Lars Dybdahl (red.): Dansk Designhistorie

Bind 1 & 2

Dansk design i årtusinder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……… værket er sin vægt værd i guld ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man taler om dansk design, vil de fleste formentlig umiddelbart tænke på Børge Mogensen, Hans J. Wegner, P.H., Salto og mange andre designikoner, som gjorde dansk design verdenskendt i midten af det 20. århundrede. Ikke mindst når man hører om sjældne samlereksemplarer, som opnår rekordpriser på auktioner hos Bruun Rasmussen.

 

Dansk designhistorie er imidlertid langt mere omfattende. De nævnte designere opnåede fx deres berømmelse takket være deres radikale opgør med datidens designtraditioner. Tænk blot på klunke- og skønvirkemøblerne. Vi skal altså længere tilbage i historien for danne os et indtryk af den seneste udvikling inden for dansk designs historie.

Lars Dybdahl

Designhistorikeren Lars Dybdahl har valgt at kaste blikket helt tilbage til år 1800 for at illustrere den spændende udvikling. Det sker i kæmpeværket “Dansk designhistorie 1+2”, som netop er udgivet af Strandberg Publishing. Der er tale om et tobindsværk på ikke mindre end 904 sider – tilmed i stort format. Det første værk om dansk designhistorie overhovedet.

 

Værket er i øvrigt baseret på et langt bredere designbegreb end ovenfor skitseret, da ny designforskning benytter et udvidet designbegreb. Det spænder lige fra de ældst kendte redskaber, husgeråd og dekorationskunst til nutidens industrielle og grafiske design. Hertil kommer møbeldesignet, moden og det vidtspændende kunsthåndværk.

 

Sidst, men ikke mindst, ønsker forfatteren at fremhæve det konstruktive og fremadrettede forandringspotentiale, der rummes i nutidens mangeartede designaktiviteter set ud fra bæredygtighedsperspektivet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skarpsallingskarret. Ca. 2000 f.v.t. Fra Skarpsalling, Vesthimmerland. Karret har en fin, varieret dekoration. Nationalmuseet, Danmark / Foto: Lennart Larsen

 

 

 

 

 

 

 

Oldtiden

For at vi kan få det fulde overblik over udviklingen af dansk design fører Lars Dybdahl os i det indledende kapitel helt tilbage til oldtiden, hvor datidens “danskere” designede de første avancerede flintøkser. Til at begynde med blev arbejdet udført af generalister, men disse afløstes snart af specialister. Det samme gjaldt inden for pottemagerfaget, ravsliberne og de personer, som fremstillede redskaber til agerbruget.

 

Nye faggrupper blev føjet til i bronzealderen. Det gælder bronzestøbere, guldsmede og træskærere. Den ældste bevarede stol – en klapstol fra Guldhøj – blev i øvrigt produceret ca. 1400 f.v.t. Der er dog ikke tale om et ægte “dansk” design, da typen samtidigt var udbredt i Ægypten og i Middelhavsområdet.

Vikingetiden

De første bebyggelser opstod i vikingetiden. I den forbindelse var der brug for de første “tegnestuer” og “ingeniør- og entreprenørfirmaer”. Det var også på den tid, at vi finder de indledende kapitler i tøjets og smykkernes historie.

 

Egtvedpigens miniskørt var tilsyneladende højeste mode, mens mændene inderst bar en kofte holdt sammen af et uldbælte. Herover bar de en kappe. Vævede klæder – farvet med plantefarver – var næste skridt i tøjets historie.

 

Vikingeskibene skal naturligvis også nævnes. Deres design var både gennemtænkt og funktionelt. Krigsskibene var således tilpasset sejlads på det åbne hav, mens fragtskibene var forbeholdt sejlads nær kysterne.

Middelalder og renæssancen

I middelalderen var brugen af mursten til byggerier samt industriel produktion af lertøj til brug i husholdningen blandt de mest betydelige nyskabelser.

 

Renæssancen gav øget velstand i samfundet først til adelen, siden til kongehuset og handelsborgerskabet. Det førte til en bred vifte af efterspurgte og stilbevidste håndværkerprodukter i form af nye bygninger og inventar hertil. Skabet, sengen og kisten, borde og stole blev nu verdsligt bohave hos både adel og borgerskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familien Rudolph Christensens salon. Nationalmuseet/Foto: John Lee og Arnold Mikkelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barokken

I 1730’erne åbnedes hovedstadens første møbelforretning, baseret på serielt fremstillede møbler. De nye idealer blev snart aflæselige i formgivningen af håndværksprodukterne og i dekorationen – det sarte og lette erstattede robustheden og de stærkt plastiske reliefvirkninger. Men kun for en tid. Senere i barokken skiftede smagen, aftagerne ønskede mere glatte flader frem for de mange skæringer.

 

1600-tallets ekspanderende verdenshandel bragte fornyelse til den europæiske nydelseskultur med stimulanser som tobak, chokolade, te og ikke mindst kaffe. Det gav nye opgaver både for sølvsmedene og for pottemagerne, som måtte i gang med at skabe kopper, kander m.v. i fajance – og helst med inspiration fra det blå/hvide porcelæn fra Kina.

Rokoko og nyklassicisme

Under rokokoen skete der afgørende nyt inden for møbelfremstillingen. Menneskelegemets størrelsesforhold og funktioner blev nu varigt omdrejningspunktet, ikke kun for højden, bredden og dybden af stolene, men også for højden af bordene og dimensioneringen af opbevaringsmøbler.

 

Rokokoen afløstes snart af nyklassicismen, der i høj grad var en dekorations- og interiørstil. Rummenes lette elegance og svale afklarethed var noget nyt. Gaderne var præget af enkle og gedigne, ret høje borgerhuse med tætsiddende vinduer i rolige rækker.

1800-1850

Vi er nu fremme ved bogens hovedfortælling, der indledes med et blik på guldalderen, hvor nyklassicismens empire og senempire kendetegnede den borgerlige “enhedskultur”.

 

Da den velhavende del af befolkningen stillede stadig større krav til design, blev det nødvendigt at overdrage opgaverne fra begavede håndværkere til akademiske kunstnere, som udarbejdede fortegninger til produktionen.

 

Det var dog ikke alt, som var designet af kloge hoveder på Kunstakademiet. Perioden bød fx tillige på en omfattende produktion af jydepotter. Denne produktion blev dog i begyndelsen af 1900-tallet udkonkurreret af masseproducerede jerngryder og emaljerede potter.

1850-1900

Skulle man følge moden, var det ikke længere tilstrækkeligt at have tøj til dagtimerne og aftenbeklædning. Nu skulle herrerne gerne anskaffe tøj til morgen- og formiddagsbrug, en visitfrakke, en aftenfrakke og en overfrakke samt lysere sommertøj i lettere materialer. Tøjet var ikke længere skræddersyet, men maskinelt fremstillet. Jo, skrædderfaget var trængt.

 

Op mod 1900-tallet skete der en rivende udvikling inden for møbelbranchen. Standardisering skulle gøre møbler billigere, og samtidig gik man nye veje i designet. Man anvendte formspændt træ, lamineringer og krydsfiner, skelsættende teknikker inden for dampbøjning og ikke mindst anvendelse af metal. Hertil kom brugen af halvfabrikata.

1900-1945

Det strømlinede og det funktionalistiske var nøglebegreber inden for designudviklingen i årene fra 1900-1945. Der skulle bygges broer, anlægges veje og jernbaner, og for at øge hastigheden skulle de nye lyntog selvfølgelig være strømlinede.

 

I møbelbrancen gjorde man op med klunkemøblerne. Den nye tids møbler skulle være tegnet funktionelle og industrielt tænkte. Udviklingen medførte, at København nu var godt på vej til at blive en internationalt anerkendt møbel- og designby allerede inden 2. verdenskrig.

 

Kvindekroppen skulle også strømlines. Omkring 1925 skulle kvinden være slank som en skyskraber, flad for og bag. Den mode varede dog kun frem til 1930erne, da den fladgørende bh blev udskiftet med de strømlinede looks brystfremhævende bh. Et korset skulle sikre kvinderne et slankt kurvet forløb omkring hofterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Legohus. Foto: Pernille Klemp

 

 

 

 

 

 

 

1945-1975

Efter 2. verdenskrig gjaldt det om at skabe design til velfærdssamfundet. Perioden var præget af optimisme, stigende velstand og deraf følgende øget forbrug. Især møbeldesignerne forstod at udnytte situationen. Sammen med nordiske kolleger brandede de Scandinavian Design i USA, Storbritannien og Vesttyskland.

 

Kvindernes krop skulle atter have et nyt look. Denne gang inspireret af moden i Paris. Mannequinerne poserede nu med den ultimative hvepsetalje, fremkaldt af en let korsettering og betonet af runde omstoppede hofter. Brystpartiet var atter i fokus.

 

Men det varede kun en stund. “The Summer of Love” i 1967 stod i “blomsterbørnenes” tegn, hvilket betød at moden blev individuel. Unika-tøj med spændvidde i hele farvespektret tog over. Siden da har den selvkomponerede tøjstil været populær. Moden var nu klasseløs og tilgængelig i supermarkeder som Føtex og Bilka.

1975-2023

Et af nøglebegreberne for denne periode var globalisering. Varerne skulle produceres, hvor produktionen var billigst, hvilket førte til, at kerne danske produkter nu blev fremstillet i Østen. Royal Copenhagen bliver fx produceret i Thailand. Med andre ord: dansk design var “not made in Denmark”.

 

Nye produkttyper blev til i miljøbevidsthedens ånd. Produkterne skulle fremover være “bæredygtige” eller bidrage til en bæredygtig udvikling. Vestas Wind Systems sørgede nu for et globalt “eksporteventyr” med højteknologiske vindmøller. I 2010 havde virksomheden opstillet 40.000 vindmøller i 65 lande.

 

Tøjet skulle ikke blot være “easy-to-wear”, det skulle også være bæredygtigt. Det var slut med at vurdere et produkt efter “fra vugge til grav-princippet”. Nu var målsætningen “fra vugge til vugge”. Materialerne skulle kunne genbruges og have flere liv. Og så skulle de helst være langtidsholdbare i hver cyklus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grammofon Beogram 4000. Foto: Pernille Klemp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bind 2

Bind 2 af Danmarks Designhistorie går i dybden med mange af de emner, der mere summarisk er medtaget i først bind. Vi føres således gennem emner som relaterer til boligen, arbejdspladsen, byrummet mv. Apropos sidstnævnte stødte jeg på et designbegreb, som jeg ikke kendte titlen på, men jævnligt møder i det daglige: “dark design”. Det kaldes også “callous design” og “grusomt design”. Hvad begrebet dækker over oplyses på side 247!

 

Dette bind går også i børnehøjde med en gennemgang af legetøj, legeredskaber og legepladser. I 1960’erne var sidstnævnte funktionalistiske, mens de i dag har en organisk og figurativ form tilsat primærfarverne, som opfordrer børn til leg. I denne forbindelse er det endelig lykkedes at finde en fejl i værkets 904 sider: Legepladsen “Himmelhøj” ligger ikke på Amager Fælled, men på Kalvebod Fælled fem kilometer længere sydpå. Sådan noget ved forfatteren til bogen “Amager Fælled”!

Ophavsret

Ingen bog om design uden et kapitel om ophavsret. I den forbindelse nævnes sager om musselmalet porcelæn, PH-lampen og Wegners runde stol.

 

I 1907 mente Højesteret ikke, at Arnold Krogs musselmalede kaffekande var beskyttet af ophavsretloven, da der var tale om et industrielt produkt, hvis fremmeste formål var praktisk anvendelse. Der måtte en lovændring til for at beskytte industrielle produkter, der var formgivet af uddannede og professionelle designere. Det kom der så i 1908.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sø- og Handelsretten medgav i 1960, at Wegners “Den runde stol” til trods for dens nyttestatus

som et møbel til at sidde på også var resultatet af Wegners kunstneriske indsats.

Foto: Pernille Klemp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I sagen med PH-lampen mod Lyfa Lampefabrik ræsonerede Østre Landsret i 1930, at lampernes respektive design ikke var resultatet af kunstnerisk indsats, men af teknisk nødvendighed. Lyfa krænkede således ikke Louis Poulsens ophavsret til PH-lampen.

 

Sø- og Handelsretten medgav i 1960, at Wegners “Den runde stol” til trods for dens nyttestatus som et møbel til at sidde på også var resultatet af Wegners kunstneriske indsats. Sagen førte til en lovændring året efter. Anderledes forholder det sig med mode. Mode er først mode, når det er kopieret tilstrækkeligt mange gange. Det fastslog Højesteret i 2012 i sagen om Nørgaards T-shirt no. 101. Nørgaard tabte sagen.

Vurdering

Ønsker man sig et samlet overblik over dansk designhistorie, har man indtil nu måtte ty til mange forskellige kilder. Fremover behøver vi i langt de fleste tilfælde kun et enkelt bogværk eller rettere to: Lars Dybdahls “Dansk designhistorie 1+2”.

 

Værket er fyldt til bristepunktet med interessante informationer og særdeles velillustreret. Da Dybdahls definition af begrebet design er uhyre bredt, er der tale om et helt kulturhistorisk værk. Vi får nemlig et levende indblik i perioden fra 1800 til i dag ikke blot i et designmæssigt, men også set i et historisk og politisk perspektiv. Hertil kommer, at stoffet er pædagogisk præsenteret i et enkelt og velformuleret sprog, som sikrer, at værket kan læses af alle med interesse for emnet.

 

Det er imponerende, hvad Dybdahl ved om design. Og hvad han ikke ved, har han formået at få førende specialister på designområdet til at supplere med i værkets anden del. Her finder vi 30 temaartikler om emner, som står mest centralt i dansk design. Det gælder mode, møbler, legetøj og grafik til smykker, kunsthåndsværk, bæredygtigt design og meget mere. To af artiklerne har Lars Dybdahl dog selv taget sig af: bestik og smykker.

 

904 sider – er det ikke lidt rigeligt? Nej, det er faktisk vanskeligt at lægge værket fra sig, når først man får begyndt. Selv læsere med et godt kendskab til design vil utvivlsomt lære nyt. Hertil kommer, at man nu får styr på mange af de ting, man har læst om i utallige bøger om emnet. Her præsenteres historien om dansk design nemlig i kronologisk rækkefølge.

 

Et værk om design skal naturligvis designes af en af fagets bedste udøvere. Valget er med rette faldet på Michael Jensen, der fortjener uforbeholden ros. Han har jongleret fornemt med tekst og flere end 1.100 illustrationer i det ene flotte opslag efter det andet.

 

Kan man være bekendt at sammenfatte vurderingen et bogværk af dette format (4,2 kg) med en kliche? Jeg vover det: Værket er sin vægt værd i guld!

 

 

 

 

 

 

Lars Dybdahl (red.): Dansk Designhistorie Bind 1 & 2. Strandberg Publishing. Omfang 904 sider (2 bind), stort format, rigt ill. Pris kr: 599,95.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bonus: Redaktionen har været så heldig at få lov at spørge forfatteren Lars Dybdahl om tilblivelsesprocessen af dette gigantiske værk. Lars Dybdahl svarer KULTURINFORMATION:

 

”Vi har opereret ud fra et kulturelt vidtrækkende designbegreb – et designbegreb i mindst to gear. Det, der kører på universalhistoriens store klinge og dækker det menneskelige og samfundshistoriske stofskifte med naturen, interventionen i og udvekslingen med det naturgivne i manuelle og teknologiske processer i stadier fra stenalderens jægerkultur til i dag. I det andet gear drejer det sig om den intensiverede udviklingsproces, der sætter ind i 1700- og 1800-tallet: den dimension i designbegrebet, der forbinder sig med designprocessens bevidste udskillelse fra selve produktionsprocessen – tendentielt som en side af arkitektfagligheden og den billedkunstneriske aktivitet og senere som et selvstændigt og kompleks fag og profession, sådan som det længe har været etableret.

 

Det er ikke ”designerpersonligheden” der er i fokus, derimod mere genstandene, rummene, handlingerne og koncepterne, set som aktører og produkter af kulturelle forhold: genstandene i deres kulturelle kredsløb mellem producenter, designere, medier og forbrugere. Kvindernes designaktiviteter har vi været særlig opmærksomme på: formodentlig var det kvinderne, der syede vikingeskibenes sejl, og hvilken oldtidsforsker kan med sikkerhed sige, at det var en mand, der for 5.000 år siden formede det berømte Skarpsallingkar?”

 

Lars Dybdahl  – 18. november 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Designhistorikeren Lars Dybdahl står bag storværket “Dansk designhistorie”. Her ved frigivelsen af værket på Dansk Arkitektur Center DAC. Foto: Niels Lyksted.

 

 

 

 

 

 

Lars Dybdahl (red.): Dansk Designhistorie – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars Dybdahl (red.): Dansk Designhistorie er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm