedet fremstår beskåret, idet ni cm, inklusive malerens signatur, er ombukket under rammen forneden. Derved har værket ændret karakter. Beskæringen har skabt en større balance mellem eng og himmel, hvorfor vores blik i højere grad søger mod poplerne og videre mod horisonten. Denne væsentlige oplysning fremgår af udstillingens nyttige og informative publikation.

J.F. Willumsen

J.F. Willumsen (1863-1958), er formentlig bedst kendt for sine farvestærke malerier, men han modellerede også – endog i det helt store format. Tænk blot på Det Store Relief på hans eget museum i Frederikssund. Willumsen arbejdede imidlertid også i mindre formater. For P. Ipsens Enke Terracottafabrik dekorerede han vaser. En af disse blev endda udstillet på Verdensudstillingen i Paris i 1900. Trods manglende præmiering er den i dag et keramisk hovedværk i dansk kunst

Det er imidlertid ikke denne vase, som udstilles på den aktuelle udstilling. Vasen er nemlig en af to næsten identiske versioner, der blev fremstillet samtidig for at have en i reserve, hvis den ene af dem ikke lykkedes fuldt ud under brændingen. Det viste sig at være en fornuftig disposition, da der opstod små revner i brændingen af den ene vase. Det er sidstnævnte, der indgår i Davids Samling.

Det særlige ved Pottemagervasen er først og fremmest teknikken, der blev udviklet af Willumsen og Bertel Ipsen i 1899. Vasen er således skabt af uglaseret lertøj, som er dekoreret med forskellige begitninger i fem bælter. Men også motivmæssigt er den interessant: Der er ikke blot en stor lighed mellem Pottemagervasen og den vase, der drejes og dekoreres på frisen. Der er også stor portrætlighed mellem pottemageren og Hans Lund samt mellem kunstneren, der dekorerer, og Willumsen selv.

Vurdering

Særudstillingerne på Davids Samling er grundet museets begrænsede areal altid af mindre omfang. Til gengæld skorter det ikke på kvaliteten. Heller ikke i dette tilfælde. Her er masser af stof til fordybelse for dem, der interesserer sig for den indledende fase i det moderne gennembrud i Danmark. Den tilhørende publikation rummer den fornødne baggrundsinformation, der gør udstillingen interessant og levende.

Davids Samling: Samlerens valg – C.L. David og nyere dansk kunst. Vises indtil videre. I forbindelse med udstillingen har museet udgivet en mindre publikation, der behandler Davids interesse for dansk kunst. Desuden indeholder den beskrivelser af udvalgte værker fra samlingen. Publikationen er rigt illustreret med tekster på dansk og engelsk. På museets digitale platforme tilbydes korte film, der sætter spot på spændende værker og vinkler i Davids egen samling.