Jørgen Leth 1937-2025

 

 

 

 

 

Jørgen Leth i et Jazz-øjeblik i Kongens Have (2022). Fanget af KULTURINFORMATIONs journalist og fotograf © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nekrolog af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Klumpen i halsen var til at mærke, da jeg sent om aftenen mandag d. 29. september kunne læse på diverse nyhedssider, at filminstruktøren, forfatteren og ikke mindst cykelentusiasten og cykelkommentatoren Jørgen Leth ikke længere er iblandt os.

 

Jørgen Leth fik mig og mange andre, ved jeg, til at vælge cykelsporten som vores foretrukne sportsgren i kraft af Leths altid veloplagte tilstedeværelse ved Tour de France i selskab med sin makker, den fødte ordkløver, Jørn Mader, hvor Leth var den reflekterende og historisk bevidste karakter i boksen og Mader den begejstrede, der kommenterede løbet med sprogblomster, som sagtens kunne være udviklet under stærk inspiration af Leth.

 

Jørgen Leths onkel var banechef på Århus Cyklebane, og Leth tilbragte masser af tid som barn og ung i inderkredsen, hvor han altid havde sin autografbog med sig, og hvilken stjernerytter ville nægte Jørgen en krusedulle i bogen?

 

Således ligger der et element af noget ironisk, paradoksalt i, at Jørgen Leth dør ganske kort tid inden, at cyklebanen bliver jævnet med jorden som led i en plan, der skal modernisere området i Aarhus.

 

Jørgen Leth fandt dog hurtigt Aarhus for lille og provinsiel og rejste til København, hvor han slog sig ned og blandt andet dyrkede en anden stor lidenskab inden for musikken som jazzanmelder på Dagbladet Aktuelt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: CPH:DOX / TILFÆLDETS GAVER – EN FILM OM JØRGEN LETH. Læs Hillestrøms anmeldelse af filmen her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne passion inspirerer ham til at skabe sin første dokumentarfilm i 1963 med og om den amerikanske pianist Bud Powell, og dermed udgør filmen, som får titlen ”Stopforbud”, startskuddet til en karriere som en af Danmarks mest fremtrædende dokumentarister.

 

Senere producerer han en humoristisk og lettere bizar kortfilm, som får titlen ”Det perfekte menneske”, men cykelsporten har stadig hans opmærksomhed og han skaber i 1970’erne to væsentlige film med udgangspunkt i brostensklassikeren Paris-Roubaix, ”En forårsdag i Helvede”, og ”Stjernerne og vandbærerne”, som har afsæt i etapeløbet Giro d’Italia.

 

I disse film optræder Jørgen Leth selv som den formidlende skikkelse og hans stemme, som dengang var ungdommelig, men alligevel let nasal, blev i et længere perspektiv en form for signatur for de senere reportager fra de store cykelløb på TV.

 

Leths rolle som cykelkommentator fik dog en ende, da han i den selvbiografiske publikation ”Det uperfekte menneske” omtalte et forhold til ”kokkens datter” – og nu blev i selvretfærdighedens navn et stort maskineri rullet ud med henblik på at få Leth fyret som cykelkommentator og det samme i en rolle som honorærkonsul i Haiti, hvor Jørgen Leth havde slået sig ned i 1991.

 

Der var noget naturligt i, at en karakter som Jørgen Leth bosatte sig et sted, hvor det emmede af erotik og anarki, men i 2010 måtte Jørgen Leth forlade sit elskede Haiti, da et jordskælv nærmest jævnede hans og andre huse med jorden i byen Jacmel. Han vendte dog tilbage til landet, men ikke på permanent basis.

 

Hvis man skal opridse Jørgen Leths karriere i hovedpunkter, vil en sådan skitse fylde mere end hvad en internetserver har plads til. Jeg nævner i flæng efter hukommelsen: ”De fem benspænd”, som udgør et interessant, men ejendommeligt samarbejde mellem Leth og Lars von Trier. Filmen ”66 scener fra Amerika” rummer blandt andet den ikoniske scene, hvor popkunstneren Andy Warhol, som selv var en stærkt eksperimenterende filmskaber, spiser en hamburger.

 

Jørgen Leth vendte tilbage til kommentatorboksen ved Tour de France og andre store cykelløb, hvilket glædede mig meget, da hans altid glasklare analyser var en del af løbenes identiteter.

 

Jørgen Leth rejste således altid til Europa i årene, hvor han var bosat i Haiti, så han var i stand til på den anden søndag i april at kommentere den legendariske forårsklassiker Paris-Roubaix, der som nævnt dannede udgangspunkt for en lige så legendarisk dokumentarfilm.

 

Et initiativ, som udspillede sig under covid-19-pandemien, er muligvis ikke så kendt af den brede befolkning; men under et ophold i Den Dominikanske Republik fik Jørgen Leths søn Asger en idé, som blev navngivet ”De lægger ord i min mund”. Konceptet gik ud på, at Jørgen Leth online på Facebook hver aften kl. 19 læste op af forfattere, som han beundrede.

 

Jeg blev opmærksom på initiativet af en god bekendt og fulgte Leths oplæsninger så vidt, det var muligt, så længe forløbet fandt sted. Leth besvarede generøst de mange indslag, der fandt vej til kommentarsporet, og på et tidspunkt sad han i en lufthavn og ventede på at blive kaldt ud til et fly, der skulle transportere ham til New York og videre via Amsterdam til Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jørgen Leth, blev hædret med en Æresrobert for sin lange og stadige indsats i dansk film.

Foto: Jon Henriksen,  © all rights reserved.

Jon, KULTURINFORMATIONs fotograf, hjalp ved samme lejlighed Leth med at finde fodfæste på scenen,

og gav en støttende arm til den store kunstner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet kunne dog ikke annulleres af så banal en årsag, så han fortsatte missionen på trods af diverse praktiske udfordringer.

 

Jeg føler mig privilegeret over at have truffet Jørgen Leth ved et par lejligheder, og samtaleemnet var altid – rigtigt gættet – cykelløb. Jeg mødte ham sidst for få år siden, da jeg deltog som tilskuer i Jørgen Leths Æresløb på Århus Cyklebane, hvor han var til stede.

 

Jørgen Leths Æresløb blev kørt for sidste gang i august 2024, og nu er Jørgen Leth altså død efter kort tids sygdom. Han efterlader sig fire børn og et kulturelt spor, der fortsat vil inspirere i mange år frem.

 

Æret være Jørgen Leths minde.

 

 

 

 

 

 

Kommentar af Niels Frid-Nielsen:

 

"Første gang jeg mødte Jørgen Leth (1937-2025) var jeg bare teenager. Han stod bag fremviseren, fumlede med filmen og fortalte om sin glæde ved cykelsport. Vi var bare tre-fire stykker der havde billet til "Stjernerne og vandbærerne" den aften på Ballerup bibliotek; men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en mester, der var kommet forbi.

 

Siden har jeg mødt Jørgen Leth af og til, men det var altid noget særligt at tale med ham. Man følte sig set.

 

Jørgen Leth var iagttager. Han dyrkede overfladen på en nærmest dybsindig måde, når han digtede, skabte film, fortalte om cykelløb og hvad han ellers fordrev tiden med.

 

Han var en af de helt store i dansk kulturliv. Det følte jeg den aften i Ballerup, sådan har jeg haft det lige siden, og sådan vil jeg altid have det.
Mesteren er gået videre" – Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Jørgen Leth 1937-2025 er en nekrolog frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm