KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn
Kunst

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn

 

 

 

– en Sanseudstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn

Foto: Ulrik Jantzen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. man bliver simpelthen glad ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En ny utraditionel og ikke mindst oplevelsesrig udstilling på KUNSTMUSEUM BRANDTS, er en sanseudstilling. Børn og voksne kan træde helt ind over dørtrinet i den danske kunstner HuskMitNavns humoristiske og fantasifulde version af en kunstudstilling. Farverne er sprælske og figurerne festlige. Det er en smart måde at kombinere leg og kunst. For at vi skal få vores børn interesserede i kunst og kultur, er det vigtigt at kulturinstitutionerne er i øjenhøjde med den unge målgruppe mellem fire og ti år

Lakridskonfekt, høm-høm og en masse andet sjov

Man tror at det er en almindelig kunstudstilling, men her er overraskelsen. Vi går direkte ind i et fantasiunivers. Intet er som det plejer. Sokler er væltet og skulpturer ligger spredt ud over gulvet. Malerier stikker ud af deres rammer, og fra ventilationsskakten kigger en lille mus! Her må man røre ved alt. Du behøver ikke at være stille. Du kan lege matros og slås som en sørøver på piratbåden. Eller hvad med at klatre op på toppen af en gigantisk hunde høm-høm? Du kan også klæde dig ud som HuskMitNavn-figurer og fodre farvestrålende skulpturer med lakridskonfekt og bolsjer.

 

Sanseudstillingen inviterer børn og voksne til refleksion og samtale om, hvad kunst er og kan være. Denne udstilling viser tydeligt at kunst også er sjovt. Der er mange givtige elementer i denne udstilling. Kunsten bliver forståelig. Den påvirker den besøgende direkte, fordi publikum får lov til at være aktive. Dette er et godt sted at starte for børnene i kunstens verden. De bliver bombarderet med indtryk og ser at kunst er underholdende. Kunst skal være nærværende og vedkommende, og det bliver den her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn

Foto: Ulrik Jantzen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En tid til fri leg

Kunstneren siger: ’I en hverdag præget af skærme og præstationslogik skal sanseudstillingen være et sted, hvor man kan hygge sig sammen og lege uden konkurrence. Her må man gerne bare være nysgerrig, fantasere og prøve sig frem’. Derfor har kunstneren også skabt et særligt tegnerum i udstillingen med plads til narre- og fantasistreger. Både børn og voksne kan sætte sig ned og tegne videre på nogle af kunstnerens åbne tegninger, og her må man med garanti gerne male udenfor.

 

HuskMitNavn var engang en dreng, som malede ulovlig graffiti på gaden. I dag er han en af Danmarks mest populære samtidskunstnere og prøver gennem sin kunst at åbne op for kunsten, så den bliver forståelig for alle. Via hans kunstneriske udtryk, er hans kunst tilgængelig og forståelig. Dermed ikke sagt, at ulovligheder skal accepteres, men her er billedet blevet vendt til noget positivt. HuskMitNavn er nu med til at udbrede kendskabet til kunsten og dens indvirkning på flere generationer.

Kommer i godt humør

Jeg spurgte en mor, Louise, om hvad hun syntes om udstillingen. Louise var der med sine to børn. De var vant til at komme på Brandts og var ret vilde med den sidste sanseudstilling der var på museet. Hun måtte dog indrømme, at denne var ganske særlig og bedre. Jeg spurgte hende meget direkte: ’Hvorfor?’ Der var ingen tøven i svaret. ’Alene farverne gør både børn og voksne i godt humør. Her er mange sjove og uforudsigelige ting vi kan foretage os i fællesskab. Mine børn er syv og ni år og elsker at gå på opdagelse. Her kan vi kravle igennem hemmelige tunneller, kravle op i et spændende klatrestativ og prøve kræfter på det store piratskib. Her skal vi ind igen.’

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: Ulrik Jantzen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Streetart til kunstmuseum

Jeg kunne ikke have beskrevet det bedre end Louise. HuskMitNavn har med sin streg og skulpturer ramt plet hos det aldersdifferentierede publikum. Her er noget for alle og de voksne får lov til at blive som børn igen. Man bliver simpelthen glad når man kommer ind i det første lokale, tager sine sko af, stiller dem op på en hylde og eventyret går i gang. Alt er i mindste detalje designet af kunstneren. Jeg fik at vide, at han selv havde været på Brandts og male de små malerier, der er alle steder i lokalerne. Så nogen har altså set ham. Jeg ville godt have været en flue på væggen, men det kan være at jeg møder ham en dag!

 

HuskMitNavn er født i 1975, bor og arbejder i København og var i 1990'erne graffitimaler i det offentlige rum. I begyndelsen af 2000 tallet begyndte han at markere sig med streetart, det kunne være tegninger og små objekter i Københavns gader. Han har udviklet et originalt kunstnerisk udtryk med referencer til både tegneserier, popkunst, streetart og klassisk kunst. Et visuelt univers, der forener humor, socialt engagement og kunsthistoriske referencer.

 

Både nationale- og internationale kunstgallerier har fundet interesse i hans finurlige, groteske og humoristiske tegninger og malerier. I 2012 rykkede HuskMitNavn ind på KØS – Museet for Kunst i det offentlige rum i Køge med en udstilling af ti års kunst til gader og gallerier. HuskMitNavn har tegnet til bøger, blade, magasiner og aviser, bl.a. en ugentlig tegning i Politiken og udgivet bøger med tegninger. Som sådan ved ingen hvem han er, HuskMitNavn ønsker ikke offentlig omtale. En anden berømt gadekunstner er Banksy. Han har også valgt at forblive anonym i offentlighedens søgelys. De er forbundet via deres fælles genre, gadekunst/graffiti og de er samfundskritiske. Men de er IKKE samme person.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: Ulrik Jantzen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn – en sanseudstilling. Amfipladsen 7, 5000 Odense. Udstillingen slutter 31. december 2026.

Coverfoto: ELS Productions

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn – se mere her

 

 

 

 

 

Læs også Schultz' anmeldelse af Kastrupgårdsamlingen: MED TRYK PÅ HuskMitNavn – her

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: HuskMitNavn er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm