Madame Butterfly på Det Kongelige Teater

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. en pragtopsætning af en forestilling …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Madame Butterfly er en af Puccinis mest populære operaer og det er forståeligt. Musikken er iørefaldende, let og meget varieret. Historien handler om svigefuld kærlighed. En kvinde bliver svigtet og hun venter forgæves på sin store kærlighed. Da hendes elskede endelig dukker op, får det fatale følger. Giacomo Puccini fik sit egentlige gennembrud med La Bohème (1896), baseret på Henri Murgers (1822-1861) erindringer fra studenterlivet i Paris i 1830’erne. Senere fulgte Tosca (1900) og endelig Madame Butterfly. Puccini skrev overvejende musik til kvindelige hovedrolleindehavere, som var fordringsløse og selvudslettende kvinder. F.eks. den beskedne syerske Mimì i La Bohème, sangerinden Floria Tosca i Tosca, geishaen Cio-Cio-San i Madame Butterfly og slavepigen Liù i Turandot. Ikke mindst gennem dette emnevalg fremmede man et vist følelsesfuldt og tårepersende billede af operagenren. Alle disse operaers hovedpartier har aftenens sopran, Karah Son, brilleret i.

1. akt

Handlingen kort fortalt: 1. akt. Den amerikanske flådeofficer Benjamin Franklin Pinkerton har kontaktet en ægteskabsmægler, Goro, og ønsker at gifte sig med geishaen Cio-Cio-San (japansk for Sommerfugl/Butterfly), der er fattig. Kontrakt på hus og ægteskab, kan opsiges på månedsbasis. Den amerikanske konsul Sharpless advarer Pinkerton om at Butterfly har ægte og dybe følelser over for ham og at han ikke bør skuffe hende. Butterfly er konverteret til kristendommen for at kunne gifte sig med Pinkerton. Efter brylluppet dukker Butterflys onkel Bonzo op, forbander sin niece og Butterfly fra familie. Pinkerton bedyrer, at hans kærlighed er oprigtig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

2. akt

Butterfly har ventet i tre år på, at Pinkerton skulle komme tilbage og har kigget efter hans skib hver dag. Kort efter brylluppet forlod han Japan. Hun har ikke længere kontakt med nogen uden for huset. Den eneste der er blevet hos hende, er den trofaste Suzuki- Hyon Kim. Kim synger smukt og spiller tjenestepigen med indlevelse. Der er flere forsøg på at få bortgiftet Butterfly, men hun nægter. Uagtet at pengekassen er ved at være tom. Hun er sikker på at Pinkerton kommer tilbage. Hun præsenterer sit barn for konsulen og han får et chok, da han får at vide at det er Pinkertons søn. Der høres et kanonskud og Pinkertons skib er ankommet. Butterfly bliver euforisk af lykke og beder Suzuki om at pynte hende og huset med blomster.

3. akt

Butterfly venter og venter og Suzuki insisterer på, at hun får noget søvn. Butterfly lægger sig. Suzuki overraskes af Sharpless, Pinkerton og hans nye hustru Kate. De vil hente barnet. Pinkerton martres af dårlig samvittighed og er så fej, at han ikke selv vil møde Butterfly. Han sender Sharpless og Kate. Butterfly vågner og opdager hurtigt sammenhængen. Alle bliver sendt væk. Hun vil kun afgive sit barn til Pinkerton. Hun siger farvel til sin søn, tager sin fars samuraisværd og………

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dybde på mange niveauer

På en eller anden måde berører denne opera én dybt. Man skulle ellers tro at der efter mange års teaterbesøg ville opstå en vis hårdhed og at sentimentaliteten ikke ville begynde at krybe ind på en. Jeg tog helt og aldeles fejl. Måske er det fordi lige netop Madame Butterfly, kommer rundt om alle de basale følelser vi har. Vi genkender kærlighedens skuffelser, tab, sorg, ekstatisk glæde, fortvivlelse, savn, smerte, længsel, håb og mange flere passionerede eksistentielle sindstilstande, vi som mennesker kan forholde os til. Når vi så ovenikøbet får serveret disse budskaber med indføling og en sjælden indlevelse, må man kaste håndklædet i ringen.

 

Karak Son har den ypperligste stemme. Hun synger utvungent og får alle tonenuancerne med. Hun ER den lille Butterfly. Hverken mere eller mindre. I det hele taget er aftenens solister i særklasse. Den italienske tenor Stefano La Calle brillierer som B. F. Pinkerton og er et stærkt supplement til Karek Son. Efterhånden som forestillingen skrider frem, bliver hans figur mere og mere facetteret og til sidst viser han tydeligt sin dårlige samvittighed. Den amerikanske konsul, sunget af Samuel Dale Johnson, er strålende som den gennemgående person, der hele tiden prøver at redde trådene ud. Han synger fremragende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gideon Daveys scenografi fungerer fint. Det er en god idé at billedet er levende fra starten, inden forestillingen begynder. Vi befinder os på et museum, med montrer, indeholdende ting som senere bruges i forestillingen. Besøgende går rundt og det gør den voksne søn også. Han er hele tiden med på sidefløjen og følger historien om hans mor, Butterfly.

 

Stefan Offenbacher gør en fin figur hele vejen i gennem. Han er lige tilpas årvågen, indigneret, ked af det og viser mange andre følelser undervejs. At Madame Butterfly er blevet løftet lidt frem i tiden klæder den. De kontroverser der kan være i forhold hvor parterne er fra forskellige kulturer og taler forbi hinanden, kan vi vist alle nikke genkendende til. I det hele taget er emnet evigt aktuelt. Forestillingen sætter mange tanker i gang. Og musikken, ikke at forglemme, blev spillet sikkert i hus, under kyndig ledelse af Paolo Carignani. En pragtopsætning af en forestilling. Se den!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

Madame Butterfly på Det Kongelige Teater. Medvirkende: Cio-Cio-San, Butterfly-Karak Son, Suzuki-Hyona Kim, B. F. Pinkerton- Stefano La Calle, Sharpless, Amerikansk konsul- Samuel Dale Johnson, Goro, ægteskabsmægler-Fredrik Bjellsäter, Bonzo Butterflys onkel-Kyungil Ko. Fyrst Yamadori-Carl Rahmqvist. Kate Pinkerton-Cecilia Lund Tomter, Den voksne søn- Stefan Offenbacher m.fl. Det Kongelige Teaters Kapel samt Det kongelige Teaters Operakor. Musik: Giacomo Puccini. Libretto: Giuseppe Giocosa og Luigi Illuca, baseret på David Bellascos skuespil Madame Butterfly. Dirigent: Paolo Carignani. Genopsætningsinstruktør: Lars Marcel Braun. Iscenesættelse: Floris Visser. Scenografi: Gideon Davey. Kostumedesign: Jon Morrell. Koreografi: Pim Veulings. Lysdesign: Malcolm Rippeth. Videodesign: Philip Fleischer. Korsyngemester: Steven Moore. Operaen synges på italiensk med danske overtekster af Nigel Washington. I samarbejde med Oper Graz.

 

 

 

 

Madame Butterfly på Det Kongelige Teater – se mere her

 

 

 

Madame Butterfly på Det Kongelige Teater er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm