DOKUMENTARFILM: Den Sidste Stilhed

Når stilheden støjer

✮✮✮✮✮

' ….. filmen stempler rent ind i en samfundsdebat om brugen af mobiltelefoner i skoler og klasseværelser, digitaliseringen generelt og tabet af mellemmenneskelige relationer …. '

– Cand.mag. Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION

Kasper Bisgaard og Mikael Lypinski har begået en fantastisk men samtidig foruroligende dokumentarfilm om et liv uden internet og smartphones – et tankevækkende indspark i en stadigt mere digitaliseret hverdag. Er digital detox løsningen?

Er det overhovedet muligt at forestille sig en hverdag uden internet, smartphones og sociale medier?

De fleste vil sikkert svare nej, for som samfund er vi på kort tid blevet afhængige af teknologi i en sådan grad, at det nærmest er umuligt at få en almindelig hverdag til at fungere uden en app eller internet.

Men elektronikken har også gjort hverdagen mere hektisk, mere stresset, og flere og flere føler sig sårbare og udsatte på sociale medier.

Green Bank, USA

Derfor kunne man måske fristes til at tro, at en by som Green Bank i USA, hvor man mere eller mindre er tvunget til at leve uden Wi-Fi og moderne elektronik, må være paradis på jord, hvis man vil slippe for det konstante bombardement af forskellige beskeder og såkaldt ”digitalt indhold”, og samtidigt måske undgå de eventuelt skadelige sundhedskonsekvenser ved elektroniske forstyrrelser.

I dokumentaren møder vi indbyggere i byen Green Bank i USA, der bor i umiddelbar nærhed af verdens største radioteleskop. Dets opgave er at lytte efter liv i det ydre rum – og det må ikke forstyrres af uvedkommende radiosignaler fra smartphones og lignende.

”Den Nationale Radio Stilhedszone” (NRQZ) blev oprettet af USA’s regering for at skabe et geografisk område, der beskytter følsomme instrumenter som radiotelekopet mod radiostøj (RFI).

Stillezonen dækker et areal på ca. 34.000 km² nær grænsen mellem Virginia og West Virginia, og det er ved lov forbudt at bruge elektrisk udstyr, der forstyrrer modtagelsen af radiobølger.

Et liv i ro og fred?

I dokumentarfilmen Den Sidste Stilhed stiller Kasper Bisgaard og Mikael Lypinski skarpt på netop de spørgsmål om, hvorvidt en digital detox er løsningen for at leve i større harmoni med sine medmennesker i lokalsamfundet.

Den Sidste Stilhed viser, at svaret langt fra er så indlysende eller så idyllisk, som mange måske ville tro, og at hvad der umiddelbart kunne lyde som et afslappende liv i fred og ro, også har sine udfordringer:

Vi møder bl.a. Clover Kreger, der beskrives som en berejst intellektuel digter, som har forladt sin mand i Paris, og nu lever alene i en lille skovhytte med sin hund.

Grunden til, at Clover Kreger valgte at slå sig ned i den såkaldte 'Quiet Zone', skyldes hendes elektromagnetiske hypersensitivitet (EHS) – angiveligt en sygdom, som forårsages af 4G og 5G-netværk, men som ikke anerkendes af WHO som værende en reel sygdom.

Hendes mand er blevet i Paris, og hun savner ham. For han ringer aldrig. Og nu er hun ensom.

Clover Kregers situation er symptomatisk for stort set alle de medvirkende, vi møder i Den Sidste Stilhed: Alle har de samme problemer, som alle andre ville have i en hverdag med smartphones og internet – anderledes men alligevel de samme:

Den Sidste Stilhed viser f.eks., at konspirationsteorier, fremmedgjorthed, ensomhed og dysfunktionelle mellemmenneskelige relationer også florerer i det lille samfund.

I filmen snakker de medvirkende om rumvæsener, fremmede magter og regeringernes løgne, påvirkningen fra elektromagnetiske felter, om at være ”parat”, når ”de fremmede” kommer – og det er man jo nødt til at være, som den våbenglade ejer af 37 pistoler og rifler David Warner hævder at være, og en stor del af filmen viser manden, der går og skyder efter forskellige ting i skoven, ofte sammen med sit barnebarn.

Flyttede nissen med – eller har han altid været der?

Den Sidste Stilhed peger også på, om problemerne ved den digitaliserede verden forsvinder automatisk ved blot at fjerne internettet og vælge et liv uden en smartphone – om problemerne følger med, eller måske altid har været der?

Det store omdrejningspunkt i dokumentarfilmen er Green Bank Observatory, hvor dr. Jay Lockman arbejder med at lytte efter liv i det ydre rum. Han er som astronom dybt engageret i videnskaben og helt optaget af at løse et af universets største mysterier: Er det liv i rummet? Er vi alene?

Og netop det store radioteleskop i Green Bank er samtidigt det paradoksale omdrejningspunkt i filmen og den direkte årsag til den støjende stilhed: Søgningen efter liv langt væk i universet skaber mangel på liv i lokalsamfundet.

Med andre ord viser Den Sidste Stilhed, at nærhed og mellemmenneskelige relationer ikke er en selvfølge.

Observatoriet i Green Bank viser også, at hvis man virkelig er villig til at investere så mange ressourcer og penge på at lytte efter liv i rummet, burde man måske så ikke først lære at lytte mere til hinanden?

Intet mellemmenneskeligt sker automatiseret som i et program eller en app – det kræver hårdt arbejde: Man kan ikke flygte fra et problem, som man selv er en del af.

En fremragende film

Derfor er Den Sidste Stilhed en fremragende film, der har dokumentariske og filmiske kvaliteter på højeste niveau, og som sætter tankerne i gang om, hvad nærhed, kommunikation og afstand rent faktisk er for størrelser.

Filmen stempler også rent ind i en samfundsdebat om brugen af mobiltelefoner i skoler og klasseværelser, digitaliseringen generelt og tabet af mellemmenneskelige relationer.

Den Sidste Stilhed undlader at give et klart værdibaseret svar på digitaliseringens udfordringer. Måske fordi der ikke er noget entydigt svar. Og måske fordi den manglende entydighed er svar nok i sig selv.

'Den Sidste Stilhed' har premiere på DR2 den 8. november kl. 20.00 og samme dag til streaming på DRTV. Filmen havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på Tribeca Film Festival i juni 2025.

DOKUMENTARFILM: Den Sidste Stilhed – se trailer her

DOKUMENTARFILM: Den Sidste Stilhed er anmeldt af Cand.mag. Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION. Redigeret af chefredaktør, Jesper Hillestrøm