ESBJERG KUNSTMUSEUM: Inge Ellegaard – Billeddomino
Et kort liv med intense penselstrøg
Tern eller gitre har ofte udgjort en bund i malerierne som her: ”Tre roser på ternet bund”, 1999. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
✮✮✮✮
‘ …. Inge Ellegaard blev kun 57 år gammel, men var alligevel med til at sætte et præg på maleriet i sin korte levetid …’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Udstillingen ”Billeddomino” med værker af maleren Inge Ellegaard, som sammen med sine kammerater var med til at nydefinere maleriet som genre med udstillingen ”Kniven på hovedet” i 1982, kunne indtil for nylig ses på Sorø Kunstmuseum; men nu lægger kunstmuseet i Esbjerg lokaler til udstillingen.
Udstilling og titel vidner således om en kunstnerisk rutine, som foregår i processer grundfæstet i gentagelser. Det er bestemt ikke usædvanligt, at billedkunstnere gennem en lang, eller i Inge Ellegaards tilfælde en relativt kort, karriere fordyber sig i mulighederne, hvor sådanne gentagelser kan synes som en nødvendighed.
I titlen på dette maleri ”The King and Queen Surrounded by Swift Nudes” fra 1982 refereres til et værk fra 1912 af den legendariske konceptkunstner Marcel Duchamp. Foto: Statens Museum for Kunst
”Bier og hænder”. Der er ikke et årstal forbundet med dette maleri, men bier udgjorde i en periode et tema hos Inge Ellegaard. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Pågående jargon
Allerede i udstillingens indledende afsnit bliver netop kunstneriske replikationer bekræftet som et gennemgående tema hos kunstneren og især maleren Inge Ellegaard. I en serie af selvportrætter, hvor hun optræder i en birolle i værkernes nederste, venstre hjørne kan man opleve en malerisk metode, der viser kunstneren som en signifikant aktør i sin generation.
Jeg kan ikke undlade at observere et par fyldige talebobler i disse værker. De er blot tømt for ord, men i det sidste eksempel optræder de, som oplever man disse kendt fra tegneserier med symboler på eder og forbandelser. Pilen peger mod kunstnerens ansigtstræk. Disse værker er ikke blot morsomme, men på samme tid bevægende i deres pågående jargon.
I samme rum optræder et maleri, som jeg bliver fortalt, er et værk udlånt af en lokal samler. Motivet er blomsten amaryllis gengivet ovenpå et gitter på gul baggrund. Værket er placeret på en væg malet i en tilsvarende gul nuance. Her ”forsvinder” værket ind i baggrunden. Jeg forstår ikke hensigten, men den koloristiske disponering af udstillingen lover jeg at vende tilbage til.
Jeg vil således langt hellere til en indledning iagttage et forløb, der bekræfter Inge Ellegaard som en kunstner med et iboende behov for at udforske diverse motiver i et næsten filosofisk lys. Værkerne står som rendyrkede energiudladninger på museets vægge. Ikke alt er perfekt; men de repræsenterer i min verden en form for punk, der i tidernes morgen satte en stopper for rockmusikkens perfektion og overklassedisciplin.
Blomsten Amaryllis går igen i flere af Inge Ellegaards værker. Her i maleriet ”Amaryllis i klassisk landskab” fra 1992. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Intellektuelle iagttagelser
Det er således berigende at følge Inge Ellegaards stærke udtryk i en heldigvis stadig refererende evolution. Man kan se helt intuitivt udviklede malerier fra perioden, som jeg nævner i indledningen af denne anmeldelse, forandre sig til en form for formel billedskabelse, der sandsynligvis har sit ophav i Ellegaards uddannelse på Kunstakademiet, hvor hun blandt andre blev undervist af Albert Mertz.
Jeg kan naturligvis nemt teoretisere fra nu og til dommedag vedrørende det motiviske kredsløb i Ellegaards værk, men jeg er ikke desto mindre ret sikker på, at der ligger ikke så få intellektuelle iagttagelser til grund for netop den billedlige del af syntesen.
Jeg går på opdagelse i udstillingen, og bliver ret grebet af de forskelligartede tematikker, der ligger til grund for emnerne i værkerne: Støvsugere (den klassiske fra Nilfisk, naturligvis), bier, blomsten amaryllis, lam, ræve, flyvemaskiner samt landskaber med geometriske figurer indopereret. Nogle malerier er dybt besynderlige, men aldrig uinteressante. Selv en enlig koldnålsradering er på sin vis ”creepy”, og fyldt med referencer til menneskelige lemmer, der i indholdet ligner et landskab. Tag lige et ekstra kig på dette værk. Det vil glæde en aldrende grafiker!
Længere ned i substansen af Inge Ellegaards livsværk kan man i udstillingskataloget læse ph.d. Kamma Overgaard Hansens grundige analyse af kunstnerens grundlæggende filosofier, der blandt andet refererer til Ellegaards relation til en kunstner, som for over 100 år siden vendte kunstbegrebet totalt på hovedet.
Der er en direkte linje fra Marcel Duchamps værk fra begyndelsen af 1900-tallet ”The King and Queen Surrounded by Swift Nudes” til Ellegaards værk med samme titel. De to malerier, hvor Duchamp erklærer et futuristisk syn på maleriet og Ellegaard nærmest det modsatte, ligner på ingen måde hinanden, men sammenhængen er ikke desto mindre interessant.
En mystisk ”Månegudinde” er malet i 1985. Foto: Anders Sune Berg
I dette selvportræt fra 2004 opleves kunstneren med en taleboble, der indeholder symboler på eder og forbandelser. Serien af selvportrætter er morsomme i deres pågående jargon. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.
Udfordring i koloristisk disponering
Nu begynder jeg til forveksling at fremstå som en udpræget velfornøjet anmelder, faktisk født samme år som Inge Ellegaard, men den aktuelle udstilling rummer desværre nogle udfordringer, som jeg til en indledning antydede.
Jeg hørte på vandrørene en udtalelse under åbningen af udstillingen, og jeg føler mig sikker på, at den blev fremsat af en repræsentant for Sorø Kunstmuseum, hvor ”Billeddomino” tidligere har været vist – på neutrale hvide vægge. Udsagnet handlede om Inge Ellegaards værkers immanente styrke, der kunne og burde leve i kraft af netop dette forhold.
På Esbjerg Kunstmuseum har man i de labyrintiske udstillingsrum imidlertid valgt en anden koloristisk iscenesættelse af Inge Ellegaards værk, og disponeringen gør i min verden ikke på nogen måde noget som helst godt for udstillingen, og dette bør faktisk perspektiveres i, at man gerne vil præsentere en karakter, der befinder sig i risikogruppen af kunstnere, der over tid forsvinder i glemslen.
Hvorfor man i alverden farvesætter udstillingsrummene i grelle og pågående farver, når de udstillede værker netop lever i kraft af stærke koloristiske egenskaber, er mig decideret en gåde. Ikke blot påvirker dette farveunivers den umiddelbare oplevelse af en udstilling, der kunne og burde udgøre et eftermæle af en central billedkunstner, men det kulørte sceneri reflekterer sig faktisk helt uærbødigt i de udstillede kunstværker.
Desværre tegner der sig et mønster blandt udstillingsinstitutioner, at man tilsyneladende langt hellere udlever et behov for at skabe opmærksomhed end at formidle billedkunst på en nænsom og skematisk måde. Det er set tidligere og fænomenet kan med garanti opleves i resten af denne anmelders levetid.
Ikke desto mindre vil jeg til enhver tid anbefale et besøg på Esbjerg Kunstmuseum, da det er svært at forudsige, hvornår man igen kan se en udstilling, der udfolder Inge Ellegaards korte liv med intense penselstrøg. Hun blev kun 57 år gammel, men var alligevel i stand til at sætte et præg på maleriet i sin levetid.
”Figurer i klassisk landskab” fra 1989 forener en form for geometri med et traditionelt landskabsmaleri. Foto: Esbjerg Kunstmuseum
ESBJERG KUNSTMUSEUM: Inge Ellegaard, født 1953 i Faaborg. Hun bliver uddannet ved Skolen for Brugskunst i København 1972-1976 og på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1976-1982. Efter debuten i hjembyen Faaborg i 1973 udstiller hun efterfølgende blandt andet på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1976. Inge Ellegaard er blandt andet repræsenteret på ARoS i Aarhus, Esbjerg Kunstmuseum, HEART i Herning, Statens Museum for Kunst i København, Trapholt i Kolding og Sorø Kunstmuseum. Hun dør d. 25. august 2010. Udstillingen ”Inge Ellegaard. Billeddomino” kan ses på Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, Esbjerg frem til d. 31. august 2025.
ESBJERG KUNSTMUSEUM: Inge Ellegaard – Billeddomino – se mere her
Coverfoto: Det er naturligvis den klassiske Nilfisk-støvsuger, der danner motiv i serien med tre malerier med fællestitlen ”Trilogi med støvsugere I-III” fra 1996-97. Foto: Mikkel Kaldal
ESBJERG KUNSTMUSEUM: Inge Ellegaard – Billeddomino er en anmeldelse af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm