FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup
Kunst

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup

 

 

 

 

 

 

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup

Kunstneren i godt selskab med KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder

Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. hver figur man skal møde, glæder man sig til, ikke alene for at se den, men læse historien. Virkeligt smart greb. Det er forunderligt! ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rasmus Myrup (f.1991), er en forfriskende og spektakulær kunstnerisk oplevelse. Rasmus er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2018. Han har udstillet i USA, Frankrig, Tyskland, Sverige, Schweiz, Danmark, bare for at nævne nogle steder. Han arbejder i næsten alle materialer og sammenholder sine materialer til sine værker.

 

Sagt på en anden måde, du vil finde det emne værket handler om, implementeret i det. Hans seneste udstilling på Frederiksborg Slot, må siges at være et helt nyt og anderledes tiltag for Frederiksborg. Det er fantastisk godt set af museet, at få Rasmus Myrup ind og præsentere sine 16 figurer i et regi, hvor de relaterer til rummenes udsmykninger og den intention og ånd J. C. Jacobsen, Bryggeren, grundlagde museet i, 1878. Han bad tidens kunstnere skabe værker der afspejlede den danske identitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FREDERIKSBORG

Slottet var brændt i 1857. Derefter var pågået et stort genopbygningsarbejde. Bryggeren havde hele vejen igennem haft en finger med i spillet og hans store drøm var, at skabe et Nationalt- Historisk Museum for Danmark i de rammer. Det lykkedes. Hans interesse for kunst ikke alene i Danmark, men generelt, har gjort Frederiksborg Slot til et unikt sted. Deres samling er imponerende. Salene indeholder malerier fyldt med historiske og mytologiske kunstværker. Lofterne er spækket med malerier fra sagn og myter og mange af malerierne på væggene fortæller sagn, legender og mytiske historier fra hundredvis af år. Resultaterne ’af Bryggerens’ ihærdige og gennemtænkte opbygning af kunstsamlingen på Frederiksborg.

Mosekonen – der brygger

I min optik er disse sagn og myter rene eventyr og Rasmus Myrup har taget mange af disse ’væsner’, og bygget videre på fortællingerne. I virkeligheden er der frit slag, for historierne er blevet overleveret mundtligt og først senere nedskrevet, så egentlig kan det jo være vanskeligt at være skråsikker på, hvad der er den oprindelige historie. Mange er dog blevet fastetableret i vores kultur, såsom Mosekonen. Hende kender vi alle sammen, det er hende der brygger tågen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup

Foto: Anders Sune Berg/Frederiksborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sære væsner – store såvel som små

Jeg talte med Rasmus og blev totalt blæst bagover af hans dynamik og viden. Der er ikke den lille ting han ikke ved om sine væsner. Han er meget detaljeorienteret. Intet er overladt til fantasien. Rasmus’ figurer er fyldt med humor, men tag ikke fejl, der er alvor under overfladen.

 

En af hans figurer er ikke større end en Barbiedukke. Lidt overrumplende, da alle de andre er i menneskestørrelser. Denne lille dukke er ekstravagant klædt, i en kappe-frakke i brokade. At det skulle være en nisse, kom helt bag på mig. Rasmus forklarede mig, at vi er vant til at se tingene på en vis måde i en kendt kontekst. Eksemplet var ’Nissen’. Denne lille figur var i virkeligheden en hjælper på gården, skoven eller i byen og krævede respekt. Nu dukker nissen op 1. december og vi husker alle at den skal have en rød hue på med en kvast. Vi associerer til et ord og et velkendt billede popper op. Nemt tilgængeligt og ligefor. Selvom en nisse i mange år er kommet i mange afskygninger. Tænk på popikonet Madonna, vi ser hende med de der spidse attributter, fra hendes 80’er periode. Uagtet at hun har haft alle utallige andre fremtoninger siden hen. Vi er ikke særligt omstillingsparate i vores mindset.

Tre etager

Udstillingen har et tilhørende program, der ligger til fri afbenyttelse. Det er ikke kun en guide over museet, som viser hvor Myrups værker er opstillet. Vi skal igennem alle tre etager og det er en fantastisk god ide. På den måde får du også set alle de formidable kunstværker. De hænger side om side som perler på en snor. Du kan tage det helt i dit eget tempo. Jeg må hellere advare om, at der er så mange skønne oplevelser, at man skal regne med flere timer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nå, men dette specielle katalog til udstillingen, giver dig lige de oplysninger, man nogle gange mangler til en udstilling. Til hvert værk er der en indgående beskrivelse af værket, og hvad Rasmus Myrups ide og intention har været. Garneret med nogle fine tegninger af kunstneren. På en særskilt side, i forlængelse af kunstnerens historie, er den ’rigtige’ historie om det mytiske, sagnomspundne væsen, som vi kender det. Gem kataloget, det er et lille kunstværk.

Jættepiger og det salte hav

Jeg må indrømme, at der var nogle stykker, der var lidt ude i periferien af min hukommelse, bl.a. Fenja og Menja. De var to jættesøstre. Historien er forrygende. Der er flere versioner af sagnet, men kort fortalt: Jættepigerne var bomstærke og trælle for kong Frode Fredegod. Han tvang dem til at male guld og gode tider på en magisk kværn. Som hævn malede de en hær frem fra kværnen, der væltede hans styre. Hæren vendte sig senere mod søstrene, og de blev beordret til at male salt på deres skib. Til sidst fik skibet så meget overvægt af alt det salt søstrene havde malet og gik til bunds. Derfor, er havet salt.

 

Kunstnernes version: Søstrene blev headhuntet af den danske konge Kong Frode. Hans kæmpestore kværn kunne kværne fred, fryd og ’Frodes Mel’: Guld. Frode var ikke helt fin i kanten. Han beholdt selv guldet og pigernes betaling var ’eksponering’. Nu var der oprør: Fenja og Menja måtte indføre proletariatets diktatur og afskaffe den private ejendomsret. De fremkværnede en hær af revolutionære, som overmandede Frode, men det ramte dem selv. Søstrene blev smidt i midten af havet og skulle male salt til evig tid. ’Eksponeringen’ lykkedes. De er stadig populære, næsten alle bruger salt, så det drejer sig om at være ’first mover’. Figurerne er henholdsvis lavet af bordsalt og fransk flagesalt, iklædt passende klædningsstykker!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: Anders Sune Berg/Frederiksborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forunderligt

Dette lille tvist af nutidighed og indsigt i de gamle sagn og myter, har historierne om Lindormen, Svantevit, Hervard, Slattenpatten, Gefion, Skuld, Mosekonen, Mare, Gerd, Nøkken, Mor Grib, Nissen, Misteltenen og Vidar fået. Det er underholdende. Hver figur man skal møde, glæder man sig til, ikke alene for at se den, men læse historien. Virkeligt smart greb. Det er forunderligt!

 

Udstillingen med Rasmus Myrup er en strålende kombination af nyt og gammelt og en god anledning til at tage børnene eller andre ved hånden og tage til Frederiksborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: Jonathan Damslund/Frederiksborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup. Udstillingen slutter d. 31. august 2025.

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup – se mere her

 

 

 

FREDERIKSBORG: Rasmus Myrup er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm