FILMANMELDELSE: September 5

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. SEPTEMPER 5 leverer en armsveds dryppende (airconditioningen i kontrolrummet er nemlig gået sig en tur) thriller ….’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

De fleste af os husker den 11. september 2001. Selv husker jeg, at vi uagtet blændede op for det, der hed info-kanalen – den med de mange små tv-skærme. Her blev der tilsyneladende vist Die Hard-film på alle kanalerne på én gang. Det viste sig dog, det var uden Bruce Willis, og snart gik det op for én, at nogle flykaprere havde angrebet USA, nærmere betegnet World Trade Center i New York. Noget blev naturligvis i timerne efterfølgende transmitteret live, mens selve optagelserne af tilfældige tv-hold på stedet kom med latens.

Grufuld terrorisme er ikke et nyt fænomen. Igennem historien har dette uvæsen vist ansigt på mange måder og under mange flag. Gidseltagninger, flykapringer og attentater.

SEPTEMBER 5

Vi bliver i september. Denne gang er det den 5. september 1972 og det er terror organisationen Sorte September, vi kommer tæt på. Vi befinder os i hjertet af De Olympiske Lege i München og en gidseltagning af israelere finder sted. Dramaet, der udspiller sig over et døgns tid er autentisk og hvis nogen kender deres verdenshistorie ville de vide, at alt ender galt.

Filmen SEPTEMBER 5 er umådeligt godt skruet sammen. Taket er kontrolrummet hos den amerikanske tv-station ABC Sport, der er massivt til stede for at dække olympiaden 24/7. Tv-stationen har for første gang mulighed for at benytte sig af direkte transmissioner via satellit. Satellitten har kælenavnet ‘fuglen’ og deles med andre nyhedsstationer.

Denne pågældende septembermorgen hvor dagens hold møder ind, havde ingen naturligvis vidst, hvad der ventede dem på dagens tallerken. Forventningen var at skulle dække skemalagte sportsbegivenheder, men pludselig høres der ‘skud’ i den del af byen, der går under navnet ‘den olympiske landsby’ blot få hundrede meter fra ABCs kontrolrum.

Pludselig er dagens menu ændret fra fredelige sportskampe til dødskampe, skyderier og gidseltagning. ABC har sendetid til rådighed på ‘fuglen’ og har livekameraer centralt placeret rundt i det meste af epiccentret. Dertil kommer filmrulle på filmrulle, der optages og redigeres undervejs.

Det store uforudsete moralske dilemma, der nu melder sig, er, HVAD kan man tillade sig at transmittere? Og, giver man i virkeligheden ikke bare terrororganisationen ‘gratis’ taletid? Bør man overhovedet dække og eksponere Sorte Septembers værk? Skal alverdens seere (senere optælling viser, at 900 millioner fulgte med live) have serveret gidseldrama og henretning for åben skærm?

Filmens unikke game-play

Filmens spændingskurve er ultra intens og man får vitterlig fornemmelsen af at være til stede selv, i disse timer hvor et slags real-time 1972 univers udspiller sig. Tag ikke fejl – af de ca. 94 minutter filmen varer, foregår de 90 minutter i et tæt pakket lokale med gamle tv-monitorer, telefoner, kabler, walkie-talkies, radioer, mikrofoner og tv-studie, hvor alt er redesignet og emmer af 1970’erne, hvis ikke også slut 60’erne. Umiddelbart kunne mange tænke ‘kedelig film’ – men der må jeg som anmelder skuffe skeptikerne – SEPTEMPER 5 leverer en armsveds dryppende (airconditioningen i kontrolrummet er nemlig gået sig en tur) thriller.

Sjældent set formås det at komme ned i nerverne på de bærende hovedpersoner i filmen. Med al tydelighed ses ikke venstrehåndssløseri med rollerne. Det oplyses, at alle skuespillere på settet skulle møde til optagelserne hver dag, også selv om de ikke skulle filmes den pågældende dag – med andre ord skulle alle indånde den samme cigaret/currywurst og ølbøvsende os som alle andre – team spirit at the most!

Skuespilpræstationerne

Peter Sarsgaard er den overordnede redaktionschef, Roone Arledge. Han tager sig ud, som skulle man tro, han aldrig havde gjort andet end at befinde sig i et kontrolrum. Joe Magaro spiller en uprøvet ‘dagens producer’, Geoffrey Mason, med sin mentor Marvin Barder, Ben Chaplin, på sidelinjen. Det forlyder, at Magaro i månedsvis fik lov til at overvære det der i fagsproget hedder ‘calling the show’ i kontrolrummet hos tv-stationen CBS for at lære jargonen og gestikken at kende. Til alt dette skal iblandes, at mange fra det oprindelige hold stadig er nulevende, så instruktør Tim Fehlbaum har naturligvis interviewet dem.

Endelig ser vi den tyske verdensstjerne Leonie Benesch på banen som tolken og oversætteren Marianne Gebhardt. Benesch kendes af de fleste fra Babylon Berlin, Persiske lektioner og Lærerværelset. Den unge skuespiller veksler mellem tysk og engelsk og har hænder og hjerte skruet ordenligt på – en pragtpræstation af intensitet.

SEPTEMBER 5 er et mixtur af gamle liveoptagelser og helt nye. De er så godt klippet sammen med grynet uklarhed og ‘med vilje’ sjusket kameraføring og over- og underbelysning, der vækker troværdighed ud over alle grænser. De gamle videobåndoptagere og filmfremvisere lyver ikke og selv disse apparater samt andet udstyr er fremskaffet hos freaks/entusiaster, der til stadighed har vedligeholdt disse fortidige teknologiske vidundere.

De moralske dilemmaer i dag

Teknologien er i dag helt anderledes, det ved enhver. Hvad skal medierne bringe og dække i dag? Spørgsmålene har ikke forandret sig. I dag ser vi også ved prisuddelinger (f.eks ROBERT2025) personer med politiske dagsordner ‘stjæle’ taletid for at fremme deres synspunkter – hvad enten man er enig eller ej. Endelig ved vi fra SoMe hvordan gruppevoldtægter arrangeres og transmitteres live af klassekammerater som ‘en sjov gimmick’. Eller mennesker stopper op på motorvejen for at filme andre, der indebrænder i biler (i stedet for at hjælpe dem) – alt sammen i håbet om et ekstra ‘like’ eller to. Så er der også lige dem, der gerne vil have opmærksomhed via platformene og foregiver, at de lider af uhelbredelige sygdomme og vinder sympati og scorer indsamlingskroner – selv om de er kernesunde. Intet nyt under solen her.

Lad tidsrejsen råde

De Olympiske Lege i 1972 skulle være en sympatisk genrejsning af verdensordnen og det ‘nye’ Tyskland med fredelige intentioner på agendaen – og forbrydelserne mod menneskeheden, med millioner og atter millioner af menneskeliv på samvittigheden, var alle enige om at lægge bag sig – og dog IKKE helt. SEPTEMBER 5 rammer autenciteten og beatet så spot on, at det tager et par minutter, efter man har forladt biografen at overbevise sig selv om, at tidsmaskinen har bragt én tilbage til forår 2025 igen.