DET KONGELIGE TEATER: Jeppe på Bjerget

Jeppe på Bjerget – som revy anno 2025

Gamle Scene

✮✮✮✮✮

‘ ….. tro mig, det er sjovt, og overraskelserne står i kø! …..’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

For første gang i min anmeldertid skal jeg anmelde en forestilling, der allerede melder alt udsolgt – og dette endda på vores nationalscene.

JEPPE PÅ BJERGET (Holberg, 1722 – der iøvrigt selv var Baron) har fået et trut opad idet hovedrolleindehaveren er satirikeren og showmanden Frederik Cilius (f. 1986). Cilius kendes for en del finurlige roller, dels af selvskabte figurer eller som den utilpassede og mindre godt socialt fungerende klarinettist ‘Bo’ i DRs TV-satire serie Orkestret.

Enten elsker man ham eller også hader man ham, og jeg tror de fleste som undertegnede elsker hans humor og skævvredne facon. Det er vigtigt at få nævnt dette tidligt i anmeldelsen for Det Kongelige Teaters opsætning af JEPPE PÅ BJERGET er SÅ meget Frederik Cilius’ egen humor.

Holbergs velkendte komedie foregår i en blanding af 17-hundredetallet og 2025. Et herligt mikstur, der virker. Til premieren byder Cilius selv velkommen med sin piedestal-tale og prolog og slår da også fast som en anden Dirch Passer, at det hele i al storskrydende stil drejer sig om ham og kun ham. Regentparret var også mødt frem og Cilius, der jo i øvrigt deler fornavn med Kongen, får da også bragt et ønske til torvs om, at han selv synes, han snart er klar til et ridderkors! Scenen er sat.

Handlingen

Teatret kan begynde. Den fordrukne Jeppe får smæk i måsen af sin sure kone Nille (skønt spillet af Patricia Schumann). Jeppe taler et ‘gammelt dansk/sønderjysk’, der dog er til at forstå. Han er glad for flasken og er unik som plakatfuld – og til de tusinder af publikummer, der har købt billetter – tro mig, det er sjovt, og overraskelserne står i kø!

Jeppe ender også i baronens seng, bliver bidt på ærmet, at han ER baronen, med det resultat at han langer ordrer ud til det 10 mand store ensemble. Nogle ordrer er nemmere end andre – f.eks. får nogle besked på at hænge sig. Der er også et kaffebord, som det lykkes Cilius efter bedste evne at totalskade.

Endelig ender han på møddingen igen – dømmes til døden, ender i galgen og undgår døden. Det hele bringer referencer frem og tilbage mellem århundrederne, nutiden, datiden og fortiden – og det meste gentager sig sikkert i fremtiden. Moraler og pointer og sjove mennesketyper, vi kan spejle os i, er sat sammen på perfekt lakridskonfekt vis.

Glæd dig til forestillingen

Ensemblet er veloplagt og det meste spiller og de fleste jokes sidder lige i skabet. Mange ‘nutids-jokes’ rammer plet, men timingen kan der godt arbejdes med. Hvis en joke slynges for hurtigt eller malplaceret ud eller bliver fremført, mens den overdøves af salens latterbrøl fra en tidligere bemærkning, kan pointen gå tabt – dette skal lige pudses af.

En forfriskende måde at lave teater på og på behændig vis blandes en art revy-genre ind over det gamle skuespil og komedien løber til tider løbsk, så man aner en vis stand-up a la 17-hundredetallet, men med nutidige noter, undertoner, drømme, cembalo og vice versa.

Fremkaldelsen ville ingen ende tage til premieren – jeg talte ikke, men er sikker på hele teamet måtte ud og bukke for Kongen, Dronningen og publikum 5-6 gange (eller var det syv?). Herligt teater!

DET KONGELIGE TEATER: Jeppe på Bjerget – se mere her

DET KONGELIGE TEATER: Jeppe på Bjerget – se video her

Dramatiker: Ludvig Holberg

Iscenesættelse: Heinrich Christensen

Scenografi og kostumedesign: Christian Albrechtsen

Lysdesign: Balder Nørskov

Lyddesign: Janus Jensen

Komposition: Ramez Mhaanna

Instruktørassistent, scenografassistent: Manda Jønsson

Medvirkende:
Frederik Cilius: Jeppe
Patricia Schumann: Nille m.fl.
Simon Mathew: Baronen m.fl.
Youssef Wayne Hvidtfeldt: Erik lakaj m.fl.
Zaki Nobel: Jacob Skomager m.fl.
Stephanie Nguyen: Doktor, forsvarer m.fl.
Casper Kjær Jensen: Doktor, anklager m.fl.
Ursula Esmarelda Brage: Lakaj m.fl.
Morten Grove Frandsen: Sanger
Ramez Mhaanna: Musiker