Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA
Film

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ……. Maria Schneider bliver taget på sengen af Marlon Brando ……'

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er efterhånden mere end et halvt århundrede siden Sidste tango i Paris (1972) havde premiere. Alligevel husker de, der så filmen dengang, stadig filmen der chokerede verden med sine rå og eksplicitte sexscener.

 

I Italien blev filmen ligefrem forbudt og erklæret obskøn. Den var iscenesat af den lovende italienske instruktør, Bernardo Bertolucci og havde den amerikanske megastjerne Marlon Brando i den dominerende hovedrolle overfor Maria Schneider i hendes første hovedrolle på det store lærred.

Voldtægt i 1972

Sidste tango huskes i dag især for én scene, nemlig den hvor hun ligger på gulvet med ansigt og bukser trukket ned, mens han tager en klat smør for at gøre hende klar til det, der mest af alt ligner en voldtægt.

 

De to giver sig hen til hinanden i en parisisk lejlighed, uden at kende så meget som hinandens navne. De vil – på eksistentialistisk vis – utilsløret lære hinanden at kende. Og det tør siges, at de kom tæt på hinanden for øjnene af os andre.

 

Filmen blev en international succes, Bertolucci fulgte den i 1976 op med 1900, en storfilm på fem timer om Italien. Brando fik en Oscar året efter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmkritik

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedturen for Maria

Og Schneider fik masser af tilbud om filmroller, der havde det tilfælles, at hun skulle smide tøjet i dem alle. Hun gik i hundene, begyndte at tage heroin og fik først i 1975 en rolle, hun var glad for, i Profession: Reporter.

 

Sidste tango gjorde hendes forhold til både Brando og Bertolucci ømtålelige, sidstnævnte har hun simpelthen nægtet at tale med siden.

Schneiders synsvinkel

I Historien om Maria lyder det, at hun blev voldtaget af to mænd, men "ingen af dem sagde undskyld". Filmen skildrer historien om Sidste tango set fra Maria Schneiders synsvinkel, og er inddelt i tre akter.

 

Først får vi historien om den unge Maria, der vokser op hos en enlig mor, mens hendes far danner en ny familie, og nyder livet som stjerneskuespiller i Paris. Som 16-årig opsøger hun en agent, for at få hjælp til at blive skuespiller. Efter at par småroller får hun, 19 år gammel, hovedrollen i Sidste tango.

 

Næste del af HISTORIEN OM MARIA skildrer optagelserne af Sidste tango. Vi ser Maria som et ubeskrevet blad, der møder verdensstjernen Brando. Han elsker at improvisere og søger sandheden som skuespiller. For ham er målet for enhver pris nærvær. Derfor aftaler han også med instruktøren at tilføre den voldtægtslignende scene med smørret, uden at informere hende om det. Det skal være så ægte som muligt, mener de. Og da hun reagerer med rædsel, trøster Brando hende med, at det jo "bare er film". Hendes svar er ikke til at misforstå: "Jeg blev taget på sengen".

 

Sidste del af filmen viser, hvordan hun betaler prisen ved at blive afhængig af heroin, blive indlagt på den psykiatriske afdeling og få elektrochok.

Stort skuespil

HISTORIEN OM MARIA skildrer en verden før MeToo, da film var af mænd for mænd. Den gør det neddæmpet, men indtrængende. Matt Dillon spiller med en fin fornemmelse for Brandos kropssprog og både legende og dæmoniske væsen. Anamaria Vartolomei tegner et portræt af en billedsmuk ung kvinde, der slides ned af smertefulde oplevelser i filmbranchen. Hvor meget skal man lide for kunsten? Spørger filmen.

 

Selv om det bare er en film, er det stærke sager, der bliver siddende i én længe efter, man har forladt biografen.

 

 

 

 

 

 

 

Anamaria Vartolomei

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA – se trailer her

 

 

HISTORIEN OM MARIA
Instruktion: Jessica Palud
Med: Anamaria Vartolomei, Matt Dillon m.fl.
100 minutter
Belgien/Frankrig 2024

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA – se mere her

 

 

 

 

Filmanmeldelse: HISTORIEN OM MARIA er en anmeldelse af Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm