Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden
udstilling: Davids Samling ✮✮✮✮✮✮
bog: Strandberg Publishing ✮✮✮✮✮✮
Indgangspartiet til udstillingen “Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
‘ ……. som sædvanlig er præsentationen i særklasse …… ‘
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Kunsten at skrive smukt
Kalligrafi har altid fascineret mig. For det første dækker begrebet over skønskrift af fornemmeste kvalitet. For det andet er kalligrafi dragende. Skriftformen kan nemlig rumme et mysterium, hvis man ikke taler det pågældende sprog. For hvad fortæller disse kunstfærdigt udfærdigede tekster?
Med udstillingen “Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden” og den tilhørende bog fra Davids Samling har jeg nu fået mulighed for at få uddybet mit kendskab til den arabiske kalligrafi.
Lampe af cloisonné-emaljeret bronze med inskriptioner i sini-skrift. Lampen er en særegen hybrid mellem islamisk og kinesisk kunst.
Formen er af islamisk oprindelse, mens dekorationerne med lotusblomster er typisk kinesiske. (Kina 19. århundrede?)
© Davids Samling. Foto Pernille Klemp
Kinesisk kalligrafi
Mit udgangspunkt har i mange år været den kinesiske kalligrafi, der ofte kombineres med billeder. Man kan faktisk ikke forestille sig et billede udført i vandfarve på en papirrulle, uden at der er en kort tekst som supplement. De to elementer udgør en ubrydelig helhed. En stor kontrast til den islamisk / arabiske kalligrafi, hvor billeder er en undtagelse.
Arabisk kalligrafi
I modsætning til de utallige kinesiske tegn består det arabiske alfabet af 28 tegn eller bogstaver, der er tilknyttet bestemte lyde. Arabisk kalligrafi finder man på alt fra officielle dokumenter til metalarbejder, keramik, glas og tekstiler. Lige som den kinesiske er den arabiske skrift over tid blevet udviklet og standardiseret. Men man skriver stadig fra højre mod venstre.
Skriftens centrale position i den islamiske verden hænger nøje sammen med religionen islam. Dermed har den fået symbolsk, identitetsbærende karakter. Koranens ord anses af muslimer for Guds egne. Den bedste måde at ære Gud og hans ord på var at fremstille Koraner i en kunstfærdig arabisk skrift udformet med pen og blæk.
Blad af blåfarvet pergament fra en Koran. En kaligrafs opgave kunne være enorm. Koranen, hvorfra denne side stammer, formodes at have været på ca. 650 sider, fordelt på syv bind. (Nordafrika omkring 900). © Davids Samling. Foto Pernille Klemp
Magtsymbol
Den arabiske skrift er også blevet brugt som et magtsymbol gennem tiderne. Det gælder fx inskriptioner på bygninger, mønter og tekstiler. Når en ny magtherre kom til, gjaldt det om hurtigt at slå sit navn fast og fjerne vidnesbyrd om forgængeren.
Trods den nære tilknytning til islam var arabisk på ingen måde forbeholdt muslimer. Også Egyptens jøder og kristne har benyttet sproget sideløbende med hhv. hebraisk og koptisk fra deres egen tro og kultur.
Guds ord
I “Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden” kastes lys over hyppigt forekommende tekster. Når det gælder bygninger, er korancitater hyppige. Undertiden kan de være svære at læse fx på høje bygninger, men det er underordnet, når der er tale om Guds ord. De er vigtige, uanset om de er let læselige, eller om folk i det hele taget har lært at læse.
Mange bygninger rummer også navnene på bestillere eller ejere
samt arkitekter eller ingeniører. I mere sjældne tilfælde inkluderes navnet på de ansvarlige for kalligrafien.
To linjer fra verdens største Koran (H: 45 cm. B: 98 cm). De udgør lidt under en tredjedel af en enkelt side. Et enkelt papirark målte oprindeligt ca. 155 x 222 cm. Det samlede antal sider er vurderet til at have været omkring 1.500. Fra Centralasien, Samarkand; ca. 1400-1405). Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Islamisk brugskunst
Islamisk brugskunst kan rumme aforismer, velsignelser, anråbelser, genstandenes egne stemmer og citater.
Aforismerne dvs. filosofiske eller moraliserende tanker er kunstfærdigt affattet, mens indholdet ikke åbenlyst har noget med genstanden at gøre. Det samme gælder velsignelserne. Her er der som oftest tale om opremsninger af udvalgte ord samt evt. navnet på ejeren.
Anråbelser af Gud, profeten Muhammed mv. forekommer oftest på genstande, som knyttes til dyrkelsen af religionen islam. Der kan også være tale om ønsket om guddommelig beskyttelse eller hjælp fra oven.
Det kan være svært at læse tekster på høje bygninger, men det er underordnet, når der er tale om Guds ord,
fordi de har stor værdi uanset om folk kan læse dem eller ej. Her ses Barda-mausoleet.
På facaden ses gentagelser af ordet Allah skrevet i kvadratisk kufi. (Aserbajan, Barda; 1322)
© Wikimedia Commons
Undertiden kan en genstand gennem en indskrift få en personlig – nærmest fortrolig – stemme. En beholder kan fx prise sig selv for sin skønhed og funktion. Desuden er citater af digte almindeligt forekommende.
På genstandene findes endvidere signaturer af kunstnere eller kunsthåndværkere, lige fra malere og kalligrafer til metalarbejdere, keramikere, elfenbenskærere og vævere/tekstildesignere. Ofte ledsages signaturerne af dateringer.
Arabiske pseudo-inskriptioner
At man kan finde arabiske “pseudo-inskriptioner” i kristne kontekster, var jeg ikke klar over. Og slet ikke at visse kalkmalerier i danske kirker vidner om dette. Men den er god nok. Jørlund Kirke og Hagested Kirke (1150-1200) rummer islamiske ornamenter som dekoration på enkelte kalkmalerier, der ellers udtrykker kristne budskaber.
Især i Italien findes mange eksempler på en sammenblanding af kristen og muslimsk kunst. Ikke underligt, for samhandelen mellem Europa og den arabiske verden var betydelig. Hertil kommer at den fremmede kunst var så forførende, at den måtte påvirke italienske kunstnere, selv om de hverken kunne læse teksterne eller genkende dekorationerne som orientalske. Man kan således finde arabisk inspirerede gulvmosaikker i italienske kirker og billeder af bibelske motiver med muslimsk ornamentik.
Skål af lergods dækket af hvid begitning og med bemalet inskription. Teksten lyder: “Ros forbliver en skat for den unge, men rigdom varer ikke ved for dem, der besidder den”. Med velsignelse til dens ejer. (Østlige Iran eller Centralasien; 10. århundrede). © Davids Samling. Foto Pernille Klemp
Islamisk street art
Når man får tilsendt en bog om kalligrafi fra den islamiske verden tænker man primært på kunst fra svundne tider. Men denne bog bød på en stor overraskelse. Arabisk kalligrafi indgår hyppigt i udsmykninger på vægge i form af en islamisk street art. Oftest som kommentarer til aktuelle politiske temaer. Jo, Banksy har så sandelig kolleger i Mellemøsten i form af eL Seed og Kalaam.
Begge nævnte kunstnere voksede op i Vesten og startede deres karriere med at bruge latinske bogstaver, men de opdagede snart det arabiske sprogs muligheder inden for graffitien.
At graffitien ikke er en ny kunstart fremgår i øvrigt af bogen, der omtaler krønikeskriveren Abu al-Faraj al Isfahani, som levede i det 10. århundrede. Hans værk Adab al-ghuraba (De fremmedes bog) citerer tidens graffiti, som han stødte på under sine rejser. Sandsynligvis går mange af temaerne helt tilbage til oldtiden.
Graffiti fra 2014 i Beirut af den libanesiske graffitimaler Yazan Halwani. Maleriet viser den berømte libanesiske forfatter Khalil Gibran og sammenvævet kalligrafi på en (nu devalueret) 100.000LL-seddel. © Yazan Halwani
Vurdering
Efter en afstikker med særudstillingen om dansk kunst fra arkiverne er Davids Samling med “Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden” tilbage på sit kernefokus. Og det er her museet har sin berettigelse i den danske museumsverden.
Uanset om man har kendskab til islamisk kunst eller ej, kan man ikke undgå at fascineres af de mange pragtgenstande som samlingen råder over. Jeg husker tydeligt udstillingen “Kamp, jagt og pragt – Våben fra den islamiske verden” fra 2021. Læs vores anmeldelse her
Udstillingskataloget fra denne udstilling var noget af en åbenbaring, og det har fulgt mig lige siden. Kataloget til den aktuelle udstilling overgår dette – ikke blot hvad format og sidetal angår – men også indholdsmæssigt.
Ypperste kvalitet
Gennemgangen af kalligrafiens udvikling gennem århundreder er klart og overskueligt beskrevet af de tre hovedforfattere Joachim Meyer, Peter Wandel og Rasmus Olsen. Enkelte eksterne forfattere supplerer med beskrivelser af genstande fra andre museer.
Med denne udgivelse viser Strandberg Publishing atter, at de er det absolut førende forlag her i landet, når det gælder udgivelser af kunst og kultur. Bogen er ualmindeligt smukt layoutet med utallige, fornemme fotografier.
Flise af lergods dekoreret i cuerda seca-teknik med gul-, grøn- og manganfarvet glasur. Den persiske indskrifts ordlyd: “Beskyttet mod skæbnens onde øje”. Begrebet “det onde øje” har at gøre med et blik, der på magisk vis kan bringe ulykke over den, der møder blikket, eller dennes nærmeste familie. (Nordlige Indien; 17. århundrede). © Davids Samling. Foto Pernille Klemp
Når det gælder kunst, skal man naturligvis se den den ægte vare. Derfor kommer man ikke uden om at besøge Davids Samling, der atter lægger lokaler til en spændende udstilling af højeste kvalitet. Som sædvanlig er præsentationen i særklasse, og man skulle tro, at der var tale om en permanent udstilling. Men nej, den pilles ned i begyndelsen af næste år.
Kendere af islamisk kunst vil uden tvivl forstå at værdsætte udstillingen efter fortjeneste, og for publikum uden særlige forudsætninger vil den helt sikkert blive en øjenåbner af fornemmeste karat. Se den!
Fra kalligrafens værksted. Øverst venstre: billede af kalligraf. Mod højre: papir til at øve sig på og dobbeltblad fra Koran. Nederst venstre: boks med redskaber og kalligrafisk rørpen. Til højre: blækhuse. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Davids Samling. Joachim Meyer, Peter Wandel, Rasmus Olsen m.fl.: Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden. Er udgivet af Strandberg Publishing A/S på dansk og engelsk (Beyond Words). 336 sider, rigt illustreret. Pris 399,95 kr. Udstillingen vises frem til den 26. januar 2025.
Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden – se mere om udstillingen her
Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden – se mere om værket her
Mere end ord – Kalligrafi fra den islamiske verden er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.
Redaktion: Jesper Hillestrøm