NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Bloomsbury-gruppen

Kunsten at leve

Interior, The Charleston Trust. Photograph:Lewis Ronald

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. du bliver i godt humør og har lyst til læse mere om de forskellige medlemmer af gruppen ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Nivaagaards Malerisamling har som de første i Danmark en udstilling med Bloomsbury-gruppen. Hvad var denne gruppe og hvem var de? Og det interessante spørgsmål: hvorfor er de aktuelle 100 år efter de egentlig havde deres store periode?

Nytænkning – Fritænkning – Gentænkning

Fundamentet i Bloomsbury-gruppen, var en samling af kunstnere, fritænkere, forfattere, videnskabsmænd og andre, med en base og tilknytning til Bloomsbury-kvarteret i London. Den startede med forfatteren Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell, samt deres to brødre Thoby og Adrian. De fire søskende havde efter forældrenes død solgt deres hus, og slået sig ned i Bloomsbury- kvarteret.

Deres opvækst var i en almindelig middelklasse familie, hvor det sædvanlige gammeldags synspunkt på pigerne var, at de skulle opdrages efter de gode dyder for at blive gift. Men der var mere krudt i de piger end det. Hurtigt blev deres nye hjem et samlingssted for fritænkere og kunstnere. Desværre døde Thoby tidligt, men Adrian blev der. Kvinderne var dynamiske og tiltrak personer, som i den ene eller anden retning, ønskede at forandre verden. Virginia Woolf blev gift med Leonard Woolf, som grundlagde et trykkeri og forlag, The Hogarth Press i 1917, økonomen John Maynard Keynes, kritikeren og forfatteren Lytton Strachey, kunstkritikerne Roger Fry og Clive Bell og Vanessa Bells senere samlever, Duncan Grant, samtlige havde store visioner og ambitioner.

Alle der havde tilknytning, eller fik den til gruppen, var pionerer. De dyrkede det de kaldte livets kunst. Måden at anskue og perspektivere tingene på, var helt ny i tiden og det skabte nye værker inden for litteratur, kunst, design og økonomi. Deres livsførelse var heller ikke helt i tråd med den mere konforme og normbaserede livsstil, der prægede begyndelsen af 1900-tallet, inden og omkring 1. verdenskrig. Det blev løsnet op efter krigen, hvor de brølende 20’ere satte fut i borgerskabet. De turde leve deres liv fuldt ud, både arbejdsmæssigt og i privatlivet.

Aktuel i dag?

Hvorfor er Bloomsbury-gruppen aktuel 100 år efter deres såkaldte storhedstid? Fordi de startede åbent at vise deres frihedstrang, tolerance og eksperimenter i deres kunst og afprøvede nye livsværdier. Det har præget eftertiden, fordi de startede en helt ny kunstnerisk bølge. Et strålende eksempel er bl.a. forfatteren Virginia Woolfs værker. De er stadigvæk aktuelle.

Hvis man ser på Bloomsbury-gruppen som helhed, har den bestået af en del personer, så der er ikke noget at sige til, at den har haft indflydelse på eftertiden. Det var fremsynede kunstnere og tænkere, der i virkeligheden lagde grundstenen til det, som mange troede var en senere generations opfindelse, ungdomsoprøret i tresserne, den seksuelle frigørelse, hippiebevægelse, den økologiske og organiske livsstil etc.

Gruppen havde allerede 50 år tidligere diskuteret, produceret og udlevet, den frihedstænkende livsstil. Beskrivelser af klasse, identitet og forhold på tværs af sociale skel, var emner der hele tiden var oppe og vende og stadigvæk er vedkommende. De opfandt sammen deres egen filosofi, og dyrkede det rigtige og sande, samt de personlige relationer og skønheden over alt andet. De var hovedpersonerne i livets kunst.

Mange anså dem for excentriske og flamboyante og den ene skandale dukkede op efter den anden i deres kølvand. De gik ikke af vejen for at eksperimentere. De blæste på konventionerne og deres kunst består som et særaftryk i kunstens verden. Det ses tydeligt på denne fremragende udstilling.

Farver i massevis – og små ‘breve’

Når du træder ind i udstillingen, bombarderes du af farver. Væggene er blevet malet gule, grønne, orange, lilla og andre har fået tekstilmotiver med geometriske figurer. Hvis nogen havde bildt mig ind, at det var samtidskunstnere der havde været på spil her, var jeg hoppet i med begge ben. Væggenes farver er taget fra kunstnernes billeder, hvor farveinspirationen er hentet fra bl.a. Picasso og Mattisse, som kunstnerne kendte vældig godt fra deres besøg og ophold i Paris.

Udstillingen har været undervejs siden 2019 og det har været et hestearbejde at få indlånt de ca.130 genstande, der er præsenteret på udstillingen. De viser ting fra Bloomsbury-gruppens mest aktive år i perioden 1910-1930. Der er private breve, køkkenlåger, oliemalerier, en omfattende repræsentation af keramik, tekstiler, et håndmalet skærmbræt, fotografier og meget mere. ’Setuppet’, scenografien, er helt vidunderligt. Der er blevet skaffet gamle møbler fra loppemarkeder, sat sammen på nye måder. Nogle er blevet til udstillingsmontrer, andre en ramme på et maleri, der er sat podier op, kort sagt: forrygende. Alle disse såkaldte rekvisitter, er malet i en opsigtvækkende lysegrøn farve. Detalje: Små låger er sat op på væggene, indeholdende små sentenser fra breve eller beskrivelser.

Interior, The Charleston Trust. Photograph: Euan Baker

Fortiden & Fremtiden

Bloomsbury-gruppen er mere i søgelyset og i tidens tendenser, end nogensinde før. De var på banen og luftede tanker om de eksistentielle tanker i deres tid: Hvordan skal vores samfundsstruktur se ud i fremtiden? Skal vi arbejde så meget som vi gør? Kan vi se med passivitet på den teknologiske udvikling? Kan vi skabe relationer til andre, der er rummelige nok til den enkeltes personlige integritet? Det kunne jo være sagt i 2025.

Bloomsbury-gruppens medlemmer kom med bud på svarene og udlevede dem i praksis. Debatter, vi i dag ser udspille sig om identitet, kreativitet, krig, imperialisme og alternative livsstile, startede de for mere end 100 år siden. Nu er jeg tilbage til mit indledende spørgsmål om, hvorfor Bloomsbury-gruppen stadigvæk er aktuel og det er hermed givet. Lige nu er der rundt om i verden, rift om at lave udstillinger om Bloomsbury-gruppen, fordi nutiden har fået øjnene op for, at de byder ind med alle de ting, der er oppe i nutiden: Identitetskriser, samfundsstruktur, økologisk levevis, personlig frihed, krig etc.

Pudsigt nok var Bloomsbury-gruppen forenede af en fælles borgerlig kultur og en liberal livsholdning samt af tætte personlige forbindelser. Umiddelbart skulle man tro, at de havde været en flok utilpassede rebeller, det var de så også på deres måde, og ville omstyrte verdensordenen, men det var ikke det, der var målet. Tværtimod var der en fællesforståelse for at dyrke livet og kunsten i livet, simpelthen kunsten at leve!

Du bliver i godt humør og har lyst til læse mere om de forskellige medlemmer af gruppen. Det er en udbytterig og seværdig udstilling. Og husk nu, når du er færdig med udstillingen at spadsere en tur i den dejlige park og nyd ‘ord-reservatet’.

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Bloomsbury-gruppen. Udstillingen slutter 10. august 2025.

Coverfoto: Duncan Grant (1885-1978), Bathers by the Pond, 1920-1921, Pallant House Gallery, Chichester. Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Bloomsbury-gruppen – se mere her

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Bloomsbury-gruppen er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm