Operaen: DON PASQUALE

 

 

 

 

En stumfilmsfarce – med lyd

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… forestillingen igennem spilles der UD til publikum …… '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mageløst er det ikke, men alligevel herligt og sjovt. DON PASQUALE fra 1843 er skrevet af Donizetti (1797-1848). Det Kongelige Teaters plakat lover spas, sjov og komik med opera som grundvand – og ….YES …. det får vi som publikum serveret med nationalscenens kapel og operakor. Når jeg skriver, det ikke er mageløst, er det positivt ment – Operaen lægger sig nemlig op af f.eks. Barberen i Sevilla (Rossini, 1816) og Figaros Bryllup skrevet af Mozart i 1786.

Handlingen

Titlen DON PASQUALE er ikke så afslørende, og derfor bør plottet ridses op – der er nemlig tale om et skægt humoristisk plot, der lægger op til narrestreger.

 

Samtidig er Plottet forholdsvis enkelt: Rigmanden DON PASQUALE er en aldrende herre på 70+. Han har sin unge, dovne 'teenager-nevø' (Ernesto) boende hos sig og og forsørger ham.

 

DON PASQUALE er smart – han har fundet en 'ældre model' med penge, som han forlanger Ernesto gifter sig med, så han derved fremtidssikres. Det gider Ernesto naturligvis ikke, da han er ude efter den 'frigjorte' enke Norina, der dog er mindre bemidlet, og forfatter kærlighedsromaner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DON PASQUALEs snedige modtræk er at true med arveløshed og står i begreb med at smide den dovne Ernesto på porten. Samtidig kommer forestillingens 'lurendrejer' på banen, nemlig 'Doctor' Malatesta.

 

Malatesta er 'jokeren' i stykket, der ligger inde med drilske drillepinde og er mester i intriger. Han fortæller nemlig gamle DON PASQUALE, at hans 'søster' netop er kommet ud af nonneklosteret og er på udkig efter en fin rigmand.

 

DON PASQUALE ser muligheden og vil gøre kur til 'lægens' 'søster' og det bliver Ernestos endeligt! Han ryger ud uden arv, med armod som sin fremtid, og uden mulighed for at få sin elskede Norina.

 

Situationen er øv, for Ernesto og Norina, men her kommer Doctor Malatesta dem til hjælp. Han komponerer nemlig et drama, hvor Norina (som han selv har småkærestet lidt med) skal spille hans 'søster' 'Sofronia' fra klosteret overfor den uvidende og gamle DON PASQUALE.

 

Norina er med på ideen. Hun vil spille sød og indgå et fupægteskab med DON PASQUALE og derefter opføre sig tøjlesløst, være uartig og krævende, og på den måde få DON PASQUALE til at opgive forehavendet og tage Ernesto til nåde igen, så han kan gifte sig med Norina.

 

En falsk notar kommer i spil og endelig også en moden tjenestepige, som 'næsten' er som en hustru for DON PASQUALE, men som han behandler rimeligt dårligt.

 

Der er lagt op til ballede. Og det kongelige operakor optræder også på scenen i renæssancedragter, med parykker og pudder – de udgør den aldrende DON PASQUALEs 'over jeg' – med hån, spot og selvironi på tallerkenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Scenografien

Mens Barberen i Sevilla havde en uovertruffen scenografi, er vi i DON PASQUALE lidt nede i gear. Men det gør ikke noget – vi ser nemlig drejescenen i aktion og hver hovedpersons private gemakker udstilles. Værelsernes interiør og farver matcher personerne – Ernesto er ung og 'grøn', derfor er hans værelse grønt osv.

 

Læg især mærke til at det hele indleder med, at den sorte joker, Doktor Malatesta, bevæger sig ubemærket rundt i værelserne som 'betragter' og intrigemager – her er der overraskelsesmomenter, der ikke skal røbes – det er sjovt.

 

Jeg tillader mig at røbe, at det hele ender 'godt' – for de fleste af de involverede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Præstationerne

Vi får leveret toppræstationer af alle de 6 medvirkende roller. Vi er i genren som i en art farce og stumfilmskomik (som nuvel ligger langt senere på tidslinjen) og derved overdrives det teatralske på bedste vis af dem alle. Skrevet på en anden måde – man ser tydeligt, hvor stumfilmskomikken fik sine ideer fra.

 

Norina, der spilles af danske Louise Jacobsen er sopranen, der er med på ballade – hun nyder dekadencen og frækheden. DON PASQUALE, Markus Schwartz er bassen – man får helt medlidenhed med, mens han modtager ris til egen mås. De øvrige er også unikke og stemmerne understøttes af velindøvet mimik. Og forestillingen igennem spilles der UD til publikum.

 

Da værket synges på originalsproget, snydes vi ikke for både engelske og danske overtekster og det fungerer på allerbedste vis.

 

DON PASQUALE indskriver sig som én af Operaens store morskabsopsætninger anno 2026 – og har du svært ved finkulturel opera, eller vil have børn eller børnebørn med til Holmen, så er denne buffa en letforståelig 'begynder-opera'.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Operaen: DON PASQUALE spiller frem til 30. april 2026. Den kan også nydes landet over:

14. marts: Værket i Randers
16. marts: Musikhuset i Aarhus
18. marts: Aalborg Kongres og Kultur Center
21. marts: Holstebro Musikteater
23. marts: Vejle Musikteater
25. marts: Musikhuset Esbjerg

 

 

 

 

 

Operaen: DON PASQUALE – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

Operaen: DON PASQUALE er anmeldt af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION