KUNSTMUSEUM BRANDTS: Ovartaci

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg begyndte som paradisfugl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Ole Akhøj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… farverne er spektakulære og motiverne underholdende …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem var Ovartaci? Vi får nok aldrig et svar, for behøver man egentlig at vide, hvem personen bag et kunstværk er eller var? Denne kunstner havde selv en del af svarene. Set i perspektiveringen af hans liv, er det uforståeligt og alligevel ikke. Det hele bunder vel i al sin enkelthed om identitet og selvopfattelse.

 

Ovartacis borgerlige navn var Louis Marcussen, 1894-1985. Han var udlært håndværksmaler i 1913 og gav sig selv navnet Ovartaci. Det er ikke så eksotisk som det lyder, for han proklamerede senere i livet, at på jysk var det ’overtosse’, ’ovartossi’.

Udlandet og sygdommen

Fra sin ungdom havde han en stor udlængsel og emigrerede i 1923 til Argentina. Efter seks år vendte han hjem til Danmark. Hans kunstneriske virke bærer dog præg af en ubændig lyst til at opleve nye verdensdele og lande. Det kompenserede han for, ved at lære sig selv flere sprog og male fremmedartede steder, inspireret af for eksempel Egypten eller Østen. Han læste mange blade og bøger.

 

I årene i Sydamerika havde han i perioder boet sammen med den oprindelige befolkning, og eksperimenterede med hallucinogene stoffer. Ovartaci kom tilbage til Danmark, hvor han blev tvangsindlagt på Det Psykiatriske Hospital i Risskov. Her tilbragte han de næste 56 år og fik diagnosen skizofreni.

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS har valgt at kuratere udstillingen, så det giver indtryk af kunstnerens værelse på 12 m2. på Risskov. Her havde Ovartaci sine billeder, dukker, små skulpturer etc. Det giver et lidt klemt indtryk og det er meningen. På udstillingen vises en film hvor Ovartaci er med. Den handler mere om hans forsøg på at bygge en flyvemaskineagtig-ting, men der ser man også, hvordan han boede og levede på det lille værelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sit køn – det vanskelige valg

Det centrale værk i udstillingen er Ovartacis værk med sommerfuglen, hvor dens vinger er sat på en spinkel kvindekrop. Vingerne har øjne. Netop sommerfuglen er det ultimative symbol på forvandling og metamorfoser og har været centralt og et evigt tilbagevendende element i hans værker. Omskifteligheden var med gennem hele livet, hvor Ovartacis liv handlede om kunst, køn og den indre verden. Udstillingen har med vilje ikke ønsket at fokusere på hans kønsdilemma, men har i stedet flyttet blikket over på Ovartacis kunst. Man kan dog ikke komme udenom, at Ovartaci hele livet igennem havde et kønsidentitetsproblem. Han prøvede flere gange at kastrere sig selv, først med et barberblad, dernæst med hammer og mejsel. Det lykkedes. I 1955-57 blev han bevilliget en fuld kønsoperation. Senere i livet fortrød han. Men det vides ikke helt, for han vedblev at ville gå i nederdel, når det kunne lade sig gøre, og have en page frisure.

 

På KUNSTMUSEUM BRANDTS er Ovartaci omtalt som hun/hende. På museet i Aarhus bliver Ovartaci omtalt han/ham, og det har jeg også valgt at gøre i anmeldelsen.

Teknikker og tynde kvinder

Der er ingen titler eller årstal på nogen af værkerne, og der er to billeder der udskiller sig fra de andre. De malerier er naturalistiske med perspektiv og detaljerede, på en anden måde end hans andre værker. Selvom Ovartaci er en omhyggelig kunstner ses det her tydeligt, at han er en strålende tekniker på mange fronter.

 

Det mest karakteristiske ved hans kunst, er de langstrakte slanke kvindekroppe, der også bliver hybride, hvor mange af dem glider over i kattelignende væsner. Han brugte også alle materialer der var tilgængelige. Det kunne være gamle lagner, gardiner, papir etc. Hans mest benyttede teknik var gouache, som i de fleste af Ovartacis værker virkede som akvarel. Sjældent ser vi, at han benytter olie på lærred. Hans billeder har været vanskelige at opspore, for når han signerede dem kunne det være med mange forskellige sammensætninger af navne. Han kunne f. eks bruge Louis Gonzalez.

For- og bagside

Et andet spændende kendetegn ved de fleste af værkerne er, at der er malet en bag- og forside. Kunstneren har fanget motivet på en nærværende måde. Normalt ser man kun et værk som beskuer, her får du mulighed for at se det både fra ’motivets’ og tilskuerens side. Et blændende eksempel er den flere meter høje gobelinagtige fane, der hænger ned forestillende to heste, som står på en eng. De er poetiske i deres udtryk og når vi ser dem bagfra, kigger de ud på et landskab med huse og bjerge. Dette greb bruger Ovartaci igen og igen. Brandts har bygget glasmontre op, så du nøje kan studere forside og bagside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asger Jorn

Ovartaci udviste en stor kreativitet. Hans motiver er drømmeagtige, uvirkelige og kan ofte være en kombination af dyr og menneske. Næsten alien-agtige (bemærk at mange af figurerne faktisk ligner noget fra nutidige science fiction-film – Ovartaci kom dog først på banen, så måske har store udenlandske filmproducenter 'lånt' lidt her. – red). Hans kræsen om køn og kønsidentitet gennemsyrer hans værker, men hans kunst som helhed er betagende. Farverne er spektakulære. Motiverne underholdende. Man bliver lidt blæst bagover som Asger Jorn gjorde. Han prøvede i mange år at promovere Ovartaci internationalt, men han var ikke interesseret.

 

Som årene gik fik Ovartaci mere og mere frihed. Sågar også en cykel. Han cyklede rundt i Aarhus og solgte sine værker til dem der ville købe i forbifarten. For pengene købte han undertøj, make-up og fikst tøj. Ingen ved hvor stor produktionen har været. De fleste af værkerne på denne udstilling er privatejede, nogle indlån. Men der er ingen tvivl om at den har været omfattende. Han var særdeles aktiv. Han malede på alt, selv kælderen på hospitalet blev dekoreret.

 

Endelig har Ovartaci fået en anerkendelse. Det er en meget flot og ikke mindst spændende udstilling. En sidegevinst er at cirka seks af Asger Jorns værker, hænger side om side med Ovartaci. Jeg vil helt lade det komme an på en prøve, hvem publikum bedst synes om her. Jeg ved godt hvem der får min første plads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: David Stjernholm

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Ovartaci. Jeg begyndte som paradisfugl. Kunstudstilling. Amfipladsen 7. 5000 Odense C. Udstillingen kan opleves frem til og med 1. marts 2026

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Ovartaci – se mere her

 

 

 

Coverfoto: Bent Hesby

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Ovartaci er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm