Fortællingen om Niels Larsen Stevns i bogform

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omslaget af bogen ”Landskab i farver” er prydet af en gengivelse af Niels Larsen Stevs’ maleri ”Rejnfan ved Egebjerg Præstegårdshave” fra 1915. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Maleren Niels Larsen Stevns’ kunsthistoriske betydning rulles ud i en publikation, der repræsenterer mere end blot et katalog til udstillingen ”Landskab i farver”….’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I efteråret 2024 kunne man på KULTURINFORMATION læse en anmeldelse veloplagt forfattet af Pia Haupt omhandlende udstillingen ”Landskab i farver” på Vendsyssel Kunstmuseum med værker af Niels Larsen Stevns og Signe Klejs. Udstillingen er nu rykket til Skovgaard Museet i Viborg, dog udelukkende med Larsen Stevns som det altdominerende omdrejningspunkt og i en anderledes tematisk disponering, end hvad man kunne opleve i udstillingen på museet i Hjørring. Læs Haupts anmeldelse her

 

Det er imidlertid publikationen, som ledsager udstillingerne med grundige tekster af Mikael Wivel, Katrine Frøkjær Baunvig og Lilian Munk Rösing, der har givet mig appetit på en ny og mere historisk vurdering af fænomenet Niels Larsen Stevns.

Stevns og udsmykningen af Viborg Domkirke

Der er noget nærmest symbolsk i, at den nævnte udstilling nu kan ses på Skovgaard Museet, der fungerer som nærmeste nabo til Viborg Domkirke. Det var netop i domkirken, at Joakim Skovgaard i en periode, der strakte sig fra de sidste år af 1800-tallet og et stykke ind i det 20. Århundrede, var kunstneren bag den indvendige udsmykning af kirkerummet. Læs Lyksteds anmeldelse her

 

Niels Larsen Stevns rolle i relation til denne udsmykning kan ikke overvurderes, da han fungerede som Skovgaards assistent på opgaven gennem hele forløbet. Alt dette skildrer kunsthistoriker og dr.phil. Mikael Wivel med eksemplarisk grundighed i det første af bogens tre hovedafsnit.

 

I det hele taget er det Wivel, der placerer den historiske del af Larsen Stevns virke og tilværelse i publikationen, og der er ingen tvivl om, at beskrivelserne er grundfæstet i en kæmpemæssig viden om kunstneren.

 

Beretningerne om Niels Larsen Stevns og hans planlagte rejse til Frankrig i 1914, som må annulleres på grund af 1. Verdenskrigs udbrud, fortælles med alle perspektiver inkluderet, og da Larsen Stevns langt om længe kommer af sted til det sydlige Frankrig, bliver hans kilder til inspiration fremhævet ganske besnærende.

 

Niels Larsen Stevns var ikke den eneste europæiske kunstner, eller danske for den sags skyld, der dengang fandt motivation i eget værk hos kunstnere som Paul Cézanne og Vincent van Gogh. Flere især malere i den modernistiske genre herhjemme var klart bevidste om disse kunstneres betydning, og Larsen Stevns nød en vis beundring hos væsentlige danske, modernistiske malere som Harald Giersing og Edvard Weie.

 

Dette skete dog, da Niels Larsen Stevns var blevet en moden kunstner. Hans billedkunstneriske praksis var i adskillige år noget, der foregik sideløbende med mange parallelle opgaver, heriblandt udsmykningen af Viborg Domkirke, og alt det med henblik på at skaffe brød på bordet. Stevns var fattig som – undskyld metaforen – en kirkerotte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Larsen Stevns maler ved Dyreborg i 1933. Fotografiet er fra Niels Larsen Stevs Arkiv ved Vendsyssel Kunstmuseum. Affotografering: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En stærkt troende karakter

Mikael Wivel sætter i høj grad Niels Larsens Stevns som en stærkt troende karakter ind i sammenhængen, og han har dog også mange bibelske motiver i gang i sin praksis, hvilket er naturligt, da kirkeudsmykninger bliver en del af det kunstneriske arbejde.

 

Under en samtale med Mikael Wivel ved åbningen af udstillingen på Skovgaard Museet, fortæller han mig, at »Niels Larsen Stevns er den mest betydningsfulde danske kunstner ved sin død i 1941«, og Wivels påstand kan ses som en kvalificeret vurdering, men det afhænger naturligvis af, hvilke kriterier man bruger til at definere “betydningsfuld”.

 

Lyset spiller en åbenbar rolle i Niels Larsen Stevns’ samlede værk og på trods af, at malerierne med landskabet og dettes lys i fokus, virker som langt mere profane end kunstnerens værker med religiøse temaer, ligger der alligevel en understrøm af noget gudeligt i landskabsskildringerne, hvilket sandsynligvis bør tilskrives det nævnte lys.

 

Mikael Wivel angiver som et afsluttende afsnit i sin fremstilling af Niels Larsen Stevns, at kunstneren får en hjerneblødning, som påvirker hans funktionsevne som billedkunstner i de sidste leveår. Alligevel formår Stevns at udfordre maleriet ved at opløse motiverne, så de får et nærmest halvt abstrakt udtryk.

 

Stevns har svært ved at forstå, at han skal belemres med et så indgribende og pludseligt opstået handicap, som han – på trods af, at han vedholdende er et troende individ – i en lettere enfoldig forstand påfører Gud et ansvar for.

Stevns og N.F.S. Grundtvig

Bogens midterste kapitel, forfattet af ph.d. ved religionsstudier under Institut for Historie ved Syddansk Universitet Katrine Frøkjær Baunvig, handler om Niels Larsen Stevns’ stærke tilknytning til N.F.S. Grundtvigs rolle som kristendomsfornyer, og hvor Grundtvigs poesi blandt andet bliver et tema i Stevns’ billedkunst. Baunvig nævner Stevns og Grundtvig som ”en art provinsielle outsidere”, som begge oplevede sene gennembrud.

 

Dokumentationen af dette forhold mellem digter og maler bliver ret skematisk og sprogligt kompliceret beskrevet, men det gør ikke noget. Der skal være noget for alle. Også entusiasterne! De kan kaste sig ud i en visualisering af Grundtvigs semantiske verdensbillede, der ad omveje skitserer relationen mellem ”Himmel”, ”Helvede” og ”Jorden”.

 

I bogens afsluttende kapitel analyserer mag.art. i litteraturvidenskab Lilian Munk Rösing specifikt Niels Larsen Stevns’ landskabsmalerier. Her berører forfatteren helt eksakt landskabets rolle i Stevns’ bibelske værker. De to enheder kan nemlig dårligt adskilles.

 

Heldigvis underbygger bogens adskillige illustrationer teksterne på en forbilledlig måde og giver således publikationen et elementært, men fyldigt indblik i Niels Larsens Stevns og hans kunsthistoriske betydning.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet er malet efter Stevs’ hjerneblødning i 1939: ”Skov ved Bagsværd Sø” er fra dødsåret 1941. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen med titlen ”Landskab i farver” er udgivet i forbindelse med Niels Larsen Stevns’ og Signe Klejs’ udstilling med samme titel på Vendsyssel Kunstmuseum og med førstnævntes udstilling på Skovgaard Museet, Domkirkestræde 2-4, Viborg. Bogen er på 180 rigt illustrerede sider på dansk og engelsk, og udstillingen på Skovgaard Museet kan ses frem til d. 10. august 2025.

 

 

 

 

Fortællingen om Niels Larsen Stevns i bogform – se mere her

 

 

Coverfoto: Et af resultaterne af rejsen til Frankrig: ”Olivenlunden. Cagnes By i baggrunden. Mod lyset” fra 1923. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

Fortællingen om Niels Larsen Stevns i bogform er en anmeldelse af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm