Nordfynsspillene: ATLANTIS

✮✮✮

‘ ……… en rockkoncert for fuld udblæsning ……’

– Søren Larsen, KULTURINFORMATION

Hård rock og følsomme ballader. Samt et tema som minder meget om beretningen om Noas ark: Onde mennesker bliver til sidst straffet på grund af deres fordærvede moral og blodtørst. Relevant i dag?

Det gode og det onde

Det er svært at vide om folkene bag opsætningen af ‘Atlantis’ på Nordfynsspillene i Otterup har gjort sig disse tanker, men historien er en ordentlig mundfuld, ikke kun for de glade og hårdtarbejdende medvirkende, men også for publikum. Med meget få undtagelser bliver alle replikker sunget; de følsomme ballader for at udtrykke kærlighed, længsel og sorg, udført af de meget få personer i historien som ikke har ondt i sinde. Sådan da.

Den hårde rock bliver i det store og hele brugt til at udtrykke det modsatte: fjendtlighed, magtbegær, intriger og ikke mindst moralsk fordærv. Og det er der alt sammen meget af, i dette sagn.

Så at kalde det en musical er mildt sagt en underdrivelse, jeg vil snarere kalde det en rockkoncert med historiefortælling.

En tung en af slagsen, historien er nemlig mørk og dyster: Den unge og smukke Adelene, datter af herskeren over Atlantis, Atlas, er mod sin vilje forlovet med en adelig. Kun på denne måde kan tronen, og riget Atlantis, overleve. Men unge, smukke døtre har det med at forelske sig på egen hånd, hendes kærlighed vækkes af gadedrengen Silvan.

Som om det ikke var nok, har herskerens general, den meget onde og magtsyge Jabbadoor, solgt sin sjæl til guden Baalzebub, en afgud, og fjende af Atlantis. Jabbadoors formål er at overtage tronen, ved at myrde Atlas. Eller rettere: at få en af sine håndlangere til at myrde Atlas – Atlas bliver myrdet, men af hvem? Vi er ikke i tvivl, vi er nemlig vidne til mordet, men Jabbadoor får (selvfølgelig) givet skylden til Silvan. Og så er historien allerede i fuld gang.

Vurdering

I bedste operastil, jeg sad ofte med teksten til ‘Melankoli’ af Shu-bi-dua i hovedet under forestillingen…

Nordfynsspillene selv fremhæver blandt andet sangene ”Morgen på Atlantis” og ”Den feber kaldes kærlighed” som klassikere, og hvis man er til musical genren, er de uden tvivl kendte som klassikere.

Hvis man er til rockmusik, kommer man ikke udenom at både musik og lydanlæg er af meget høj kvalitet. Der er enkelte højdepunkter hvad sangene angår, endda meget smukke højdepunkter, men man kommer ikke udenom at det er en amatørforestilling. Og selvom nogle af de medvirkende strålede som stjerner, i visse øjeblikke, manglede andre den erfaring som ville have fået det hele op på det niveau som en stor opsætning som denne fortjener.

Hvem er forestillingen henvendt til?

Det er jo spørgsmålet. Leder man efter en munter forestilling for hele familien, går man nok galt i byen. Bevares, der var ganske vist børn til stede som efter forestillingen virkede ret begejstrede, men mit umiddelbare gæt er at de kendte nogle af de optrædende (det var premiereforestillingen), og så er vi jo helt inde i sjælen af amatørforestillinger som denne, det er måske mest spændende hvis du kender nogen som deltager, og ved hvor meget hårdt arbejde de lægger i det. For det gør de, ingen tvivl om det.

Alt i alt – hvis man har lyst til en rockkoncert for fuld udblæsning, med relativt kendte numre, må man en tur til Nordfynsspillene, som ligger i Otterup på Nordfyn. De spiller til og med den 12. juli. Det er for øvrigt en jubilæumsforestilling, 40 år har de at kigge tilbage på. Tillykke!