‘Den Frivillige’ – en boganmeldelse

✮✮✮✮✮

“OPrørende bog om Auschwitz ….”

– G.Boeholt, KULTURINFORMATION

‘Den frivillige’ handler om Witold Pilecki, der frivilligt lader sig internere i koncentrationslejren Auschwitz under anden verdenskrig. Han ankommer til lejren d. 21. september 1940. Witold Pilecki, der er med i den polske undergrundsbevægelse lader sig frivilligt arrestere. Formålet med dette var, at han skulle infiltrere lejren, skaffe efterretninger, som skulle sendes til myndighederne i London og om muligt skulle han opbygge en modstandscelle i lejren og iværksætte en fangeflugt. Ifølge lederen af den polske undergrundssbevægelse Rowecki kunne tyskerne slippe af sted med hvad som helst, så længe Auschwitz fik lov at ligge skjult bag et slør af hemmelighedskræmmeri.

I begyndelsen var formålet med koncentrationslejren Auschwitz at undertrykke politiske modstandere og frihedskæmpere på linje med Pilecki. Ifølge en af fangerne i lejren var den sande fare i lejren sult.

Underretningernes manglende gennemslag

Pilecki sendte hurtigt underretninger om grusomhederne på stedet. Det gjorde han allerede få uger efter sin ankomst til lejren. I denne underretning om lejren var der bl.a. en anmodning om at bombe lejren, fordi der forekom så frygtelige ting. Det ville også give fangerne mulighed for at flygte. Der siges i bogen: ‘I forbindelse med videreformidlingen til London havde alle fokuseret på idéen om et bombetogt, mens beskrivelsen af lejrens rædsler var blevet reduceret til en enkelt linje. Uden denne kontekst var det moralsk forpligtende i Witolds anmodning forsvundet…….’men et angreb på lejren ville have skabt præcedens for yderligere interventioner med henblik på at sætte en stopper for nazisternes forbrydelser.‘ – side 178 i ‘Den frivillige’.

Et eksempel på, hvad der kunne forekomme i lejren af morbiditet og rendyrkelse af det bestialske: ‘Som en morsomhed havde SS lagt pakker under juletræet i form af ligene af de fanger fra straffekompagniet, der var omkommet i løbet af dagen, fortrinsvis jøder’. – side 142 i ‘Den frivillige’.

I marts 1941, altså et halvt år efter Witolds ankomst til lejren, var mere end en fjerdedel af dem han ankom sammen med døde. Der rapporteres om, at cirka ti tusind jøder bliver gasset i maj 1942.

Der bliver krigen igennem sendt flere rapporter til både briterne og amerikanerne om forholdene i lejren, om fanger der bliver gasset helt systematisk. Men man kunne ikke trænge rigtig igennem til disse myndigheder, ikke få råbt dem op. Der citeres:‘ Det er næsten sikkert, at pave Pius 12. senest i sommeren 1942 havde hørt om de deporteredes skæbne og massemordet på jøder fra både sine polske bispesæder og fra den pavelige nuntius i Bern. Men han var bange for at nedkalde Hitlers vrede over kirken og afslog derfor at kommentere sagen‘ – side 326 i ‘Den frivillige’. I juli 1944 blev op imod fem tusind mennesker gasset hver dag.

Grundig research

Bogen er bygget på et imponerende og meget omfattende, grundigt researchmateriale med henvisninger bagerst i værket. Bogen er på 566 sider, hvoraf de sidste ca. 100 sider er persongalleri, selektiv bibliografi, og noter. Der er fine arkivfotos af mange af personerne og udførlige, nøjagtige tegninger af lejren og omgivelser.

I 1990’erne besøgte jeg lejren i Oswiecim Auschwitz-Birkenau, på en tredages researchtur om vinteren. Overnatning var på et tostjernet hotel med utætte vinduer, med dagens suppe på menukortet, og tynd kaffe til morgenmad.

Der er mange navne at holde styr på i fortællingen. F.eks. nævnes Polens forhenværende premierminister Wladyslaw Sikorski flere gange som Sikorski. Når der nævnes så mange navne i bogen kunne der for forståelsens skyld godt nævnes foran navnet, at han er formanden for den polske eksilregering. Her må man så besvære sig med at slå navnet op i persongalleriet bagerst i bogen. Der fortælles f.eks. også: ‘Legationen valgte at kontakte Stefan Dembinskis bror, Stanislaw, men hvem er Stefan Dembinski (side 149 i ‘Den frivillige’)? Det gives der ingen forklaring på. Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Der er dog som sagt et persongalleri bagerst, som hjælper noget med at holde styr på nogle af de mange navne.

Man ville også gerne vide lidt mere konkret, hvad de rapporter handlede om, der blev smuglet ud af lejren. Der siges, at de handlede om grusomhederne i lejren, konkretiseringen savnes. Man får dog oplyst, at den ene rapport handler om gasningen af sovjetiske krigsfanger efteråret 1941.

Værket er helt klart anbefalelsesværdig at læse, men det er også en barsk historie. En historie der jo desværre var virkelighed. En epoke i vores verdenshistorie, der kostede megen lidelse og mange menneskeliv.