MØD MIG PÅ CASSIOPEIA

Nyborg Voldspil

✮✮✮✮✮✮

‘En sprudlende, underholdende og energisk fest af en forestilling ….’

– Søren Hjelm Larsen, KULTURINFORMATION

Man bliver ivrigt og overstrømmende inviteret med til festen af et entusiastisk team af livsglade skuespillere, sangere og dansere. MØD MIG PÅ CASSIOPEIA bliver af Nyborg Voldspil selv, præsenteret som en ‘nostalgisk og romantisk musicalkomedie’. Man kan sagtens forsvare at tilføje ordet ‘komedie’ fordi humøret, og ikke mindst humoren, er et af de bærende elementer.

Barren er sat højt. Ambitionerne om at være tro mod historien, men samtidig være up to date, er høje og vi bliver ikke skuffet.

Historien i korte træk

John Berger skal skrive nogle musiknumre færdigt, men mangler inspiration pga. ægteskabelige problemer. Hustruen, Irene, spiller hovedrollen i det stykke han skriver på, og presser ham for det helt store nummer som vil give hende et skub i karrieren. Samtidig viser hun upassende interesse for en flot flyverløjtnant, og den skæve balance er den egentlige årsag til John Bergers mangel på inspiration. Teaterdirektøren minder ham brutalt om at der er meget på spil inden premieren, og lægger derfor yderligere pres på ham.

Alle har derfor et mål i livet, alle er under pres, og den stakkels hr. Berger befinder sig nederst i fødekæden. Heldigvis får han hjælp, Tordenguden Zeus sender sin datter Polyhymnia til jorden for at formidle den hårdt tiltrængte inspiration. Og så skulle alt vel være i orden? Umiddelbart ja, men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Og alle de problemer og misforståelser der bliver lagt oveni den i forvejen, komplicerede historie, giver os en masse underholdende og rørende øjeblikke.

MØD MIG PÅ CASSIOPEIA

I den originale version af MØD MIG PÅ CASSIOPEIA, sort-hvid filmen fra 1951, blev hovedrollerne fordelt ud på et begrænset antal folkekære skuespillere. Der er det, set med mine briller, Bodil Kjer som den underskønne (og overjordiske) Polyhymnia som imponerer mest. Man kommer simpelthen ikke udenom at ´Musens Sang´ kan røre noget i selv den mest hårdhjertede blandt publikum.

Mine øjne forblev da heller ikke tørre under Juliette Schaufuss’ overbevisende og imponerende præstation. De har virkelig gjort et kup med hende i en af de bærende hovedroller.

Taler vi om begrebet ‘hovedrolle’ bliver vi i denne version præsenteret for flere stærke personligheder, som bliver overbevisende udført af en række kompetente skuespillere, både hvad angår skuespil og sang.

Man føler sig i den forbindelse henført til en del forskellige universer, f.eks. imponerer John Berger (i skikkelse af Michael Gade Thomsen) med sin utroligt velfungerende slapstickagtige performance. Buster Keaton har ikke levet forgæves!

Derudover følte jeg mig kortvarigt henført til flere klassikere, bl. a. ‘En nat på Museet’ og endda en smule ‘Lady og Vagabonden’ – Folkene i det kreative team kan uden tvivl se tilbage på et fantastisk samarbejde.

En sprudlende, underholdende og energisk fest af en forestilling! Udover det fantastiske skuespil ledes musikken af kapelmester Susanne Vibæk Svanekier. Er du til genren? Så er denne udgave et Must See!