Det Ny Teater: ANASTASIA THE MUSICAL

Fotograf: Gudmund Thai

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. en flot og velspillet forestilling, med gode præstationer på et højt niveau ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Let fordøjelig og ikke mindst fornøjelig underholdning er lige hvad Det Ny Teaters nye satsning ANASTASIA THE MUSICAL er. Det har altid været omgærdet af mystik, om hvorvidt Anastasia, den yngste datter af zar Nikolaj 2. og zarina Alexandra, overlevede mordene på hele familien i 1918. I 1917 kom zaren, zarinaen og parrets fem børn i husarrest, da Den Russiske Revolution brød ud. Senere blev de ført til Jekaterinburg og lidt over midnat d. 17. juli førte kommandanten Jakov Jurovski hele familien ned i en kælder, hvor de brutalt blev mejet ned.

Zarfamilien, Romanov-familien, var den sidste kejserlige familie af Rusland og 300 års Romanov-styre i Rusland var slut. Det er en blodig historie, men også en der har alle ingredienserne til at lade fantasien spille og brygge alle mulige og umulige konspirationsteorier over, og det er der da også blevet gjort. Mange kvinder har i årenes løb bedyret at de var Anastasia. Musicalen er en blanding af den sande historie, krydret med en god portion fiktion. Det gør, at du på trods af de facts der senere kom frem om familiens endeligt, alligevel sidder og tænker, om Anastasia egentlig overlevede. Plottet er skruet godt sammen.

Handlingen

Året er 1906 og Anastasias bedstemor, Enkekejserinde Maria Feodorovna, spillet af Marianne Mortensen, skal rejse til Paris. Anastasia er ked af at hun skal rejse, men enkekejserinden giver hende en spilledåse, så hun altid kan mindes bedstemoderen når hun åbner spilledåsen og hører melodien. Elleve år senere er Anastasia sammen med familien til et bal og Bolsjevikkerne stormer ind og arresterer dem. Mens de prøver at flygte, forsøger Anastasia at få sin spilledåse med og bliver skudt. I Paris får enkekejserinden senere besked om at hele familien er blevet henrettet. Marianne Mortensen giver enkekejserinden en fin autoritet og hun ældes igennem stykket med elegance.

I 1927 er Gleb Vaganov, Mikkel Hoé Knudsen, general for Bolsjevikkerne. Hans far var zarfamiliens banemand og da der er opstået rygter om, at zarens yngste datter Anastasia undslap og flygtede fra massakren på zarfamilien, bliver Gleb fyr og flamme og vil dræbe hende, med andre ord, fuldføre hans fars mission. Mikkel Hoé Knudsen spiller rollen med al den styrke der skal til, også stemmemæssigt, og viser samtidig at den hårde skal er en nødvendighed for at overleve i systemet. Han er virkelig god.

Fotograf: Gudmund Thai

Kriminelle og andet godtfolk

To småkriminelle personager, Dmitri og Vlad, spillet af Mathias Hartmann Niclasen og Kim Hammelsvang, møder tilfældigt Anya, spillet af Emilie Groth, da hun er ved at prøve at få udrejsepapirer for at komme til Paris. Hun har hukommelsestab, men i glimt kan hun dog huske ting. De to plattenslagere er frække og charmerende. De spænder bredt i deres spil og viser mange sider af dem selv under vejs. F.eks. går Mathias Hartmann Niclasens Dimitri fra gadedreng til aristokrat. Han har en flot stemme og den klinger godt sammen med Emilie Groths i sange som: Mit Petersborg for længe siden og Mareridtet i et hav af mennesker. Emilie Groth er et perfekt valg til rollen. Hun skifter fra at være gadefejer til at vise sit format, som er en storfyrstinde værdig. Kim Hammelsvang spiller Vlad lige til kanten. Til tider er han ved at kamme over med sin flamboyante facon, men når lige at komme i land. Han er humoristisk og en af dem man vil huske fra forestillingen.

Dimitri og Vlad har hørt, at enkekejserinden fra sit eksil i Paris har udlovet en dusør til den, der kan finde hendes barnebarn Anastasia. De lægger en plan og da Anya ligner den rigtige Anastasia, bliver det hende de skal bruge for at gennemføre deres svindelnummer.

Fotograf: Gudmund Thai

Steincke er forrygende

I mellemtiden skriver mange kvinder til enkekejserinden i Paris og bedyrer, at de er hendes barnebarn. Hendes tro hofdame, Grevinde Lily Malevsky-Malevitch, Julie Steincke, affærdiger dem alle. Julie Steincke er forrygende i denne rolle. Hun synger og danser med en imponerende kraft. Hun er absolut aftenens store overraskelse. I numrene: Landet af i går og Grevinden og den jævne mand, sammen med Kim Hammelsvang, giver hun den fuld skrue. Efter ankomsten til Paris, opdager Anya og hendes to følgesvende, at det er ikke så nemt som først antaget at komme i kontakt med enkekejserinden. Anya opdager at hun er forelsket i Dimitri, men har denne kærlighed en chance? Vil Gleb fuldende sin fars mission og dræbe den sidste Romanov? Får Anya og Dimitri hinanden?

Et scoop er landet på Det Ny Teater

Musicalen er baseret på animationsfilmen fra 1997. Musicalen blev første gang opført på Broadway i 2017 og er siden blevet opsat i det meste af verden. Det er et scoop at Det Ny Teater har fået mulighed for at sætte dette ambitiøse, storslåede og mesterlige stykke op. Det kan godt være, at der ikke umiddelbart er de sikre ørehængere du nynner når du forlader Teatret, til gengæld er du fyldt op med et bombardement at sange med et velspillende orkester under ledelse af Jesper Frank Christensen.

Scenografien er pompøs og overdådig. Der må blive knoklet hårdt bag kulisserne, for at få det til at glide som det gør. Kostumerne er tidssvarende og autentiske. Både når vi er på besøg i fattigkvartererne i Rusland, eller til bal i Paris. Koreografien er afpasset så den ikke er dominerende, som den til tider kan være i musicals. Det er en flot og velspillet forestilling, med gode præstationer på et højt niveau. Men det er stykket som helhed, som tager pusten fra en.

Fotograf: Gudmund Thai

Tag en tur i Det Ny Teater og glem for et øjeblik den grå hverdag og kom med ind i en af fortidens glamourøse verdener.

Det Ny Teater: ANASTASIA THE MUSICAL

Manuskript: Terrence McNally. Musik: Stephen Flaherty. Sangtekster: Lynn Ahrens. Baseret på skuespillet af Marcelle Maurette, bearbejdet af Guy Bolton. Anastasia præsenteres efter aftale med Concord Theatricals Ltd.

Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud. Scenografi og kostumer: Gabriela Tylesova. Kapelmester: Jesper Frank Christensen. Oversættelse: Kenneth Thordal. Delvis oversættelse af sange: Vibeke Dueholm. Lysdesign: Timothy M. Deiling. Lyddesign: Richard Sharratt. Associeret koreograf: Emma Hunter. Stage fight: Kaitlin Howard.

Medvirkende: Anya-Emilie Groth, Dmitri-Mathias Hartmann Niclasen, Vlad-Kim Hammelsvang, Gleb-Mikkel Hoé Knudsen, Enkekejserinde Maria Feodorovna-Marianne Mortensen, Grevinde Lily Malevsky-Malevitch-Julie Steincke. Anastasia som barn-Dagmar Celinder Norrbom, Fiona Blond, Emmelie Silva Andersen.

Ensemble: Elise Andersson, Mira Balloli, Mathias Boeryd, Nils Boyer, Morten Daugaard, Niklas Frandsen, Rasmus Grandt, Nahia Gil Harris, Julian T. Kellerman, Mette Ladekarl, James Leece, Paul James Rooney, Sofie Nalepa, Máire Elizabeth New, Jacob Prüser, Elise Ruusunen.

Orkester: Kapelmester / Keyboard 1: Jesper Frank Christensen, Keyboard 2: Fransesco Cali, Bas: Henrik Simonsen, Trommer: Timothy Lutte, Reed I: Nicolai Schultz, Reed II: Magnus Thuelund, Reed III: Frederik Menzies, Trombone: Ian Price, Trompet: Jens Gotholdt, Horn: Henriette Holk, Cello: Ida Nørby. Violin: Piotr Gasior.